Tid til selvransagelse i Naturstyrelsen

Efter Natur- og Miljøklagenævnet i mandags ophævede vandplanerne, og hermed også virkemidler som følge af vandplanerne samt kommunernes vandhandleplaner, må det være på høje tid, at ansvaret for 25 års enegang på vandmiljøområdet bliver placeret.

Det har ikke skortet på advarsler i forhold til Naturstyrelsen,
men styrelsen har arrogant skøjtet hen over den alt for tynde is
uden at tage kritik til sig. Jura-professor Peter Pagh gjorde
allerede i 2005 i sit responsum opmærksom på, at de danske
vandplaner var fejlbehæftede, og at de ikke levede op til EU´s
vandrammedirektiv. Men intet skete.

Naturstyrelsen forsikrede politikerne om, at alt var, som det
skulle være, og da det ikke er mange mennesker uden for
embedsværket, der har sat sig ind i, hvad der reelt står i
planerne, fortsatte man kursen med fuld opbakning fra et
folkestyre, som blot fulgte embedsværket vejledninger.

 I forbindelse med vedtagelsen af vandplanerne i slutningen
af 2011 blev der indsendt mere end 4.000 høringssvar fra velmenende
personer, som har gjort styrelsen opmærksom på fejl og mangler i
forbindelse med implementeringen af planerne. Men intet skete altså
før den 3. december 2012 – næsten et år efter Bæredygtigt Landbrug
den i december 2011 klagede over, at Naturstyrelsen igen havde
valgt at tilsidesætte danske og europæiske regler for på egen hånd
at gennemføre sine skrivebordsplaner.

 Både Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer har
rejst retssager mod vandplanerne, og den 14. november kritiserede
også EU- kommissionen Danmark for ikke at følge vandrammedirektivet
på en lang række punkter. Rapporten rejste en skarp kritik af
vandplanerne, men virkeligheden til trods, så udtalte
Naturstyrelsen den 19. november, at EU havde blåstemplet planerne.
Ja, Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen, sagde sågar
til Altinget.dk, at “Vi får ros for vores økonomiske analyser og
den meget omfattende høring, som vi har gennemført”. At
Naturstyrelsen roser sig selv for den høring, som den 3. december
fik 25 års vandplaner til at kuldsejle, og for en økonomisk
analyse, som ikke har inddraget konsekvenserne af en stigene
vandstand for dansk landbrug, vidner om en styrelse, som er
fuldstændig ude af trit med virkeligheden.

 Vandplanerne skulle have været afleveret til EU i
2009. 

BOG

Danmark skulle have afleveret vandplanerne til EU i 2009, men på
grund af grundlæggende fejl i hele konstruktionen i den danske
model, lod det sig ikke umiddelbart gøre. Vores nabolande har
afleveret planerne, og det er blot endnu en indikation af, at de
danske planer ikke har fulgt EU´s retningslinjer.

Den nuværende miljøminister stod med en uoverskuelig opgave, da
hun tiltrådte, men vi må fastholde, at Ida Auken som siddende
minister havde ansvaret for, at vandplanerne den 22. december 2011
blev afleveret til EU. Velvidende at planerne ikke levede op til
Vandrammedirektivet. Miljøministeren må være helt enig i dette, da
hun så sent som den 19. november på sin Facebook-profil erklærede,
“at ansvaret ligger hos den til enhver tid siddende regering”.

 Bæredygtigt Landbrug holder miljøministeren op på dette
ansvar, men vi er klar over, at Ida Auken ikke kan tage ansvaret
for 25 års forfejlet miljøindsats. Det ansvar mener jeg
hovedsagligt skal placeres i Naturstyrelsen.

 Underdirektør i Naturstyrelsen, Helle Pilsgaard, har siden
2007 haft ansvaret for de danske vandplaner. Underdirektøren
har tilsyneladende misinformeret miljøministeren, så
miljøministeren ikke har kendt til vandplanernes juridiske stilling
i forhold til dansk og europæisk lov. Misinformationen førte den
22. december til, at miljøministeren indsendte et dansk sæt
vandplaner til EU, som ikke var lovlige.

En sådan vildledning af en minister burde fritstille
underdirektøren prompte.

Vandløb skal igen aflede vand
Problemet med de fejlbehæftede danske vandplaner har spredt sig
som en slem oversvømmelse over hele Danmark. Medarbejdere i
kommunerne, Naturstyrelsen, landbrugsorganisationerne samt andre,
der har arbejdet med planerne, har brugt uhyrlige summer, og mange,
mange tusinde arbejdstimer på de vandplaner, som nu er blevet taget
af bordet. En lang række kommuner har præsenteret
vandhandleplanerne i denne uge, og det må være utroligt
demotiverende, at det store arbejde man har udført for at leve op
til regeringens krav, nu er underkendt. Det sagt, så vil vi i
Bæredygtigt Landbrug holde kommunerne fast på, at de nu har det
fulde ansvar for at vandløbene kan lede vand, og oprensningen af de
danske vandløb skal sættes i værk med det samme. Man har længe nok
brugt vandplanerne som undskyldning for at lade stå til. Men den
går ikke længere. Nu gælder vandløbslovens paragraf 1:

 “Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan
benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand
og drænvand.”

400 millioner kroner spildt
 Medarbejdere i de 98 danske kommuner har formentlig brugt
omkring 3-400.000 mandetimer på vandplaner og vandhandleplaner,
svarende til 150 millioner kroner. Naturstyrelsen har vel brugt
tilsvarende, og alene de fejlbehæftede randzonekort er blevet
anslået til at have kostet i omegnen af 70 millioner kroner, og nu
skal de også gøres om. Privatpersoner, der har sendt høringssvar
for at gøre opmærksom på fejl, har af egen lomme spenderet imellem
fem og 10 millioner kroner på høringssvar med mere, og de
verserende retssager har kostet landbrugsorganisationerne tæt ved
10 millioner kroner. Skønne, spildte penge brugt på en plan, som på
25 år ikke har gjort en positiv forskel for miljøet i Danmark.

I alt har de nu aflyste vandplanerne kostet det danske samfund
350 – 400 mio. kroner, og nu skal vi begynde forfra.

 I landbruget er det en gylden regel, at det første tab er
det billigste.

Det burde Naturstyrelsen også have vurderet for længe siden.

Af Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen