Dansk miljøteknologi, udgiver to gange årligt et blad af samme
navn, med underteksten “Et magasin for beslutningstagere i
kommuner, Folketinget og virksomheder”.
I det seneste nummer fra november 2012 fortæller en stort anlagt
reportage, med blandt andre Ida Holm Olesen, områdechef i
Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark som kilde, at op mod
100.000 såkaldte pesticidpunktkilder truer vores undergrund og
derfor er en alvorlig trussel mod vores drikkevand. Desværre er der
ingen fakta der bakker op om påstanden i artiklen, og i Bæredygtigt
Landbrug mener man, at de ikke underbyggede påstande gør stor skade
på landbrugets omdømme.
“Vi er kede af den slags historier, for de bærer uforvarende ved
til det bål, som mangeårige påstande om pesticider i grundvandet
har tændt”, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt
Landbrug.
Vagn Lundsteen tilføjer, at Ifølge Ida Holm Olesen findes de
mange tusinde punktkilder hovedsageligt der, hvor landmanden har
blandet og /eller påfyldt sit udstyr eller, hvor der er vasket
bagefter.
 |
“Det kunne være en sand historie, problemet er bare, at der ikke
findes dokumentation for de her tal. Det kan være 100.000 eller
næsten ingen, for det er aldrig blevet undersøgt”, siger Vagn
Lundsten
Det var derfor en meget fåmælt Ida Holm Olesen, som
www.baeredygtigtlandbrug.dk fangede i telefonen, da hun skulle
forklare, hvor det skræmmende antal af pesticidpunktkilder stammer
fra.
“Det her er ikke nye tal. Tallet stammer fra DCU og har været
offentliggjort i Politiken for mange år siden”, siger Ida Holm
Olesen, som tilføjer, at hun heller ikke vil refereres for at
tallet er 100.000, som det står i reportagen i Dansk
Miljøteknologi..
Har ikke noget svar
Ida Holm Olsen siger, at hun frygter, at problemet med
punktkilder er meget stort, og at det skyldes de mange nedgravede
pesticidemballager, vaske og fyldepladser samt brug af diverse
pesticider, som man ikke må bruge længere.
“Jeg har ikke noget svar på, hvor stort problemet med nedgravede
emballager er. Så vidt jeg er orienteret, stoppede landmændene med
at grave plastemballager ned i jorden i 1980erne. Men der kan
alligevel stadigvæk løbe rester fra de emballager, som er gravet
ned i lerjord, ned i undergrunden og som kan være til skade for
vores drikkevand”, siger Ida Holm Olesen.
Ida Holm Olesen understeger, at man på nuværende tidspunkt intet
overblik har over, hvor mange af de her 100.000 potentielle
punktkilder, der er et problem for drikkevandet.
“Men ring igen om to år, så ved vi sikkert mere om, hvor stor
problemet er”, siger Ida Holm Olsen.
En underlig anbefaling
“Igen er der intet belæg for udsagnet. Det er rigtigt at
Miljøstyrelsen tidligere frem til starten af firserne, anbefalede
landmændene at nedgrave brugt emballage. Men for det første,
virkede det på landmændene som en underlig anbefaling. Dernæst blev
emballagen skyllet. Det der kunne brændes blev brændt og kun
metaldunke blev nedgravet. Det er yderst tvivlsomt om dette
overhovedet kan måles nogen steder”, udtaler Vagn Lundsteen.
Mandag morgen kunne man så se den negative effekt af reportagen
i Dansk Miljøteknologi. DR havde en historie på fra morgenen:
“Skjulte giftrester kan true drikkevandet”. “Rester med store
koncentrationer af sprøjtegift er en overset trussel mod vores
drikkevand mange steder”, står der blandt andet’.
En fjer bliver til fem høns. En oplysende artikel i bladet Dansk
Miljøteknologi, med et uheldigt billede og et par antydninger,
bliver til: “at 130 drikkevandsboringer lukkes hvert år, på grund
af forurening med sprøjtegift og op mod halvdelen af lukningerne
skyldes punktkilder”.
En sådan historie er ikke til at stoppe. I disse internettider,
vil den for evigt være at finde i cyperspace. “der går nok ikke røg
af en brand, uden der er ild”.
Men det gør der i dette tilfælde for sandheden er:
- Der er ingen dokumentation for udsagnet om de mange
punktkilder - Der er de sidste 5 år maksimalt lukket 4-5 boringer på baggrund
af pesticider - De lukkede vandboringer skyldes gamle nu forbudte
pesticider - Hovedparten af de lukkede boringer ligger ved eller i de store
byer
Bæredygtigt Landbrug deler dog Dansk Miljøteknologis ønske om at
få problemet klarlagt.
“Hvis der er en risiko for vores børn og børnebørns drikkevand,
skal vi have stoppet problemet. Det er jeg sikker på at danske
landmænd også har et ønske om”, slutter Vagn Lundsteen.
Af Justinus Johannesen, jujo@barerdygtigtlandbrug.dk
