Den seneste NOVANA-rapport, “VANDMILJØ OG NATUR 2011 – Tilstand
og udvikling – faglig sammenfatning” blev i december 2012 udgivet
af Aarhus Universitet, GEUS, Miljøministeriet og
Naturstyrelsen.
Rapporten undergraver tre årtiers vandmiljøpolitik, der som
hovedtese har haft – og stadig har – en helt urealistisk
begrænsning af kvælstofudledning, hvor der i langt højere grad
burde have været fokus på fosfor. Rapporten fortæller nemlig, at en
halvering af kvælstofudledningen til vandmiljøet og af
kvælstofkoncentrationen i overfladevandet ingen virkning har haft
på de tre erklærede succeskriterier i vandmiljøet:
1. Sigtedybde (dvs. vandets klarhed)
2. Iltindhold
3. Ålegræssets udbredelse
Samfundsressourcer spildt
 |
Det betyder, at enorme samfundsressourcer er spildt på
virkningsløse tiltag og alvorlige tab i fødevareproduktionen.
Årsagen er, at økosystemet virker efter andre principper end
“fastsat” af Miljøministeriet i 1987. I de forløbne 26 år har det
ikke skortet på advarsler og kritik af vandmiljøplanerne. Men de
danske miljømyndigheder har været uden for pædagogisk rækkevidde.
Der har manglet format til bryde med “religionen”, og forskerne har
lukket af for internationale forskningsresultater. I
Miljøministeriet herunder Naturstyrelsen har “dialog” i mange år
været et fremmedord. Derfor er det kommet så vidt, at store
erhvervsorganisationer ikke kan opnå saglig og faglig korrekt
behandling uden at sagsøge staten! Det er grotesk.
Et andet interessant aspekt er, at NOVANA-rapporten
dokumenterer, at det højt besungne “ålegræsværktøj”
erfuldstændigtubrugeligt til det erklærede formål
(kvælstofkontrol). Dette er særligt alvorligt, eftersom netop
ålegræssets udbredelse er eneste parameter, der er anvendt for
marine områders målopfyldelse i vandplanerne. Det er dog vigtigt at
slå fast, at ålegræs ikke fejler noget som indikator for et godt
vandmiljø. Det er derimod koblingen mellem kvælstof på den ene side
og “godt vandmiljø” (herunder ålegræsudbredelsen) på den anden
side, der er forfejlet.
|
|
Det siger rapporten om kvælstof
Side 17: “En statistisk analyse af udviklingen i
kvælstofkoncentrationen viser, at der er sket et signifikant fald
siden 1990. Det samlede fald er estimeret til ca. 50 %. For de
diffuse udledninger er der beregnet et fald på ca. 40 %”.
Selv om rapporten måske blander begreberne “koncentration”
og “udledninger”, siger den tydeligt, at kvælstofkoncentrationen er
halveret siden den første vandmiljøplan.
Side 73:”Koncentrationen af kvælstof i fjorde og de
kystnære områder var i 2011 generelt lav. Kvælstofniveauet i 2011
er faldet 50-60 % i forhold til niveauet i årene 1989-2002 afhængig
af hvilken kvælstoffraktion, der analyseres for.
Reduktionen i kvælstofindhold er især sket omkring og efter
midten af 1990’erne og med et mindre fald siden ca. 2002.
Reduktionen skyldes primært, at udvaskningen fra dyrkede arealer er
mindsket”.
Det siger rapporten om manglende resultater
Om sigtedybde
Side 75: “Der er siden 2000 sket et signifikant fald i
sigtedybden, selv om der set over hele perioden 1989-2011 ikke er
nogen signifikant udvikling i sigtedybden. Samtidig er der over
perioden sket et signifikant fald i klorofylindholdet i fjordene,
selv om koncentrationen i 2011 var betydeligt højere end de
forudgående par år.”
Selv om formuleringen er noget uklar, slås det dog fast,
at “set over hele perioden 1989-2011” er der ikke sket nogen
signifikant udvikling i sigtedybden. Der er altså intet opnået på
succeskriteriet sigtedybde.
Om iltforhold
Side 77: “Iltkoncentrationen lå i 2011 på linje med de
forudgående 8-10 år. Der er ingen tydelig udvikling i iltindhold i
fjorde og kystnære områder i perioden 1981-2011. Middelværdien for
2011 lå på niveauet for de seneste ca. 10 år.”
Der er altså heller ikke opnået noget på succeskriteriet
iltforhold.
Om ålegræsset
Side 78: “En analyse af det samlede datamateriale viser for
perioden 1989-2011, at der generelt ikke har været en signifikant
udvikling i ålegræssets maksimale udbredelse eller
hovedudbredelse”.
Rapporten dokumenterer, at ålegræsset er totalt ubrugeligt
i den tiltænkte rolle i vandplanerne som indikator for
kvælstofudledning. Det er vigtigt at understrege, at ålegræs kan
være en udmærket indikator for godt vandmiljø. Det rapporten viser,
er derimod, at kvælstof hverken bærer hovedansvaret for dårligt
vandmiljø eller ålegræsudbredelsen.
Samfundsskadelig udvikling
Ovenstående resultater viser, at den 26 år gamle strategi til
mere end 100 mia. kr. med hovedvægt på kvælstofbegrænsning er
katastrofal. Strategien har været kritiseret lige fra begyndelsen,
og der er kommet mere og mere dokumentation for, at den ikke
holder. Nu viser Miljøministeriets egne rapporter altså også, at
strategien er forfejlet. Alligevel vil Miljøministeriet ikke
erkende realiteterne. Som en sidste forhalingstaktik anslår
systemet nu mere “religiøse” strenge og hævder, at strategien er
rigtig, men at virkningen kan blive 30-40 år forsinket. På den måde
udsættes placeringen af ansvaret for skandalen, indtil de
ansvarlige er pensioneret.
Sagt med andre ord: For 26 år siden var det til en vis grad
forståeligt, at der kunne være usikkerhed om strategien. Men der er
ingen undskyldning for fortsat at fremture med denne kostbare og
virkningsløse strategi, der står i vejen for problemernes reelle
løsning. Miljøministeriets fortsatte benægtelse af realiteterne er
direkte samfundsskadelig.
I betragtning af situationens alvor er det uforståeligt, at det
politiske niveau ikke forlanger dokumentation for tre årtiers
katastrofal vandmiljøforvaltning. Der bør både evalueres og laves
kommissionsundersøgelser. Hverken administrativt eller fagligt er
der orden på tingene.
– Og der kan ikke fejes mere ind under gulvtæppet!
Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.
