Hundredevis af klager over vandplanerne blev ikke behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet

Natur- og Miljøklagenævnet har afvist størstedelen af Bæredygtigt Landbrugs klager over vandplanerne med henvisning til, at en regel indført under Grøn Vækst fratager lodsejerne retten til at klage over indholdet i vandplanerne

En uge efter vandplanerne faldt på grund af en for kort
høringsfrist har Bæredygtigt Landbrugs medlemmer nu fået svar i
mere end 1000 klagesager, og i foreningen er der stor utilfredshed
med klagenævnets afgørelse, da alle klager vedrørende indholdet og
målene i vandplanerne ikke er blevet behandlet.

Natur- og Miljøklagenævnet henviser i sit svar til klagerne til
Miljømålslovens § 53, stk. 1, nr. 1, der siger, at klagerne ikke
kan klage over vandplanernes indhold, herunder karakterisering og
udpegning af vandløb, målsætning og vandløbsindsatsen. 

I mange tilfælde krævede lodsejerne, at Naturstyrelsen trak
vandplanerne tilbage, da de på en lang række områder ikke lever op
til lovens krav, blandt andet med hensyn til vandløbslovens § 1,
der siger, at vandløb skal kunne aflede vand fra landbruget, men de
krav afviser klagenævnet, da man her mener, at ansvaret for
vandplanernes miljømål, indsatsprogrammer og prioriteringer,
retningslinjer samt implementeringen af tiltag i forbindelse med
forbedret spildevandsrensning i det åbne land ikke ligger hos
Naturstyrelsen, men hos miljøministeren, som har udstedt lovene.
Det betyder med andre ord, at miljøminister Ida Auken (SF) er den
eneste myndighed, der kan ændre eller helt eller delvist ophæve
vandplanerne.

Bæredygtigt Landbrug vil nu stille miljøministeren personligt
ansvarlig for at vandplanerne tages af bordet og for at de nye
vandplaner kommer til at leve op til EU’s love på området.

Grøn Vækst fjernede klagemulighed
Umiddelbart før der opstod historiens største behov for at klage
over de mere eller mindre verdensfjerne vandplaner, fjernede den
tidligere regering mulighederne for at klage.

Den 27. maj 2011 foretog VK-regeringen sammen med DF en ændring
af Miljømålslovens klagebestemmelser som betyder, at miljømål og
indsatsprogrammer nu ikke længere er omfattet af klageadgangen.

Da Miljømålsloven i 2003 blev fremlagt og vedtaget, var det helt
afgørende at få sikret fuld klageadgang i loven, så det er
bemærkelsesværdigt, at det netop var de borgerlige partiers
interesse at begrænse klageadgangen.

Den 27. maj vedtog Folketinget Grøn Vækst-lovpakken (L 165).

De konkrete ændringer i loven kan ses her:

Umiddelbart herunder ses den tidligere lovtekst i
Miljømålsloven. Lidt længere nede ses den ændring, der blev
foretaget med vedtagelsen af “Lov nr. 553 af 01/06/2011 om ændring
af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og
forskellige andre love (Grøn Vækst)” § 4, stk. 2.

§ 53. Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter
§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet:

1) § 29, for så vidt angår fastsættelse af mål,
indsatsprogram og vandplanens tilvejebringelse.

2) § 31 c, for så vidt angår handleplanens indhold og
tilvejebringelse, jf. §§ 31 a-31 e.

3) § 45, for så vidt angår fastsættelse af mål,
indsatsprogram og Natura 2000-planens tilvejebringelse.

4) § 46, for så vidt angår handleplanens indhold og
tilvejebringelse, jf. §§ 46 a-46 e.

Tidligere regler (Citat fra lovomtalen – herover):

Efter miljømålsloven er der fuld prøvelsesret i forbindelse med
klager over vandplaner og Natura 2000-planer. Det vil sige, at
klagenævnene kan efterprøve såvel retlige spørgsmål, f.eks. om
planernes tilblivelse, som indholdsmæssige spørgsmål, f.eks. om de
fastlagte målsætninger.

I § 53, stk. 1, nr. 1 og 3, udgår ordene:
»fastsættelse af mål, indsatsprogram og«.

Den nye ordning (Citat fra lovomtalen – herover):

Forslaget vil indebære, at der fremover kun kan klages over
tilblivelsesmangler for så vidt angår de statslige Vand- og Natura
2000-planer. Klageadgangen tilpasses dermed anden generel statslig
regulering. F.eks. er der ikke i dag mulighed for at klage over de
af miljøministeren udstedte landsplandirektiver.

Den fulde klageadgang for statslige skovhandleplaner og
kommunale handleplaner på vand- og naturområder er blevet
opretholdt.

Klagenævn nødvendigt
Natur og Miljøklagenævnets indflydelse blev stækket af den sidste
regering og nu vil miljøminister Ida Auken have klagenævnet helt
væk.

“Jeg vil gerne have en diskussion af, om vi synes, at der skal
sidde et nævn og afgøre, om det, vi politikere beslutter, er godt
nok eller ej,” sagde hun på det åbne samråd om vandplaner
onsdag.

Den melding bekymrer direktøren i Bæredygtigt Landbrug.

“Der er i allerhøjeste grad brug for, at der sidder et
klagenævn, der vurderer kvaliteten af de love, som Folketinget
vedtager. De fleste ministre sidder som ansvarlige for ministerier,
hvor de af gode grunde ingen mulighed har for at kontrollere og
vurdere lovlighed og effekt af de foreslåede love. Derfor har vi
brug for et klagenævn, der kan hæve sig over ministrene og vurdere
lovenes lovlighed,” siger Vagn Lundsteen.

 Af Poul Vejby-Sørensen,pvs@lfbl.dk og Jakob Tilma,
jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top