Vandplanerne annulleret

Natur- og Miljøklagenævnet har erklæret vandplanerne for ugyldige. Bæredygtigt Landbrugs direktør er glad, men påpeger samtidig, at der venter et stort arbejde forude

Natur- og Miljøklagenævnet har på sit møde d. 3. december
truffet pricipiel afgørelse i syv klagesager om vandplanerne.

Nævnet kom frem til, at otte dages frist i forbindelse med den
supplerende høring om vandplanerne var for kort og derfor er
vandplanerne ugyldige.

Afgørelsen vækker glæde hos Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn
Lundsteen.

“Vi har fået troen på demokratiet tilbage. Efter en hel
generation af nederlag til dansk landbrug viser afgørelsen fra
Natur- og Miljøklagenævnet, at det nytter at sige fra overfor
urimeligheder,” siger direktøren, der dog samtidig slår koldt vand
i blodet:

“I samme moment maner vi til besindighed. Der er stadig lang vej
igen med at lave nye vandplaner som overholder vandrammedirektivets
bestemmelser.”

Vagn 4. december

Tilbage i arbejdstøjet
Afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet er en sejr for
Vagn Lundsteen og hans organisation, og glæden får da også plads
hos direktøren. Men inden armbevægelserne bliver for store og
jublen for høj, trækker direktøren atter i arbejdstøjet.

“Vi ser ophævelsen som første skridt til at få stillet spørgsmål
ved de urigtige faglige og juridiske grundlag. Der ligger fortsat
et stort arbejde for landbrugsorganisationerne i at trække
processen den rette vej,” forklarer han.

Opgaverne er mange og aktørerne flertallige, så Vagn Lundsteen
imødeser en travl periode, hvor vandplanerne skal gennemtænkes og
opbygges på ny.

“Bæredygtigt Landbrug ser sig selv som en vigtig spiller. Vi
ønsker at bidrage konstruktivt med faglighed, viden og erfaring i
positivt samarbejde med Landbrug & Fødevarer.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen