Landbruget stævner staten for randzonerne

Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten for at få fjernet randzoneloven, som vil koste dansk landbrug 7,7 milliarder kroner at gennemføre.

Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om, at randzoneloven
tilsidesættes.

“Den enkelte landmand får med randzonerne eksproprieret store
dele af sin jord, som bl.a. danner grundlag for belåning og pant
til sikkerhed for driften, arealet tvinges ud af produktionen, og
landmanden mister dermed mulighed for at dyrke, som han vil og for
at tjene på arealet. Jeg kender ingen andre erhverv der vil finde
sig i, at staten uden videre reducerer deres indtjeningsgrundlag
med op til fem procent.”

Det siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, efter
at foreningens advokat fredag den 8. februar indleverede en
stævning mod den danske stat til Københavns Byret.

Stævningen fra Bæredygtigt Landbrug er en konsekvens af, at
randzoneloven vil føre til ekspropriation af meget store arealer
landbrugsjord, hvilket vil få uoverskuelige økonomiske konsekvenser
for danske fødevareproducenter og for den private ejendomsret,
ligesom det vil skabe ulige konkurrencevilkår i forhold til resten
af EU, uden i øvrigt at skabe den positive miljøeffekt, der sigtes
efter med randzonerne.

Vagn Lundsteen pointerer, at Bæredygtigt Landbrug gerne vil
bidrage til at forbedre miljøet – men at det skal gøres på en måde,
hvor det giver mening, både for miljøet og for
landbrugserhvervet.

“For at understrege sagens absurditet, så er det alene tanken,
at landmanden kan få et symbolsk beløb i kompensation for de
eksproprierede arealer. En kompensation, der betales løbende, år
for år, ud fra en EU-pulje, der i øvrigt kun løber til og med 2015.
En kompensationsordning, som også i sin helhed skal godkendes af
EU, men som endnu ikke er blevet godkendt,” siger Vagn
Lundsteen.

“Bæredygtigt Landbrug har gentagne gange dokumenteret den
manglende effekt af randzonerne, og vi har påpeget de store
omkostninger loven har for landbruget og for samfundet.
Fødevareministeren har ikke villet lytte til fornuft, så nu vi har
derfor set det som en nødvendighed at stævne staten for, én gang
for alle, at få rettens ord for at randzonerne er ugyldige,”
slutter Vagn Lundsteen.

Bæredygtigt Landbrug stævner staten for
randzoneloven

Randzone 15 januar med sne

Stævningens hovedpunkter

  1. Sagens hovedpåstand er, at ministeriet skal anerkende, at
    lovgivningens krav om randzoner er ugyldig. Staten har anslået, at
    der eksproprieres ca. 50.000 hektar til randzoner. Bæredygtigt
    Landbrug mener, at der reelt eksproprieres et langt større
    areal.
  2. Bæredygtigt Landbrug mener, at indførelse af randzoner er
    ekspropriation, bl.a. fordi den enkelte landmand via randzoner kan
    miste op til fem procent af sin dyrkbare jord, helt vilkårligt i
    forhold til hvor og hvor mange vandløb, og hvor og hvor mange søer,
    der er på landmandens matrikel. Endvidere mister landmanden dele af
    den jord, der berettiger til at have et bestemt antal dyr på
    bedriften. For hver dyreenhed skal man have et bestemt areal med
    jord (såkaldte harmoniarealer), og ved at fjerne nogle af disse
    arealer, tvinger man landmanden til enten at reducere sit dyrehold
    (og dermed miste yderligere indtægter), eller til at skulle
    leje/købe andet jord (og dermed få ekstra udgifter). Endelig skal
    landmanden tåle, at offentligheden får ubegrænset og fri adgang til
    den del af hans jord, der er udlagt som randzone.
  3. Bæredygtigt Landbrug mener, at ekspropriationen ikke er lovlig
    efter Grundlovens § 73.
    For det første er inddragelsen af jord og indførelse af randzoner
    ikke påkrævet af hensyn til samfundets bedste (“almenvellet kræver
    det”), simpelthen fordi man ikke kan opnå den miljømæssige effekt,
    der sigtes mod.
    For det andet udbetales der ikke erstatning for det areal
    landmanden får eksproprieret. Bæredygtigt Landbrug mener, at en
    fuldstændig erstatning skal udmåles på baggrund af det konkrete tab
    og den konkrete værdi for den enkelte landmand. Det reelle samlede
    tab for dansk landbrug er ca. 7,7 milliarder kroner. Kompensationen
    præsenteret i forbindelse med randzoneloven udgør maksimalt 100
    millioner kroner årligt indtil 2015.
  4. Bæredygtigt Landbrug mener endelig, at randzoneloven, der er
    udformet for at opfylde EU’s vandrammedirektiv, ikke lever op til
    EU’s krav, bl.a. fordi indgrebene er for voldsomme i forhold til
    andre alternativer (proportionalitetsprincippet), fordi staten ikke
    læser vandrammedirektivet rigtigt (fejlimplementering), og fordi
    randzoner er konkurrenceforvridende for dansk landbrug.

Historie og fakta

Bæredygtigt Landbrug stævnede første gang staten den 27. april
2012 i forbindelse med vandplanerne, som foreningen anså for at
være ulovlige. Den 4. december 2012 blev vandplanerne kendt
ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet. Den 25. oktober anlagde
Bæredygtigt Landbrug tillige gødningssagen, hvor foreningen har
stillet krav om, at de danske særregler vedrørende brugen af
gødning erklæres for ugyldige.

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug tæller 4.100 medlemmer,
der står for halvdelen af fødevareproduktionen i Danmark.
Bæredygtigt Landbrugs medlemmer dyrker ca. en million hektar af det
opdyrkede areal i Danmark (inklusive græsarealer). I Danmark dyrkes
der ca. 2,6 millioner hektar ud af et samlet areal på 4,3 millioner
hektar. Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug blev stiftet den
1. februar 2010 ud fra en målsætning om at få afskaffet de
økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, sikre landbruget mod nye
indgreb og få afskaffet skatter og afgifter, der belaster
erhvervets økonomi i forhold til konkurrenterne i EU.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen