Randzonerne koster landbruget 7.75 milliarder

De økonomiske konsekvenser af randzonelovgivningen er store og mærkbare for den enkelte landmand. De årlige tab for danske fødevareproducenter er på kr. 868.100.000,- Heraf er tab på dækningsbidrag i marken kr. 370.000.000,- og konsekvens af manglende harmoniareal kr. 498.100.000,-

Værditab på landbrugsjorden på baggrund af manglende rådighed
over arealerne er samlet set kr. 7.750.000.000,-

Randzonelovgivningen har derfor voldsomme økonomiske
konsekvenser for landbrugserhvervet og det danske
samfund. 

Årlige økonomiske konsekvenser

Udbyttetab direkte            
                 
                 
           kr.   
370.000.000,- årligt

Manglende harmoniareal            
                 
                  kr.
   498.100.000,- årligt

Samlet årligt tab            
                 
                 
           
 kr.    868.100.000,- årligt

Samlet værditab for lodsejere

Areal uden rådighed          
                 
                 
     kr.   7.750.000.000,-

 

Konsekvenser af manglende harmoniareal.

Ifølge Danmarks statistik fra 2009 bilag 1 (bliver ikke længere
opdateret) er husdyrtætheden i Danmark 0,82 DE/hektar. For de
ejendomme som har husdyr er husdyrtætheden 1,21 DE/hektar.
Husdyrtætheden ligger tæt på det maksimale harmonikrav på 1,4
DE/hektar. Undtaget dog malkekvægbesætninger, som i mange tilfælde
må gå op til 2,3 DE/hektar.

Det betyder i praksis at samlet set er husdyrtætheden i store
dele af landet “mættet”, det vil sige tæt på det lovlige. En
reduktion af det dyrkbare areal på minimum 50.000 hektar
(randzonearealet), vil derfor få den konsekvens for mange
husdyrbrug at harmoniarealet bliver reduceret med op til 5 %.
Fordelt over hele landet vil konsekvensen være, at der forsvinder
harmoniareal svarende til ca. 2,93 % af arealet (5%/1,4×0,82).
Dette omregnet til antal husdyr vil det betyde en reduktion på 2,93
% af producerede smågrise, slagtesvin, kilo mælk, kilo kød, og
antal producerede mink m.fl.

Ud af en samlet husdyrproduktion på kr. 41.741.000.000 i 2010,
bilag 2 svarer en reduktion på 2,93 % til årligt indtægtstab på kr.
1.223.011.300.Værdien afHusdyrproduktionen er steget yderligere i
2011 og 2012. Derfor er tallet reelt dags dato større.

Dækningsbidraget på en DE er ca. kr. 10.000,-. Hvis vi indregner
50.000 hektar randzoner gange 1,7 DE gange kr. 10.000 divideret med
 5 %, ganget med 2,93 %, vil nettotabet på baggrund af
manglende harmoniareal være kr. 498.100.000,- 
Nettotabet, er når foderudgifter m.m. trukket fra.
 

Konsekvenser af udtagning af et areal frugtbar jord på
minimum kr. 50.000 hektar

Den mest frugtbare jord ligger langs floder og vandløb. Vi
kender eksempler fra oldtiden, såsom Nilen, Tigris/Eufrat, som var
baggrund for de store kulturers opståen og udbredelse . I Europa
ligger den mest frodige jord ved Po i Italien, langs Donau i
Ungarn, langs Rhinen i Tyskland og Holland og Loiredalen i
Frankrig.

Ligeså er det i Danmark, hvor den mest næringsrige og frodige
jord findes langs vandløbene. Når regeringen ønsker at udtage
50.000 hektar af landbrugsdrift, kan man regne med økonomiske
konsekvenser i den højeste ende. Derfor er det fuldt forsvarligt at
anvende økonomiske kalkuler, svarende til de bedste udbytter.
 

Vinterhvede er valgt som beregningsafgrøde

Vi har valgt at lave beregningerne på baggrund af vinterhvede.
Der er afgrøder, som har lavere dækningsbidrag (ekstensivt græs,
vårafgrøder). Der er tilsvarende afgrøder, der har et væsentligt
højere dækningsbidrag (frøafgrøder, roer, kartofler, grøntsager og
andre specielafgrøder). Derfor er vinterhvede et rimeligt grundlag
for at lave en beregning over det økonomiske tab.

 

Forudsætninger dækningsbidragskalkule

Vi har valgt et udbytte på 80 Hkg/hektar. Det er lidt over
gennemsnit af de sidste 5 år. Men som tidligere nævnt, er det den
mest frugtbare jord, der udtages. Derfor kan et udbytte på 80
Hkg/hektar nemt forsvares.

Vi har sat salgsprisen til 180 kroner pr. Hkg, som var den
aktuelle pr. 31.12.2012. Havde der været tale om tysk hvede, havde
prisen været 12-14 kroner højere pr Hkg. Men på grund af de lave
kvælstofnormer, kan der ikke opnås en højere pris aktuelt.

Omkostninger er sat til de normale ifølge
dækningsbidragskalkuler på ca. 3.500 kroner pr. hektar.
maskinomkostninger på normalt 3.000 kroner pr. hektar er indregnet
med 50 %. Maskinparken er indkøbt med henblik på at dyrke hele
arealet. Maskinparken skal stadig vedligeholdes, afskrives og
forrentes, selv om arealet er 5 % lavere.

En kompensation for randzonerne på ca. 100 millioner kroner er
modregnet i udbyttetabet.

EU-præmie er ikke medregnet i dækningsbidragskalkulen, da den i
første omgang fastholdes på arealet og derfor ikke har nogen
indvirkning på kalkulen.

 

Årligt tab på kr.370 millioner kroner i
marken

På baggrund af ovenstående fremkommer en manglende nettoindtægt
på kr. 7.400,- pr. hektar. svarende til samlet 370 millioner kroner
bilag 3.

 

Konsekvens af manglende rådighed over
arealer

Da arealer ikke længere kan oppebære et økonomisk provenu, er
arealerne ikke længere af værdi for lodsejeren. Det svarer til at
en samlet værdi af de mindst 50.000 hektar på (kr.155.000 x 50.000
hektar) på kr. 7.750.000.000.

Samlet set mister dansk landbrug værdier svarende til kr.
7.750.000.000 på baggrund af randzonelovgivningen.

 Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen