Faldende proteinindhold koster

Siden slutningen af firserne har danske landmænd mere end halveret deres brug af kvælstof. Konsekvensen er i dag, at danske kornudbytter i snit er faldet med fem procent. Dertil er proteinindhold faldet med mere end tyve procent, og det er en udvikling, der kan mærkes for danske landmænd.

Siden indførelsen af Vandmiljøplan II er udbytterne i dansk
kornproduktion faldet med ca. fem procent. Det lyder måske ikke af
meget, men hvis man i stedet ser på kornets reelle proteinindhold,
der bl.a. er udtryk for kornets kvalitet, er tendensen langt mere
alarmerende end ved første øjekast.

For siden planen i 1997 pålagde landbruget restriktioner i form
af skærpede begrænsninger i anvendelsen af kvælstofgødning, krav om
mere kvælstoffattigt foder, skovrejsning, mere økologisk landbrug
og flere våde enge for at opnå en reduktion i landbrugets
kvælstofudledning på 130.000 tons, der blev indført med den første
Vandmiljøplan i 1988, er proteinindholdet i danske kornafgrøder
faldet fra godt 12 procent til ca. 8,5 procent. Det svarer til et
fald på mere 20 procent, og det er en udvikling, der vækker
bekymring hos chefkonsulent Leif Knudsen for Videncentret for
Landbrug.    

Proteindholdet i korn falder
“Vi kan jo tydelig se, at proteinindholdet i afgrøderne falder.
Det er indiskutabelt. Det første planten gør, når den begynder at
mangle kvælstof, er at reducere proteinindholdet, og det sker længe
før, den reducerer udbyttet,” forklarer Leif Knudsen til
Bæredygtigt Landbrug.  

“Normalværdien for proteinindholdet har jo ligget på en 11-12
procent. Det er faldet ca. 20 procent eller noget i den stil. Og
det er da meget, selvfølgelig er det meget. Og det er sket indenfor
de seneste ti til femten år,” forklarer Leif Knudsen og
fortsætter.

“Men det har også noget at gøre med, at udbyttet stiger. Og når
udbyttet stiger, uden du giver ekstra kvælstof, så vil
proteinindholdet falde,” lyder det fra chefkonsulenten, der netop
har offentliggjort en artikel i Agrologisk Tidsskrift, hvor han har
lavet beregninger for, hvad det koster danske svinebønder at
supplere det manglende protein i foderkornet med protein
eksempelvis fra argentinske sojabønner.

Ifølge Leif Knudsens er tabet ca. 1 kr. pr. hkg pr. pct.
protein. Det svarer til en reduktion af kornprisen på 2,00 kr. pr.
hkg ved et fald i proteinprocenten på 2 pct.enheder. Og samlet set,
er det, der måske ikke lyder af meget, store beløb for dansk
landbrug. For selvom den danske landmand ikke afregnes for mængden
af protein i kornet, så gi er udviklingen alligevel et betydeligt
tab til dansk landbrug, fordi svineproducenten skal betale mere for
foder svarende til grovvarens omkostninger til ekstra
proteinindkøb.

Udviklingen i proteinindhold i korn 1998-2012. Kilde: Videncentret
for Svineproduktion

Proteinindhold

  Manglende kvælstof koster
Spørger man Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn
Lundsteen, er han alarmeret over udviklingen og ikke et øjeblik i
tvivl om, at de seneste tredive års stramme kvælstofsnormer har
trukket spor, ikke bare i plovfuren og i fodertruget, men også i
den danske økonomi.

“De danske kvælstofsnormer har medført, at udbytterne i Danmark
er stagneret på samme niveau, som de var før vedtagelsen af
Vandmiljøplanerne. Ja, faktisk er der tale om et mindre fald på fem
procent i perioden fra 1997 til 2011. Dertil er også
proteinindholdet faldet næsten 30 procent, og det er desværre en
udvikling, der ser ud til at fortsætte. Det betyder, at for hvert
år der går, forringes værdien af de danske afgrøder.”

Og det er en udvikling, der ifølge Vagn Lundsteen går i den
forkerte retning.

Råprotein hvede, Vagn

“Det manglende merudbytte i afgrøderne kombineret med det
kraftige fald i proteinindholdet medfører et stort udbytte- og
kvalitetstab, og det betyder alt andet lige, at danske
fødevareproducenter taber terræn, når vi taler konkurrenceevne,”
advarer Vagn Lundsteen.

“Det gælder især i forhold til tyske fødevareproducenter.
Tyskerne har nemlig i samme periode formået at fastholde
proteinniveauet, samtidig med at udbyttet er steget 25-30 procent.
Det giver tyske fødevareproducenter både en konkurrencefordel, en
kvalitetsfordel og et udbytte, der er signifikant højere end det,
som danske fødevareproducenter kan levere.”

Rammer husdyrsproducenterne hårdest
Ifølge Vagn Lundsteen er det især husdyrsproducenterne, der
betaler regningen for det faldende proteinindhold. Og her er der
langt fra tale om håndører, men i stedet er regning, der er til at
tage og føle på. 

Mark1maj

“Værdien af en ekstra procent råprotein afhænger af prisen på
sojaskrå og aminosyrer. Når sojaskrå koster 200 kr. er værdien af
en ekstra procent råprotein ca. 1 øre pr. kg foder. Når sojaskrå
koster 350 kr. pr. 100 kg som nu, er værdien af en ekstra procent
råprotein 3 øre pr. kg foder. For at producere et slagtesvin,
anvender man i underkanten af 300 kg foder inklusiv de 100 kg, der
går til smågrise og søer. Det vil sige, at meromkostningen som
følge af en procent mindre råprotein kan opgøres til mellem 3 og 9
kr. pr. slagtesvin. Vi producerer 20 millioner slagtesving og 9
millioner smågrise i Danmark om året. En tredjedel af foderet går
til at producere smågrise, og det samlede tab ved en procent mindre
protein i kornet er altså: 29 millioner producerede smågrise á 3
kr., hvilket giver 90 millioner kr. Dertil kommer 20 millioner
producerede slagtesvin á 9 kr., hvilket giver 120 millioner kr.
Samlet tab er dermed 210 millioner kr. ved et proteintab på en
procent. Og da proteinprocenten er faldet med 3 procent de seneste
14 år, er tabet ved det manglende protein, alene til slagtesvin,
630 millioner kroner. Hertil kommer det manglende udbytte i
afgrøderne på ca. 30-40 procent i forhold til tyske producenter.
Dette korn skal i stedet købes. Typisk er prisforskellen mellem
intern værdi og indkøbt værdi 15 kr./hkg. Manglende udbytte i
forhold til Tyskland er typisk 30 hkg. Det giver en tysk
svineproducent en fordel på 450 kr./hektar eller 300 kg/gris x
0,15=45 kroner højere dækningsbidrag pr. gris og udelukkende pga.
udbytteforskellen i marken,” lyder de foruroligende kalkuler fra
Vagn Lundsteen.

Udover hvad det faldende proteinindhold koster danske
svinebønder, så har stramningerne på kvælstofsområdet med faldende
kornprotein som konsekvens også store økonomiske konsekvenser for
andre husdyrsproducenter. Blandet andet er også køer afhængige af
protein for at producere mælk og ost. Også fjerkræ, geder, får og
mink har brug for protein. Og den samlede regning kan i det lys
antage betydelige summer.

“Det er svært at sige, hvad det samlede tab er for hele
industrien. Men et kvalificeret gæt ville være, at tabet for de
andre husdyrsproducenter er tilsvarende tabet for
svineproducenterne. Og er det korrekt, betyder det, at det samlede
årlige tab nærmer sig en milliard kroner. Og det udelukkende pga.
det manglende protein i de danske afgrøder,” lyder det
foruroligende estimat fra Vagn Lundsteen.

Kvaliteten kan gå ud over prisen
Også på Videncentret for Landbrug er chefkonsulent Leif
Knudsen opmærksom på udviklingen, som ifølge ham kan få yderligere
konsekvenser for de danske fødevareproducenter.

Mark1majdug

“Det er helt klart, at når proteinindholdet falder, så skal man
ud og købe mere protein i udlandet, det kunne fx. være sojaskrå fra
Argentina. Og det koster jo, og det kan jo godt blive en del penge.
Men det værste og det, der er helt uforudsigeligt at svare på, er,
om det korn man eksporterer ud af landet, også giver en faldende
pris, fordi man har en dårlig kvalitet? Det er der jo ingen endnu,
der kan svare på. Til foder kan man bedre regne det ud. Men det er
et betragteligt tab, og det bliver nok mere end, det plejer, fordi
proteinprisen er høj for tiden,” forklarer Leif Knudsen, der dog
tager udviklingen med professionel ro.

“Jamen, jeg siger jo ikke så meget, fordi hvis det er det, man
vil, så er det jo det, man vil. Der er det jo bare vores pligt at
oplyse konsekvensen af det. Og det koster da nogle penge for
bønderne. Ingen tvivl om det.” 

Klik her
for at læse Vagn Lundsteens “Notat omkring udvikling i danske
proteinudbytter”

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen