Vandplanerne ophævet: Vand i kølvandet på Grøn Vækst

Den 22. december skulle vandplanerne være trådt i kraft. For tre uger siden blev planerne skudt til hjørne af Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er ikke kun en stor lettelse for de mange landmænd, for hvem vandplanerne kunne have fået katastrofale følger. Også mange private kunne med vandplanerne have set frem til øgede vandmængder i haver

For godt tre år siden søsatte politikere på Christiansborg miljøplanen ‘Grøn Vækst’, der bl.a. skal sikre danskerne adgang til ny natur og færre sprøjtegifte på markerne. Men med planen, der også er en del af vandplanerne, følger også en række vådområder, der for flere grundejere varsler dystre vandudsigter. Ved Orup Bæk og Sivet ved Fakse betyder den vordende plan, at 25 af områdets grundejere kan se frem til ufrivillige søer og vådområder i baghaven.

 

 

 

Endnu et knæk på den lille landevej og endnu en udsigt til fjorden og de gyldne marker, der legesygt bøjer af for vinden, der som en usynlig hånd tegner mønstre i det bølgende hav af dansk landbrugsland. Langs vejkanten folder skræpperne deres tunge blade ud, mens hvidkalkede boder med flagrende dannebrog frister med jordbær til salg. Her syd for Fakse med udsigt til Præstø Fjord går mark, skov, kyst og hav op i en højere enhed og lægger sig som et smukt kludetæppe af gult, grønt og blåt over det kuperede terræn. Også langs med den fredede kastanjeallé, der giver adgang til Feddet og Strandgårdens Dyrehave er idyllen svær at komme udenom, og man forstår hvorfor området er et foretrukket feriested for mange.

Men bag det nuttede førstehåndsindtryk gemmer stedet på mere end blot landlig idyl. Her kæmper 25 naboer i øjeblikket en kamp for retten til at disponere over egen jord og mod den plan der i sidste ende, vil betyde at mere end en tredjedel af områdets privatejede grunde i løbet af kort tid forvandles til sø og vådområde.   

“Hvis planen træder i kraft, er det en økonomisk katastrofe for mig.”

Så kontant lyder meldingen fra Anne Lydeking, der har boet med Orup Bæk og Sivet som nærmeste nabo, siden hun som bybo kastede kærligheden på området og flyttede fra Storkøbenhavn for 23 år siden.

“Jeg elsker naturen og faldt pladask for huset og haven midt i den skønne natur,” fortæller Anne.

“Her er så skønt og med højt til loftet og masser af plads til de otte heste, jeg havde, før jeg kom til skade med ryggen. Stedet var helt perfekt, og her var plads til jeg kunne have mit hø nede på engen og græsfold heroppe tæt på huset og hestene,” fortæller Anne, der efter sin rygskade skiftede hesteopdræt ud med hundeopdræt på hobbyplan.

Men selv uden rygskade ville det være en udfordring for Anne at fortsætte det grove arbejde med at dyrke hø til hestene. For med de seneste 5-6 års stigende mængder nedbør har pumperne i det drænede område haft mere end svært ved at følge med. Det betyder, at store dele af den lavtliggende jord i perioder ligger under vand. Det gælder også for den del af jorden, der er have og ligger helt tæt på huset. Selv højbedene er fyldt med vand efter heftige regnskyl, og i kølvandet på det ændrede klima er flere af havens træer begyndt at rådne i rødderne. Flere ranke birketræer står nu med let svaj til siden, og senest har også det gamle æbletræ givet efter for presset og er bukket under for de store mængder vand. Og som om det ikke var nok, er vandet nu også begyndt at give sætningsskader på det ellers velholdte bondehus, der som følge af den våde undergrund giver efter i soklen og slår revner i den røde facade.

En vandbombe med posten
Efter flere år med stigende vand i baghaven og tilsvarende stigende arbejdspres i forsøget på at holde vandet væk, besluttede Anne sidste år at sætte sit drømmehus til salg. Arbejdet var for overvældende, og hun var nu endelig parat til at komme videre. Men knapt var blækket på salgsopstillingen tørt, før et brev fra Naturstyrelsen med varsel om sødannelse og opretning af vådområder ved Orup Bæk og Sivet dumpede ind ad brevsprækken.

“Det kom som en bombe for mig. Hvis de planer bliver gennemført, kommer meget af min jord til at stå under permanent vand, mens jeg sidder tilbage med pligten til vedligehold. Jeg har problemer nok med vandet i forvejen, men slukker de først for pumperne, kommer jeg minimum til at vinke farvel til halvdelen af min jord. Oven i det kan jeg heller ikke sælge, for hvem vil købe en ejendom, hvor man ikke ved, hvor meget jord, der følger med? Er det tre, fire eller fem hektar?,” spørger Anne med et blik, der ikke forventer svar.   

“Ja, jeg får en sø, men jeg har ikke noget at bruge en sø til, og jeg har da slet ikke mulighed for at vedligeholde den. Det bliver et kæmpe arbejde at holde, og helbredsmæssigt kan jeg slet ikke magte det,” lyder det desillusioneret, mens øjnene igen glider ned på kortet med Naturstyrelsens optegnelser over det kommende vådområde, hvor måske 4 eller 5 af Annes 7 hektar efter planen skal indgå.

“Og gad vide, om de overhovedet har tænkt på vejen. Der er kun den ene vej hertil, og det er da meget sandsynlig, den også bliver oversvømmet. Man kan jo overhovedet ikke sige noget præcist om, hvor vandet stopper. Ja, det er fint med fiskepassage og fuglepladser, men det har bare store konsekvenser for os, der bor herude.”

Faxe 2

Hele opsparingen på gulvet

Efter et år med til-salg-skilt i indkørslen og kun sparsomme besøg af potentielle købere, står det ikke lige for at afslutte det tidligere drømmeprojekt og komme videre i livet. I stedet står den 52-årige invalidepensionist Anne Lydeking tilbage med kampen mod den stigende vandstand, uvisheden og fremtiden, der ikke levner store chancer for et godt hussalg, hvis planerne med våde enge, moser og søer, der skal give nye levesteder til planter og dyr bliver realitet.

“Lige nu står jeg til at miste hele min opsparing, som jeg har i huset og grunden. Det er 23 års friværdi, der ryger. Alt det jeg har arbejdet for forsvinder i takt med at vandstanden stiger,” lyder det mellem inhaleringerne.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal gribe eller gøre i. Skal jeg stoppe min kontrakt med ejendomsmægleren eller skal jeg fortsætte? Jeg ved jo reelt ikke, hvad det er for en vare, jeg sælger og hvor meget jord, der følger med købet. Som situationen er nu, er jeg fuldstændig stavnsbundet til stedet. Jeg havde ellers med blødende hjerte sagt farvel til stedet og havde besluttet mig for at komme videre. Men som det ser ud nu, kommer jeg ingen steder. Jeg er fuldkommen låst.” 

Og som Anne selv beskriver situationen, er det svært ikke at give hende ret. For selvom det på Naturstyrelsens hjemmeside hedder, at grundejerne efter frivillig indgåelse i projektet kan opnå kompensation, er der kun ringe erstatning i sigte for de berørte hus- og grundejere. Ifølge Anne skal hun ikke regne med mere end 3.500 kr./ i erstatning pr. mistet hektar, og for hende betyder det mellem 14.000 til 21.000 kr.

Planen skal stoppes
Selvom Naturstyrelsens repræsentanter for projektet under møder med Anne og de andre jordejerne har udtalt, at de føler sig overbeviste om, at projektet bliver til noget, har Anne ikke tænkt sig at give op. Sammen med flere af de berørte naboer, er hun indgået i dialog med styrelsen og den enkelte lokale beboer, der er for de nye planer.

“Jeg er så ked af hele situationen. Jeg har jo altid elsket det her område og de mange skønne sommerdage i det her fantastiske område, hvor jeg kunne have mine heste og mine hunde. Men det har fuldstændig ændret sig. Faktisk føler jeg ingen glæde ved jorden længere. Og det ender vel også med, jeg får 380 graders vandudsigt. Så kan jeg jo tage et par vaders på og sætte mig ned til engen og lytte til et par skrigende måger i stedet.”

Selvom modløsheden ikke er til at tage fejl af, kæmper Anne dog videre. Som et nyt træk har hun indmeldt sig i organisationen Bæredygtigt Landbrug, der på vegne af 4200 medlemmer netop har indgivet en stævning af staten i forsøget på at få dæmmet op for nogle af de mange planer for vand og natur, der rammer landmænd, sommerhusejere såvel som boligejere i områder tæt på åer, søer og vandløb i hele Danmark. 

“Det er så hårdt at se, det hele bliver til eng og sø. Derfor er det så vigtigt med denne stævning. Jeg håber virkelig, de får det fuldstændig droppet, og at planerne snart bliver taget af bordet, ” slutter Anne.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen