Fødevareministeren: Kvælstofnormerne er gammeldags, men de virker

Mette Gjerskov (S) efterlyser alternativer til kvælstofnormerne, men indtil de er fundet, skal landmændende leve med de nuværende regler.

Fødevareministeren erkendte på samrådet om de økonomiske
konsekvenser af de danske særrelger på kvælstofområdet den 20.
februar, at problemerne med undergødsknings omfang kommer som en
overraskelse, men ministeren slog fast, at gødningsnormerne virker,
og at de fortsætter indtil et brugbart alternativ ligger klar.

 “Jeg spærrede også øjnene lidt op, da jeg så tallet (3,3
mia. red) det er derfor, jeg har bedt forskerne om at tjekke dem
igennem,” fortalte fødevareminister Mette Gjerskov på samrådet om
konsekvenserne af de danske kvælstofnormer, der var indkaldt af
Erling Bonnesen (V).

Kvælstofnormer blev til i 1997

Mette _Gjerskov1

Fødevareministeren har efter eget udsagn nu igangsat en
undersøgelse af gødningsnormernes konsekvenser for
indtjeningsgrundlaget i landbruget, og det er forskere ved
universiteterne i København og Aarhus, der er blevet sat på
opgaven. Ministeren ville på samrådet ikke diskutere størrelsen af
landbrugets tab som følge af undergødskning, der af Landbrug &
Fødevarer er opgjort til 3,3 millarder kroner, mens Bæredygtigt
Landbrug mener der reelt er tale om 7 millarder kroner.
Fødevareministeren startede samrådet i Folketingets fødevareudvalg
med at fortælle om historien bag gødningsnormerne, som ministeren
bedyrede var blevet til i forbindelse med den første
vandmiljøplan.

 “Gødningsnormere har været et element i miljøbeskyttelsen
siden den allerførste vandmiljøplan fra 1987. Altså er det et
virkemiddel, som har været brugt i 26 år, og som i dag medvirker
til at opfylde vores forpligtelser i vandramme og
nitratdirektivet,” lød det fra ministeren. Men den historiske
fremstilling mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen,
ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

 “Enten vildleder ministeren bevidst Fødevareudvalget,
eller også klæder ministerens embedsfolk ikke ministeren ordentligt
på. Jeg tog ministeren i flere faktuelle fejl: For det første
oplyste ministeren, at Danmark har haft kvælstofnormer siden 1987.
Det passer simpelthen ikke. Vi fik først kvælstofnormer i
landbruget i 1997, og de har således kun eksisteret i 16 år,” lyder
kritikken fra Vagn Lundsteen.

Hvem indførte kvælstofnormerne?

 Under samrådet fortalte ministeren ligeledes, at
kvælstofnormerne blev til under en borgerlig regering, og at hun
derfor havde svært ved at forstå den hårde kritik af reglerne, der
nu kom fra blandt andet partiet Venstre.

 “Det kan godt undre mig lidt, at jeg bliver bedt om at
ændre en regulering, som er blevet fuldstændig besluttet af den
tidligere borgerlige regering,” lød det fra ministeren, men heller
ikke på dette punkt, mener Vagn Lundsteen, at ministeren har styr
på historien.

Vagn på Christiansborg - højt foto

“Da kvælstofnormerne blev indført i 1997 hed statsministeren
Poul Nyrup Rasmussen (1993 – 2001), så det er ufint af
fødevareministeren at skyde det fulde ansvar over på de borgerlige
partier, når det nu var hendes eget parti, der står med en
betydelig del af ansvaret for de erhvervsskadelige kvælstofregler,”
siger Vagn Lundsteen efter samrådet.

 Erling Bonnesen (V) sagde med baggrund i, at ministeren
fortalte, at den tidligere borgerlige regering selv havde stået bag
mange af stramningerne på gødningsområdet, at tingene udvikler sig
over tid, og at politikerne skal følge med udviklingen.

 “Vi har en forpligtigelse til som politikere at forholde
os til den udvikling….. Tabet er oppe i en størrelsesorden, hvor
jeg synes vi i hvert fald skal spærre øjnene op, og sige, at så er
der god grund til at se på, når nu der er gået en årrække, om vi så
kunne gøre tingene på en anden måde,” lød det fra Erling
Bonnesen.

 Et synspunkt fødevareministen var helt enig i.

 “Jeg står fuldstændig ved, når jeg siger, at
gødningsnormerne er gammeldags, men det virker. Det reducerer
kvælstofudledningen. Men jeg er helt sikker på, at vi i fremtiden
kan finde noget der er meget bedre,” fortalte Mette Gjerskov, og
ministeren fortalte også, at det fra starten har været kendt, at
kvælstofnormerne har en række erhvervsøkonomiske begrænsninger, men
at der ifølge hende fortsat er behov for at begrænse udledningen af
kvælstof.

 “Jeg kan under alle omstændigheder konstatere, at vi står
i en situation, hvor der fortsat er behov for at sikre, at
udledningen af kvælstof til vandmiljøet reduceres, samtidig med at
vi gerne vil fastholde landbrugsproduktionen og skabe nye
vækstmuligheder,” lød det fra ministeren, som ønsker et tæt
samarbejde med landbruget i forbindelsen med udviklingen af nye
miljøtiltag.

 “Den samarbejdsvilje jeg oplever fra landbruget, den er
meget forskellig. Jeg oplever, lige nu, at vi bliver, om end ikke
bombaderet, så i hvert fald beskudt med sagsanlæg. Så det er den
samarbejdsvilje jeg oplever på den ene side. På den andens side vil
jeg også gerne anerkende, at dansk landbrug er gået rigtig, rigtig
konstruktivt ind i arbejdet med Natur og Landbrugskommissionen,” og
ministeren fortsatte.

 “Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan lave en ny
landbrugsregulering, uden landbruget positive og aktive medvirken.
Ellers kan vi altid falde tilbage på gødningsnormerne, for dem ved
vi virker”, lød det fra ministeren.

 Men, selv om viljen til samarbejde er der fra både
landbrugets og ministerens side, så kniber det fortsat med at nå
til enighed om, hvad det er for regler, der eksisterer på
kvælstofområdet, og hvordan de skal fortolkes.


Supplementer er ikke alternativer

 Fødevareministeren bedyrede på samrådet, at der findes en
række alternativer, som landmanden kan benytte, hvis han ønsker at
gøde sine marker mere. Her fortalte ministeren, at man kan så
energiafgrøder, mellemafgrøder og efterafgrøder som kompensation,
så den enkelte landmand kan vælge den løsning, der er bedst og
billigst. Et udsagn, som Vagn Lundsteen var meget uforstående
overfor efter samrådet.

 “Ministeren oplyste, at der var andre virkemidler, som
landmændene kunne anvende i stedet for kvælstofnormer – for
eksempel efterafgrøder og mellemafgrøder. Det er ikke rigtigt.
Disse er supplementer og ikke alternativer. Hvis man ikke etablerer
ekstraafgrøderne, er kvælstofnormerne jo endnu lavere.”

 Ministeren fremhævede flere gange i løbet af samrådet, at
hun så meget frem til, hvilke anbefalinger Natur og
Landbrugskommissionen vil komme med inden for de næste måneder, og
hun fortalte, at alternative virkemidler, var det, der optog hende
mest lige nu. Et udsagn, som Mette Bock (LA) sagde, at Liberal
Alliance vil holde ministeren op på.

 “Jeg vil gerne holde ministeren fast på, at brugen af
alternative virkemidler er en vej, der skal undersøges meget nøje i
den kommende tid, ” lød det fra Mette Bock.

Det forventes at Natur og Landbrugskommissionen afleverer en
slutrapport i løbet af marts 2013.

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen