Hvor er landbrugets afgiftslettelser?

Afgiftslettelser skal også komme landbruget til gode, men endnu vigtigere er det, at vi får etableret en ny regulering af landbruget. Det mener direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.

Transportbranchen fik fjernet afgifter. Det gavner også
landbruget i form af lavere transportafgifter. Fedt- og
sukkerafgifterne blev fjernet. Det gavner også landbruget. Eller
rettere, det gavner forarbejdningsvirksomhederne i Landbrug &
Fødevarer.

Det er super, at de virksomheder, der forarbejder og afsætter
landbrugets produkter, får afgiftslettelser. Men hvad hjælper det,
hvis primærlandbruget, som skal producere råvarerne, er ved at
dø?

Jeg kunne efterspørge en større solidaritet hos
forædlingsvirksomhederne til at få lettet byrderne for landbruget.
Alle er sig selv nærmest. Der mangler ledere, der kan se ud over
egen næsetip.

Andelsselskabernes bestyrelsesmedlemmer kommer fra landbruget, men
de samme personer glemmer hurtigt, hvis interesser de bør
varetage.

Jeg savner en solidaritet fra de store forædlingsfirmaer, og jeg
savner, at den producerende og væsentligste del af Landbrug &
Fødevarer bliver hørt i afgiftsdebatten. Hvorfor bliver der ikke
ført et eneste afgiftslettelsesforslag frem i debatten? Ligger
primærlandbruget under for forædlingsdelen i Landbrug &
Fødevarer? Og hvad synes vi om det? 

Thorning: Penge skal tages fra landbruget og gives til
områder, hvor der kan ske vækst

 Ja, det var udmeldingen fra statsministeren efter
statsministerens pressemøde i uge 8. Der blev sat spørgsmålstegn
ved, at der bliver fjernet et tilskud på en lille milliard til
landbruget.

Thorning svarede, at pengene skal flyttes fra landbruget til
områder, der kan skabe vækst … Den lader vi lige stå et
øjeblik. 

Vi er rystede over statsministerens udmelding. Hvem er det dog
der klæder statsministeren så dårligt på, så hun slet ikke forstår
sammenhængen i landbrugserhvervets vækstmuligheder?

Bæredygtigt Landbrug vil endnu engang slå fast,
at:

Landbruget vil kunne øge produktionen med 30 procent, hvis bare
vi fik lov. En sådan stigning vil skaffe 30 milliarder kroner i
overskud på betalingsbalancen og 30.000 nye job i landbruget og
følgeerhvervene. Det fortalte fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på
Bæredygtigt Landbrugs vækstkonference i februar 2012, og
fremtidsforskeren indtager den 21. marts på ny talerstolen til
årets vigtigste konference i Bæredygtigt Landbrug regi. Dette års
konference kommer til at bære navnet: ‘Bæredygtig vækst – med tanke
på vore efterkommere’.

Bæredygigt Landbrug arbejder hårdt på en ny regulering af
landbrugserhvervet, der skal tage udgangspunkt i de spilleregler,
der gælder i industrien. Nemlig at landbruget fremover skal
reguleres ud fra de faktiske udledninger til luft og vandmiljø,
istedet for via indviklede modelberegninger, der skærer alle over
en kam. Eller som det så flot blev formuleret af Jesper Bo Jensen
for et år siden under vækstkonferencen.

 “Vi får ikke det optimale ud af landbruget. Jorden
frembringer det, reguleringen tillader frem for det optimale.
Pludselig er det det, vi regulerer, der er interessant, ikke det
der kommer ud af det”, forklarede Jesper Bo Jensen og forudsagde,
at væksten vil komme, hvis samfundet tør tage den nye regulering af
landbruget til sig.

  “Går vi den vej, tror jeg ret hurtigt, vi vil få et
opsving. Ændring af reguleringen er en betingelse. Det her sker
ikke, hvis vi ikke ændrer reguleringen. Hvis vi lader landbruget
være i fred, kan der ske en lille vækst, men hvis vi fortsætter
sådan her, sker der et fald”, lød det dengang advarende fra
fremtidsforskeren.

30 procent vækst, 30 milliarder kroner i plus på
betalingsbalancen og 30.000 job

Scenarie3

Dansk landbrug besidder et stort potentiale. Det er muligt i
2020 at øge produktionen af planter og dyr med 30 procent, få
landbrugseksporten til at stige med op mod 42 milliarder kroner
 om året, få 30 milllarder kroner i ekstra overskud på
betalingsbalancen, samt opleve en vækst i samfundsøkonomien på
mindst 45 milliarder kroner pr. år. Det vil skabe 30.000 nye
job i landbruget og fødevareindustrien i Danmark.

Ingen miljøforværring

Forudsætningen er, at vi ikke kommer til at opleve en forværring
af vandmiljøet i vore vandløb, kystnære havområder og havene som
sådan. Det kan lade sig gøre at øge produktionen uden yderligere
kvælstofudledning.

 Ændret regulering

Midlet er en radikal ændring af reguleringen af landbruget. Vi
skal væk fra det reguleringsspor, vi har fulgt siden den første
miljølov, og især det spor, vi har fulgt siden vandmiljøplan 1. Det
kræver politisk mod og et opgør med en række institutionelle
interesser, men gevinsten er så stor, at det bestemt er dette
værd.

Alternativt fald i produktion, indtjening og 10.000
færre job

Alternativet er en fortsat regulering som i dag, med nogle
yderligere stramninger i de følgende år, så vi i 2020 står med en
samlet produktion på 15 % mindre end i dag og et bidrag til
samfundsøkonomien og eksporten, der er faldet tilsvarende, samt et
fald i antallet af job i landbruget og fødevareindustrien på mindst
10.000.

Fremgangsmåden er at se på den nuværende regulering og skifte
over til regulering af udledningen fra landbruget frem for
tilførslen, som vi gør det i industrien og andre dele af samfundet,
samt give mulighed for at udnytte dette potentiale for landmændene.
Resten skabes af de danske landmænds foretagsomhed, der altid har
været meget stor.

Stor gevinst ved at dyrke el på markerne

En ekstra gevinst på 30-35 mia. kroner kan opnås gennem
elproduktion på 1 % af det danske landbrugsareal. Yderligere
fremgang kan opnås via biogas og andre anlæg, som kan blive langt
mere relevante via en ændret regulering.

Startpunktet er at erkende at den nuværende regulering er en
blindgyde, som vi hurtigst muligt må komme ud af.


Kilde: Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af
erhvervet?

Klik
her for at hente programmet for konferencen ‘Bæredygtig vækst – med
tanke på vore efterkommere’

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen