Gjerskov varsler en ny regulering af landbruget

For danske landmænd er det sikkert svært at forestille sig et scenarie, hvor husdyrproduktionen ikke længere skal reguleres. Men måske er det alligevel ikke en fiktiv forestilling. I hvert tilfælde ikke, hvis man lyttede grundigt til fødevareminister Mette Gjerskovs (S) redegørelse under samrådet om projekt Månegrisen den 16. januar.

Efter onsdagens samråd om
Månegrisen, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) var indkaldt
til en mere detaljeret redegørelse for projektet, stod det klart,
at en mulig ny miljøregulering af svineproduktionen kan være på
vej. Det er nemlig tanken, at man med Månegrisen og udviklingen af
den topmoderne prototypestald, får styr på al udledning. Og det
baner vejen for en ny miljøregulering, varslede
ministeren.

“Jeg tror det er vigtigt, vi holder os for øje, at det jo er
meningen, at verden skal udvikle sig, og det kommer den også til at
gøre. Og det vil sige, at den måde, vi i fremtiden skal regulere
landbruget på, ikke er den måde, vi regulerede landbruget på i
fortiden. Så alt det, der handler om, at vi skal gå ind og
bestemme, hvor meget, der skal produceres af ditten og datten, det
holder ikke en meter i mine øjne. Vi skal producere det,
landmændene mener, de kan tjene penge på, og så må vi selvfølgelig
se på rammevilkår og alt muligt andet… Hvis man nu forestiller sig,
man har en stald, som er uden udledning…, det betyder i sig selv,
at landmanden slipper for at skulle købe jord. Det er nok, sådan
som jeg husker… den rammevilkårsanalyse, som Henrik Høegh fik sat i
sving, efter jeg var blevet minister. Der mener jeg, et af de
største problemer, de snakkede om, var landbrugets gæld.  Og
det, at man har købt så meget dyr jord.  Hvis den ene ting, at
vi kan få gjort den stald miljørigtig, kan betyde at landmanden
ikke får det store pres på jorden, så kan det godt være, vi slet
ikke behøver diskutere rammevilkår og konkurrenceevne. Det ved jeg
jo ikke. Det må vi jo se, ” sagde ministeren og fortsatte sine
besvarelser af spørgsmål fra fødevareudvalgets medlemmer. 
 

“Siger vi ja til mere primærproduktion? Det kan man faktisk godt
sige. Vi siger i hvert tilfælde, at den skal være uafhængig af
miljøpåvirkningen. Og det betyder jo også, at der hvor vi på
gammeldags vis går ind og regulerer landbruget på, hvor meget de må
producere, det går vi jo ikke i nogen som helst andre
industriformer. Jeg plejer at sammenligne med en stolefabrik. Der
siger vi jo ikke til en stolefabrik, i må producere 100 stole. Der
siger vi, i skal sætte det filter på skorstenen, eller i må ikke
udlede mere end sådan og sådan, eller i må ikke udlede noget som
helst. Og så er det det, der er rammen for den
industrielleproduktion. Og det håber jeg også, vi får på svin.”

Men ministerens håb om en ny svineregulering, er altså betinget
af en stald eller en produktionsform, hvor der er styr på
udledningen.

Gjerskov og Tina 16. januar

“Hvis jeg skal være med til at fremtidssikre svineproduktionen,
så bliver vi nødt til at have styr på forureningen. Det er det, der
er det helt grundlæggende for mig, at hvis vi skal fremtidssikre
det, så er det en forudsætning. Og det er det, jeg gerne vil gøre,
fordi det er et langt sejt træk. Men man kan sige, et af de fire
spor er jo at regulere anderledes. Det tager lang tid at skulle
ændre en regulering fuldstændig, men det er jo det, vi har i
pipelinen. Det, der er hele formålet med Natur- og
Landbrugskommissionen, det er at sige; hvordan kan vi sørge for, at
vi både har natur og landbrug? Kan vi regulere på en anden måde,
kan vi kontrollere på en anden måde?,” lød spørgsmålet fra
fødevareministeren, da Bæredygtigt Landbrug efter samrådet, blot
ville sikre, at man havde hørt rigtigt med hensyn til en ny
regulering.

Og til dem, der ikke mener, ministeren eller regeringen vil
landbruget, havde fødevareministeren denne kommentar.

“I regeringsgrundlaget står der, at Danmark, er et
landbrugsland, og det skal det blive ved med at være. Der er ikke
noget med slinger i valsen på den sag. Når vi snakker om
landbruget, så er det som om, vi skulle have en eller anden særlig
præference, om at landbruget skulle ditten eller datten. Der jo
ikke det, det drejer sig om. Det drejer sig om forureningen. Hvis
vi fjerner forureningen, så er der jo ikke nogen problemer… Det er
jo bæredygtigheden, det drejer sig om. Det er jo det, der har været
problemet med svindeproduktionen. Der jo ikke fordi, vi ikke kan
lide… jeg kan jo godt lide flæskesteg,” sluttede Mette Gjerskov.
 

Emissionsregulering en kongstanke i Bæredygtigt
Landbrug
Hos Bæredygtigt Landbrug
har man længe efterspurgt en ny type regulering, en såkaldt
emissionsregulering, hvor man måler på output fremfor input, som
der er tilfældet nu. Og direktør Vagn Lundsteen, er da også spændt
på, hvad projekt Månegrisen og en ny type regulering vil
betyde.

“Emissionsreguleringen, hvor der måles på tab til omgivelserne,
er den eneste rigtige måde at regulere produktionen på. Lige fra
starten hos Bæredygtigt Landbrug for snart 3 år siden, har det
været en kongstanke hos os. Kunsten er nu at blive enige om, hvad
der er forurenende stoffer, og hvad tålegrænsen bliver. En
nultolerance er urealistisk. Bare det, at vi findes her på jorden,
belaster miljøet. Vi skal finde nogle opnåelige målegrænser, så
fremtidens husdyrproducenter ved, hvad målet er. Det er også
vigtigt at vide, hvor vi er i dag, og hvor langt der er til målet,”
lyder kommentaren fra Vagn Lundsteen.

Bæredygtigt Landbrug hilser projektet velkomment og deltager
gerne i arbejdet. Vi har allerede et par ideer til hvad man kan
gøre.

Klik her for
at læse artiklen “Mettes månegris”

Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen