Nyt brev til Martin Merrild og bestyrelsesmedlemmerne

Som reaktion på Martin Merrilds reaktion i går, er nedenstående brev i dag udsendt til bestyrelsesmedlemmerne i de landsøkonomiske foreninger. Det er ikke en debat, vi ønsker at fortsætte, kan jeg berolige med. Vi håber, at vi med de to breve har redegjort for situationen.

Nu ser vi fremad. Og håber at vores aktion har renset luften.
 

Her følger brevet, som vi har sendt til
bestyrelsesmedlemmerne:

Kære bestyrelsesmedlem i de landøkonomiske
foreninger

Bæredygtigt Landbrug ønsker kun, at historien ikke gentager
sig.
Kravet om, at ledelsen i Landbrug & Fødevarer, med Martin
Merrild i spidsen, tager afstand fra tidligere tiders fejl og
fejlslagne forhandlinger, der er foretaget på et forkert fagligt
grundlag, er rimeligt. Det er således normalt, at ledere tager
afstand fra tidligere lederes fejl. For at forstå vigtigheden af
denne diskussion vil vi herunder give svar på nogle centrale
spørgsmål, som er vigtige at få afklaret i forbindelse med
tilblivelsen af de nye vandplaner.

Hvorfor lever Danmark ikke op til
fiskevandsdirektivets krav?

For at sikre, at alle medlemmer af EU har ens
konkurrencevilkår, forskriver EU’s fiskevandsdirektiv,
at tilstanden i samtlige vandløb fastlægges efter en nøje
beskrevet metode, som består af, at der 12 gange årligt
udtages prøver, som udtages og analyseres af et anerkendt
analyseinstitut. Her skal ifølge direktivet måles på 14 forskellige
parametre, nemlig:

Temperatur, opløst ilt, pH, opslemmede stoffer, BI5 (biokemisk
iltforbrug), total fosfor, nitritter, phenolforbindelser,
mineraloliebaserede kulbrinter, ammoniak, total ammonium, total
restklor, total zink og opløst kobber.  

Det har man ikke gjort i Danmark.  I stedet for at
kortlægge tilstanden i danske vandløb ud fra de kemiske krav i
fiskevandsdirektivet, har man i Naturstyrelsen opfundet og
brugt en bedømmelse ud fra faunaklasse-metoden DVFI (Dansk
Vandløbsfaunaindeks), hvor tilstanden i vandløbene fastlægges ud
fra hvilke vandløbsinsekter, der forefindes
i vandløbene. Resultatet af en sådan metode er meget
usikker, og den afhænger meget af øjnene, der ser. Det vil
sige, at de anvendte metoder i Danmark er uvidenskabelige, og det
er nemt at manipulere med resultatet. Det er et krav, at de
nationale vandplaners indsats er direkte målbar og sammenlignelig
med forholdene i de øvrige medlemsstater. Det er den danske
klassifikation ikke, og derfor lever metoden ikke op til EU’s
krav.

Hvilken betydning har det for dansk landbrugs
rammevilkår i dag og i fremtiden?

Da tilstanden i de danske vandløb helt tilbage til 1990’erne er
vurderet ud fra nogle ubrugelige og ulovlige målinger, bygger
Vandmiljøplan 2 og 3, Grøn Vækst, randzoneloven og alt fremtidig
regulering af landbrugets påvirkning af vandmiljøet på et
falskt grundlag.

Hvad skal dansk landbrug gøre for rette op på de gamle
fejl?

Vi kan ikke acceptere, at reguleringen af dansk landbrug sker på
baggrund af nogle ubrugelige og ulovlige vandløbsmålinger. Derfor
skal det samlede landbrug nu forlange, at de danske
myndigheder vurderer tilstanden i vandløbene ud fra et lovligt og
brugeligt grundlag. Alt andet vil være nytteløst og
kujonagtigt.

Hvorfor vil ledelsen i Landbrug & Fødevarer ikke
rette op på gamle fejl? 

Dansk Landbrug – det nuværende L&F – har i
2005 accepteret, at vandplaner med videre bygger på et
forkert grundlag. Den nye formand ønsker ikke at beskæftige
sig med fejl, begået før han blev formand.

Landbrug & Fødevarers ledelses stejle holdning er til stor
skade for landbruget fremadrettet.

Hvorfor ikke bare indrømme, at der lavet
fejl?

Det koster ikke noget. Omvendt kan kritikere sige: “Hvad nytter
det at indrømme fejl, der ikke kan laves om?” Til det kan der
svares klart: “De fejl, der blev lavet den gang, er grundlaget for
den efterfølgende lovgivning, som i dag har så stor betydning for
vores erhvervs konkurrenceevne.”

Derfor er det ikke nok, at man erklærer, at det var dengang og
nu har vi en ny tid og vi skal se fremad. Vi skal tilbage i tiden
og have fat om de fejl, der blev begået, og det skal vi primært af
fire årsager:

  • Fordi lovgivningen er lavet på et forkert og ulovligt
    grundlag
  • Fordi de nuværende ministre arbejder videre ud fra de på den
    tid vedtagne love
  • Fordi landbruget i Danmark, hvis ikke vi får fundamentalt
    ændret politikernes holdning til, bliver “liggende, som vi har
    redt”
  • Fordi vi er nødt til at gøre op med fortidens fejl, for at
    undgå at gentage dem

Eksempler på tidligere udspil med fatale
effekter

Hvis ikke man er villig til at erkende tidligere tiders fejl, vil
man ustandseligt blive konfronteret med dem.

Der er flere eksempler på, blandt andet i Landbrug &
Fødevarers forslag til “Ægte Grøn Vækst” fra 2009.

Efterfølgende blev der i 2011 lavet et husdyrforlig hen over
hovedet på en lang række landbrug. Blandt andet stilles der nu krav
til den samlede ammoniakbelastning, inklusive den, som allerede
finder sted fra det eksisterende anlæg. Den regel betyder, at
husdyrbrug, som ligger tæt op ad “ammoniakfølsom” natur, har meget
svært ved at lave udvidelser eller ændringer. I værste fald kan
reglen betyde, at landmanden med tiden må lukke driften ned.

Der er i loven ikke medtaget nogen form for erstatning til de
landbrug, der i dag har en fuld lovlig produktion, men desværre er
placeret opad noget natur, som, staten nu mener, er nødvendig at
beskytte. Der er således kun én til at betale: Ejeren af bedriften.
Dette forlig blev lavet for at få gennemført “anmeldeordningen”,
som medførte, at små ændringer i driften kan gennemføres uden en ny
miljøtilladelse.

Det er ikke ualmindeligt, at der laves forlig ved at nogle ofres
på bålet, for at andre kan opnå rimelige aftaler. Aftaler, som
formentlig kunne være opnået med grundig dokumentation.

Bæredygtigt Landbrug accepterer ikke, at der laves forlig på
trods af fakta. Enten hviler love på fakta og dokumentation, ellers
skal de blankt afvises. Når vi i Bæredygtigt Landbrug reagerer så
kraftigt, som det aktuelt opleves, er det fordi vi er ovenud
nervøse for at historien er ved at gentage sig. Ingen vil
nogensinde få at vide, om det ville være sket, hvis ikke vi havde
reageret.

Vi har hørt gentagne forlydender om forhandlinger, og Martin
Merrilds udtalte ønske om at lave et forlig, som det fremstod i
Effektivt Landbrug den 21. december 2012:

‘… det ville da være dejligt, hvis vi kunne komme i
forhandling. Det kunne jeg da godt tænke mig. Det kunne være
interessant, hvis vi kunne komme så langt og komme hjem med et
tilbud til vores bestyrelse…’  

Martin Merrilds modvilje mod at mødes med undertegnede ser vi
som en indikation af, at der foregår forhandlinger i kulissen, som
vi frygter kan skade dansk landbrug mange år frem i tiden.

Den meget direkte henvendelse til de landøkonomiske bestyrelser
er ikke et forsøg på at skabe en konflikt, men derimod en ansvarlig
handling for at vise rettidig omhu. I Bæredygtigt Landbrug sidder
vi ikke med hænderne i skødet og venter på, at skaden sker over
hovedet på os.

Producentforeningerne, Landsforeningen Danske Mælkeproducenter,
Landsforeningen Danske Svineproducenter og Bæredygtigt Landbrug kan
ikke acceptere, at L&F forhandler på hele landbrugets vegne. Vi
vil advare Landbrug & Fødevarer mod at følge tidligere tiders
forhandlingslinje, der har givet det resultat, som vi alle kender:
Et erhverv på evigt tilbagetog.

Bæredygtigt Landbrug forhandler ikke med ministre og vi
kindkysser ikke med ministre, som vi har stævnet. Vi holder en
distance, så retten kan få ro til at arbejde, og vi er overbevist
om, at taktikken virker: Ministerierne er på tilbagetog. 
Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse vil ikke forhandle
fakta, alle ulovlige love skal væk og danske fødevareproducenter
skal have stoltheden tilbage. Vi skal kort sagt have den respekt,
som vores bidrag til samfundsøkonomien og de titusindvis af
arbejdspladser, der hidrører fra landbruget, berettiger til.

Landbrug & Fødevarer synes ikke fremtiden er så sort, som
den har været. Hvis vandplanerne og randzonerne ikke bliver stoppet
nu, er vi i Bæredygtigt Landbrug af den totalt modsatte
opfattelse.

Når skiftende regeringer kan true med usaglige restriktioner og
love, er det klart, at kreditgivere bliver nervøse, og landbruget
dermed bliver nedvurderet med økonomisk pres til følge. Mange
landmandsfamilier føler dette pres hver eneste dag. Et pres, som
kan udmønte sig i, at de ikke blot mister deres arbejde, men også
deres hjem.

Vi beklager, hvis vi har misforstået Martin Merrilds udmeldinger
og glæder os over, at vi nu kan trække på samme hammel, til gavn
for Danmarks vigtigste erhverv.

Vandplanerne sendes med stor sandsynlighed i høring i den
nærmeste fremtid. Bæredygtigt Landbrug er klar til på ny at stævne
Miljøministeriet, hvis ikke planerne er lovlige i forhold til
EU-direktiverne. Vi håber, at Landbrug & Fødevarer er klar til
at gøre det samme.

Med venlig hilsen

Flemming Fuglede Jørgensen,
Formand, Bæredygtigt Landbrug

 

FAKTA

Landbrug & Fødevarers forslag til “Ægte Grøn Vækst”
fra 2009:

  1. Markant reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet (11.000
    ton N)
  2. Væsentlig reduktion af landbrugets fosforpåvirkning af søerne
    (20-30 tons P)
  3. Mindst 200.000 ha sprøjtefri arealer mere end der er i dag,
    herunder 130.000 ha økologisk dyrkede marker
  4. Mindst 50 procent af al husdyrgødning skal gennem biogasanlæg
    med efterfølgende forbrænding af gyllefibrene
  5. Der skal tages ca. 50.000 hektar miljøfølsomme arealer ud af
    drift og etableres vådområder på halvdelen
  6. Der skal dyrkes flerårige energiafgrøder på op mod 100.000
    hektar – primært på miljøfølsomme arealer
  7. Natur, biodiversitet og drikkevand skal sikres og fremmes,
    blandt andet ved obligatoriske sprøjtefri 10 meter randzoner langs
    alle målsatte søer og vandløb
  8. Beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer
  9. Målrettede plejeordninger for såvel Natura 2000-områder som
    paragraf 3-natur
  10. Omlægning til økologi i takt med efterspørgslen
  11. Stor reduktion i klimapåvirkningen på 3,4 mio. tons CO2. Det
    svarer til omkring 25 procent af landbrugets samlede
    klimapåvirkning i 2005
  12. Mere og bedre natur og biodiversitet: Ca. 25.000 hektar ny
    natur, pleje af Natura2000 og paragraf 3-arealer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen