Bonnesen frygter nye krav i ny indpakning

I hovedtræk handler det om, at der senest i 2015 skal stå
komplet model af en ny type svinestald klar. Så meget kunne
fødevareminister Mette Gjerskov sige, da hun i går kastede en smule
mere lys på det projekt, hun i forbindelse med regeringens
innovationsstrategi, introducerede kort før jul. 
                 

Den nye svinestald – populært kaldet “Månegrisen” – er tænkt som
et partnerskab, hvor forskellige parter som landmænd, arkitekter,
miljøeksperter, stalddesignere m.v. skal konstruere en helt ny og
topmoderne svinestald, der kan drives uden at belaste miljøet og
omgivelserne. Selv, sagde ministeren, havde hun ikke på forhånd
nogen præferencer for en bestemt type produktion men i stedet en
ambition om, at der skal være fuldt ud styr på udledning og
emission, så dansk svineproduktion også i fremtiden kan stå for
hver tredje job i landbruget og ikke mindst fastholde indtægterne
ved eksport, der i dag udgør mere end 30 milliarder om året.

Vækst og arbejdspladser

Og netop eksport, vækst og arbejdspladser, var nogle af de
emner, der lå Erling Bonnesen (V) på sinde. Efter samrådet og
fødevareministerens redegørelse følte han sig dog ikke overbevist
om, at der med Månegrisen var indbygget en garanti om sikring af
arbejdspladser.

“Nej, det hun berørte om arbejdspladser, det var simpelthen for
slapt. Det gik mere på regulering, og der var jo ikke nogen svar
til for eksempel de fyrede slagteriarbejdere, om de kan forvente at
få deres jobs igen. Det lå der jo ikke i det. Det kan vi jo så bare
håbe på,” lød det efter samrådet fra Erling Bonnesen, der til
gengæld – og måske – kan glæde sig over udsigten til flere
slagtesvin i produktion.

“Jeg spurgte konkret, om det var et “ja” til, at der kunne
produceres flere svin – også konventionelle, gode og sunde
slagtesvin, som bliver efterspurgt verden over. Og der må vi sige,
at det blev et lidt tøvende “ja” i første omgang, og først i næste
omgang blev det et “ja” til, at der sådan set kan produceres alle
de svin, det skal være, så længe det ikke belaster miljøet.”

Og ministerens “ja” under forudsætning vakte glæde hos Venstres
fødevareordfører

“Det her med at få adskilt stald og mark i miljøreguleringen,
sådan at vi kan se på staldkomplekserne mere som en
industrivirksomhed, så man ikke skal se på arealsammenhæng, det
ligger der måske også en åbning i, synes jeg at kunne fornemme. Så
det svarede hun sådan set positivt på.

Frygter nye krav

Men selvom der var nye toner i fødevareministerens redegørelse,
så frygter Erling Bonnesen alligevel for, hvad de gode intentioner
med projekt Månegrisen også kan rumme.

“Det er meget luftigt indtil nu. Vi har indkaldt til samråd i en
positiv ånd, fordi man som udgangspunkt altid skal være positiv,
når der kommer nye ideer. Men projektet her er meget luftigt indtil
videre,” siger Erling Bonnesen og fortsætter.

“Det skal jo ikke bare være politisk glitterværk. Det her skal
jo gerne resultere i, at der i Danmark bliver et konkurrencedygtigt
grundlag for, at producere nogle flere konventionelle slagtesvin,
som kan eksporteres og give vækst, beskæftigelse og kroner i
kassen. Det er det, det handler om. Og den sidste halvdel, der var
svarene tågede og helt fraværende. Så foreløbig har vi kun set
glitteret, så nu vil vi gerne se noget indhold og
konkurrencedygtighed,” lød det i går fra ordføreren.

“Jeg håber månegrisprojektet kan være med til at videreudvikle
staldsystemet og ventilationssystemet, det skulle jo videreudvikles
alligevel, og heldigvis har vi allerede flere forskningsprojekter i
gang. Og det kan vi da godt kalde månegris, hvis det er det, det
handler om. Jeg håber bare, at det ikke blot er nye krav i ny
indpakning.” slutter Erling Bonnesen.

 Ønsker du at give
dit bidrag?

Alle, der har lyst til at bidrage til det kommende partnerskab,
kan kontakte Månegrisen
på:maanegris@naturerhverv.dk.

Læs mere om Månegrisen her
http://www.fvm.dk/maanegris?ID=51902

Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug