Hvorfor har man i de seneste 30 år fokuseret så ensidigt på
begrænsning af tilførsel af kvælstof til afgrøderne? Hvorfor har
det ene forskningsprojekt afløst det andet omkring dette emne uden
samtidig at sikre, at der er tilstrækkelig forskning i f.eks.
bevarelse af jordens frugtbarhed? Vedligeholdelse og opbygning af
jordens indhold af organisk stof er fuldstændigt nedprioriterede
emner – hvorfor? Dette er jo fuldstændig uholdbart – ikke mindst
set i lyset af at alle taler om, at vi skal mindske belastningen
med CO2 i atmosfæren. Opbygning af organisk stof i jorden er et
vigtigt instrument til at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren.
Opbygning af organisk stof i jorden forudsætter plantetilgængeligt
kvælstof.
Er forskningen total politisk styret, og bliver pengene kun
givet til de emner, som embedsmænd og politikere finder relevante?
Millioner og atter millioner er brugt til forskning, især i
kvælstof. Ja, hele miljøreguleringen i Danmark fokuserer ensidigt
på kvælstof.
Og det er en fokusering, som har kostet landbruget milliarder af
kroner i tabt udbytte og afgrøder med lavt protein indhold. Dermed
har samfundet Danmark tabt velfærd. Det hele bliver jo endnu mere
fortvivlende, når biologer nu kan fortælle, at hele indsatsen ikke
har givet effekt ude i fjordene og havmiljøet.
Dansk Landbrug taber i konkurrencen
Når man besøger tyske landbrug er det tydeligt, at man i disse
år direkte begynder at kunne se den negative effekt på dansk
landbrugs konkurrencekraft. For 25 år siden kunne man tage hjem fra
studieture i Tyskland og være glad på dansk landbrugs vegne, fordi
det da var tydeligt, at dansk landbrug stod godt i konkurrencen med
vort naboland. I dag er det omvendt. Tyske landmænd har gode
rammebetingelser, de må bl.a. gøde deres afgrøder efter det
ligevægtsprincip, der gjaldt før 1990’erne i Danmark.
Ligevægtsprincippet betyder, at man må gøde afgrøderne efter deres
behov. Det må man ikke længere i Danmark, hvor man nu skal gøde
15-30 % under økonomisk optimum. Og det koster hvert år landbruget
milliarder. Naturligvis er det tabte udbytte en af årsagerne til,
at slagtesvineproduktionen er godt i gang med at blive flyttet til
udlandet. Visse miljøfolk hilser dette velkomment. Men os, der har
pårørende med behov for støtte og hjælp fra samfundet, ved godt,
hvem der i sidste ende må betale regningen for tabt velfærd. De der
råber højst skal nok klare sig uanset, hvordan økonomien og
velfærden har det i Danmark, og det er de svage, der bliver
taberne.
Nedsat frugtbarhed i jorden
Jordens frugtbarhed betaler også prisen for lave kvælstofnormer,
fordi vi tærer på dens indhold af organisk bundet kvælstof, når vi
underforsyner afgrøderne med kvælstof. På grund af de lave
kvælstofnormer i Danmark modarbejder vi opbygningen af kulstof i
jorden. Det er sådan i naturens kredsløb, at vejen til opbygning af
organisk stof i jorden går igennem indbygning af kulstof i
plantemateriale. Det betyder, at desto større planteproduktion,
desto større rodmasse og planterester, desto større opbygning af
organisk stof i jorden. Planteproduktion kræver kvælstof, og når vi
reducerer mængden, reducerer vi også indholdet af organisk stof,
som er så vigtig for jordens frugtbarhed. Masser af landbrugsjord
er blevet til ørken, fordi man har øvet misrøgt på jorden. Organisk
stof i jorden er det bedste værn i forhold til klimaændringer, hvor
kraftige storme og nedbørshændelser bliver kraftigere og
hyppigere.
Stort set alle politikere i folketinget ønsker, at al halm
konsekvent skal afbrændes i halmvarmeværker, samt etablering af en
række biogasanlæg, som også stjæler biomasse fra jorden. Uden at
kompensere “stjæler” man både kvælstof og organisk stof fra jorden.
Det er helt essentielt i et landbrugsland som vores, at vi bevarer
landbrugsjorden frugtbar til næste generation. Dette aspekt burde
inddrages i den danske miljøpolitik.
Og man kan jo spørge sig selv, hvorfor man Tyskland har så stor
bevågenhed på netop jordens frugtbarhed, og hvorfor tyskerne er så
opmærksomme på ikke at tære på jordens indhold af organisk stof. Er
det fordi man i nyere tid har prøvet, hvad sult er, og mangel på
mad føles?
Vi har brug for større intelligens i miljøreguleringen af dansk
landbrug både for miljøet, danskernes og landbrugets skyld.
Af Bente Andersen, Plantekonsulenten ApS
