Randzoneloven er fortsat ulovlig

Hos Bæredygtigt Landbrug får nyheden om randzonernes fortsatte eksistens en meget kølig modtagelse, og foreningen er snart klar med en ny retssag for at få rettens ord for, at randzoner er ulovlige uden kompensation.

Den 14. januar brød miljøministeren og fødevareministeren
dødevandet omkring to væsentlige bestanddele i vandplanerne. Det
skete, da ministrene bebudede, at vandplanerne fortsat er ude af
kraft, men at randzonerne består, og derudover udsætter regeringen
kravet om ekstra 140.000 hektar med efterafgrøder fra 2013 til
2014.

Et krav om fjernelse af randzoneloven indgik i Bæredygtigt
Landbrugs stævning af den danske stat, der blev indgivet den 27.
april 2012, men med annulleringen af vandplanerne den 4. december
bortfaldt søgsmålet. Ifølge direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn
Lundsteen, var det forventet, at regeringen ville forsøge at
opretholde randzonerne trods det yderst spinkle lovgrundlag, og
derfor er foreningen klar med en retssag for igen at få erklæret
randzoneloven ulovlig.

“Bæredygtigt Landbrug er klar til at anlægge en ny sag mod
staten på baggrund af randzoneloven. Nu skal vi vurdere, om der er
sket ændringer i lovgrundlaget siden den blev fremsat den 1.
september 2012, og så vil staten blive præsenteret for et sagsanlæg
inden for kort tid,” siger Vagn Lundsteen.

Erstatningen mangler

Vagn december 2012 blitz

Bæredygtigt Landbrug har krævet at alle elementer i
vandplanerne, heriblandt randzoneloven, bliver genopbygget forfra,
så den næste udgave af vandplanerne kan leve op til dansk og
europæisk lovgivning. Selvom kravet fra foreningen er en total
forkastelse af vandplanerne, så skaber det alligevel glæde, at
regeringen har taget dele af kritikken til efterretning.

“Det er glædeligt og forventet, at miljøministeren og
fødevareministeren har udsat krav om de ekstra 140.000 hektar
efterafgrøder, men randzoneloven skulle også have været fjernet
eller udsat. Der hersker stor tvivl om lovligheden af
randzoneloven, fordi det meget usikkert, om kompensationsordningen
er gyldig, eftersom den hænger nøje sammen med vandplanerne,” siger
Vagn Lundsteen.

Når kompensationsordningen, der skal kompensere for landmændenes
tab ved randzonerne, ikke eksisterer, er indgrebet, ifølge
Bæredygtigt Landbrug, at sammenligne med ekspropriation. En lov,
der forbyder landmændene at dyrke sine jorde, uden at der betales
kompensation for den manglende indtægt, eller erstatning for den
afgivne rådighed over arealet, mener chefjurist i Bæredygtigt
Landbrug, Bjarne Nigaard, er direkte i strid med grundloven.

“Hele forudsætningen for loven er netop, at den enkelte landmand
skal kompenseres for det areal af sin egen jord, han ikke længere
frit kan råde over. Når staten på denne måde lægger beslag på et
stykke af en landmands matrikel, så er det at sammenligne med
ekspropriation. Og den slags er kun lovligt, hvis ejeren får
erstatning,” lyder vurderingen fra Bjarne Nigaard.

Bjarne Nigaard understreger derfor, at en manglende erstatning
gør, at randzoneloven er grundlovsstridig. Og det var netop
vandplanerne, der skulle fremskaffe kompensationen til de berørte
landmænd.

Ifølge miljøministeren er randzonerne stadig gældende, da de er
indført af Folketinget ved lov, og da randzoneloven og
vandplanerne, ifølge regeringen, ikke er juridisk forbundne eller
afhængige af vandplanerne.

Bæredygtigt Landbrug har undersøgt de samlede omkostninger af
randzoneloven i Danmark, og foreningen har regnet sig frem til, at
værditabet på landbrugsjorden på baggrund af manglende rådighed
over arealerne er på 7.75 milliarder kroner.

Randzonerne blev introduceret i planen for Grøn Vækst, der
foreskrev, at landmanden i bestræbelserne på at reducere
udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet skulle anlægge
bræmmer eller randzoner i et 10 meter bredt bælte ved alle åer,
vandløb og søer over 100 kvadratmeter. Randzonerne har ifølge loven
et samlet areal på minimum 50.000 hektar. Et areal, som hverken må
gødes, sprøjtes eller dyrkes. Randzoneloven giver ydermere
offentligheden adgang til zonerne og til de nye udyrkede arealer på
landmændenes ejendomme.

Læs også:
Randzonerne koster landbruget 7.75 milliarder kroner

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen