Fiskevandsdirektivet giver vandplanerne lange udsigter

Danmark har ikke foretaget de vandprøver, som er foreskrevet i fiskevandsdirektivet, og derfor mener Bæredygtigt Landbrug, at de nye vandplaner tidligst kan blive fremlagt, når de grundlæggende krav i fiskevandsdirektivet er overholdt.

De skulle være så simple og sammenlignelige som muligt,
vandplanerne, men den danske stat har tilsyneladende overset nogle
helt vitale punkter i det blot 12 sider lange dokument, som udgør
fiskevandsdirektivet. Fiskevandsdirektivet er en række ufravigelige
retningslinjer fra EU, der skal sikre kvaliteten af ferskvand, der
kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk
kan leve i det.

“Rådets direktiv om kvaliteten af ferskvand, der kræver
beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan
leve deri” er et direktiv på ti sider, der blev vedtaget den 18.
juli 1978, og direktivet, der i folkemunde har fået tilnavnet
“fiskevandsdirektivet”, blev revideret i 2006. Målet med direktivet
var fra starten i 1978, at de virkemidler, som EU-landene tog i
anvendelse for at imødegå kravet om et bedre vandmiljø, ikke kom
til at gå ud over det indre markeds væsentligste funktion: at sikre
lige konkurrencevilkår medlemslandene imellem.

14 ufravigelige parametre

Fakta:
De 14 kemiske måleparametre i fiskevandsdirektivet:

Temperatur, opløst ilt, pH, opslemmede stoffer, BI5 (biokemisk
iltforbrug), total fosfor, nitritter, phenolforbindelser,
mineraloliebaserede kulbrinter, ammoniak, total ammonium, total
restklor, total zink og opløst kobber.  

Kilde: Fiskevandsdirektivet

Målet med Fiskevandsdirektivet er, at det skal være let at se
på, hvor der er brug for, at der gøres en indsats i de enkelte
vandløb ved brug af simple kemiske målinger. Målinger, der ifølge
direktivet, skal foretages mindst en gang om måneden igennem 12
måneder. Der skal helt specifikt måles på 14 parametre, og
resultatet skal så sammenlignes med nogle grænseværdier fastsat af
EU ved direktivets tilblivelse i 1978. Hvis et vandløb i
forbindelse med 12 på hinanden følgende månedlige målinger lever op
til kravene i direktivet, så kan det enkelte medlemsland godtgøre,
at de kemiske forhold i vandløbene er i orden, og så giver
fiskevandsdirektivet mulighed for at vælge at standse målingerne,
for i stedet at overgå til at bruge eksempelvis økologiske
parametre, hvor man kan se på, hvilke planter eller dyr der lever i
vandet.

I Danmark har man aldrig foretaget de krævede vandkemiske
målinger på 14 parametre, men i stedet har man valgt at benytte
Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), der er et måleparameter, som
udelukkende benyttes i Danmark, og som derfor ikke kan sammenlignes
med indsatsen i de øvrige lande. Med Dansk Vandløbsfaunaindeks
fastlægges vandløbenes tilstand ud fra hvilke vandløbsinsekter der
findes ved prøvetagning i vandløbene.

Resultatet af en sådan metode er meget usikker, og den
afhænger meget af øjnene, der ser. Det er et krav, at de
nationale vandplaners indsats er direkte målbar og sammenlignelig
med forholdene i de øvrige medlemsstater. Det er den danske
klassifikation ikke, og derfor lever metoden ikke op til EU’s
krav, hvilket kom til at stå helt klart i 2007, da forhenværende
medlem af EU-parlamentet, Niels Busk (V), stillede følgende
spørgsmål i en skriftlig forespørgsel til Kommissionen den 15.
januar 2007 :

Finder Kommissionen, at det er lovligt i forhold til
fiskevandsdirektivet, hvis et medlemsland fravælger brugen af de i
direktivets bilag 1 nævnte parametre og erstatter dem med et andet,
der ikke er nævnt i fiskevandsdirektivet eller bilaget hertil, blot
der ikke herved opstår en situation, hvor medlemsstaten systematisk
tillader forureningspåvirkning i et sådant omfang, at medlemsstaten
ikke kan overholde de målsætninger, som medlemsstaten har fastsat
efter artikel 3? 

Svaret kom på Kommissionens vegne den 27. februar 2007 fra
Stavros Dimas:

Direktivet opererer ikke med nogen substitution af de
parametre, der er fastsat i bilag 1. Samtidig kan medlemsstaterne
dog fastsætte strengere krav end dem, der er indeholdt i
bilag I, og kan fastsætte yderligere parametre.

Svaret fra kommissionen tilbage i 2007 var altså entydigt, at
Danmark ikke kan fravige kravet om at foretage de kemiske målinger,
der blev fastsat i fiskevandsdirektivet allerede i 1978, og derfor
mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at Danmark
hurtigst muligt skal foretaget de nødvendige kemiske målinger i de
danske vandløb, så grundlaget for de fremtidige vandplaner kan bliv
bragt i orden.

“EU fastslog i 2007, at kravene til de 14 kemiske målinger i
fiskevandsdirektivet ikke kan fraviges. Alligevel har man i Danmark
valgt en helt anden metode, hvormed man ikke kan sammenligne
indsatsen med andre lande. Hvad værre er, at grundlaget for
vandmiljøplanerne og reguleringen af dansk landbrug har kostet
milliarder af kroner i manglende konkurrenceevne, og det selv om
grundlaget for de danske vandmiljøplaner aldrig på noget tidspunkt
har levet op til EU’s krav.”

Bæredygtigt Landbrug stævnede den 27. april 2012 den danske
stat, da foreningen mente, at de danske regler på vandmiljøområdet
er i strid med EU-lovgivningen. Den 4. december 2012 blev
vandplanerne imidlertid annulleret efter Natur- og Miljøklagenævnet
kendte dem ulovlige, hvorefter retssagen stoppede. Bliver de danske
vandplaner, der blev indsendt til EU den 22. december 2011, ført
videre uden at der bliver rettet op på fejl, som eksempelvis de
manglende kemiske målinger fra fiskevandsdirektivet, så vil
Bæredygtigt Landbrug på ny fremsætte en retssag mod staten.

Spørgsmål fra
Niels Busk og svar fra Stavros Dimas angående mulighed for fravalg
af parametre under bilag 1 i fiskevandsdirektivet – EU
Kommissionen.

Fiskevandsdirektivet
2006

Fiskevandsdirektivet
1978

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen