Overlæge: MRSA er ikke svær at behandle

I flere danske medier kan man mandag læse om den såkaldte ’svinebakterie’ MRSA, som har spredt sig uden for landbruget. Professor på Rigshospitalet maner til ro.

I forbindelse med DR-programmet ‘Bag Facaden’ bringer både dr.dk
og Politiken mandag artikler om de såkaldte ‘svinebakterie’ MRSA,
som spreder sig uden for svinefarmene.

Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Odense
Universitetshospital, advarer ifølge DR om, at smitten spreder sig
fra landbruget til de større byer.

Den frygt deler professor overlæge, dr. med. Niels Høiby, fra
Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologisk Afdeling dog ikke.

“Det er kun på hospitalerne, vi har de her forhold, og det er
kun, fordi man risikerer en spredning af smitte for eksempel på en
operationsstue eller på en intensivafdeling eller på sengestuer og
ambulatorier, så det er kun på hospitalerne, vi er bange for det,”
forklarer Niels Høiby og fortsætter:

“Der er jo en risiko for, at en landmand får det på sig, når han
kommer ind i stalden. De fleste af os kan jo bære rundt på sådan
nogle bakterier, uden at der overhovedet er nogen risiko for, at vi
bliver syge af det, men det øjeblik, vi bliver indlagt på
hospitalet, kan det jo godt være, at de baktier er årsag til, at
man for eksempel får en infektion i et operationssår.”

Ikke multiresistente – og ikke kun fra
grise

MRSA står for ‘Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus’ og er
en form for stafylokok-infektion, der er resistent over for den
antibiotika, der oftest bruges.

MRSA-kort
    Klik for at se hvor stor udbredelsen af  
 MRSA i EU på stort kort

MRSA kaldes ofte ‘svinebakterie, men det er ikke retvisende,
påpeger Niels Høiby, da bakterien hovedsagelig påvises hos f.eks.
ældre personer tilknyttet plejehjem o.l. og fra patienter, der er
blevet behandlet på sygehuse i udlandet.

“Det er faktisk ikke kun grise, men det er især grise, der har
været i fokus. Det gælder også andre dyr, for eksempel kyllinger og
kvæg og også kæledyr, så dyrlægerne kan godt være udsat for det i
deres praksis. Bakterierne er også påvist i importerede
fødevarer”

Overlægen fortæller om et stort udbrud i det daværende Vejle
Amt, hvor der i årene 2002-2007 blev ved med at dukke tilfælde af
MRSA-infektioner op.

“Udbruddet i Vejle kunne ikke føres tilbage med noget med grise.
Grise er bare en af utallige smittekilder. Det hyppigste er
menneskene selv, som får antibiotika og så udvikler det på
sig.”

MRSA kan give bylder og alvorlige infektioner, men derfor skal
man ifølge Niels Høiby ikke nødvendigvis frygte for sit liv og
helbred.

“Med mindre det er en immunsvækket person, skal man altså ikke
gå og tænke på, om man er bærer af stafylokokker. En fjerdedel af
os er bærer af stafylokokker, og nogle af dem er så MRSA, men de er
ikke særligt svære at behandle, hvis man ellers bærer sig
fornuftigt ad, for de er ikke multiresistente.”

Jeg troede netop, de var multiresistente…
“Nej, det er desværre en fejlopfattelse. De var multiresistente,
hvis vi går tilbage en 30-40 år tilbage, men hovedparten af dem, vi
ser i dag, er ikke multiresistente. De er methicillin-resistente,
det er derfor, de hedder MRSA, men generelt er de ikke
multiresistente overhovedet, så derfor er de altså ikke særligt
svære at behandle, hvis man bærer sig fornuftigt ad.”

Grisene skal jo behandles
Som overlæge ser Niels Høiby naturligvis helst, at brugen af
antibiotika begrænses i så vid udstrækning som muligt. Men han er
samtidig også pragmatisk.

“Hvis grisene er syge, skal de jo behandles. Vi ville jo helst,
at man ikke behandlede alle dyrene på en gang, mens behandlede dem,
der så ud til at være syge, så man går skridtvist frem for at
nedsætte forbruget af antibiotika, hvis det kan lade sig gøre, men
jeg ved udmærket godt, hvor trængt landbruget er økonomisk, så jeg
forstår udmærket godt, at det er svært, det her,” siger han og
roser samtidig de danske svineavlere for at have nedbragt
antibiotikaforbruget betragteligt over de seneste år.

“Problemet har jo været, at vi i Danmark har været nogle af de
første, der kiggede på de her forhold og så har vi jo selvfølgelig
skreget vores egne folk ud, da vi undersøgte det, men der bliver jo
brugt enorme mængder antibiotika i en masse andre lande. Den danske
indsats er så flot. Det er første gang, det ændrer sig positivt i
den civiliserede verden, overhovedet, så det er meget, meget
flot.”

Læs også artiklerne om MRSA herunder.

MRSA-kort

 

Danmark
har styr på MRSA

Læs artiklen: Svinebonde hængt
ud i programmet ‘Bag facaden’

 Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen