To veje til vækst i landbruget – økologen

Danmark har brug for landbrugets arbejdspladser, og derfor har Bæredygtigt Landbrug set på to veje til vækst ved at sammenligne forholdene fra et konventionelt landbrug med et økologisk landbrug.

Bæredygtigt Landbrug har løsningsforslag til en række af
regeringens udfordringer, når det gælder skabelsen af nye job,
miljøregulering og sikring af en stabil og sikker
fødevareproduktion, og derfor skal vi tages med på råd, når
fremtidens politik på området skal udformes. I Danmark kan vi gå på
drikkevandet, og mere end 90 procent af det vand, vi drikker fra
hanen, hentes op under landbrugets marker. Danske landmænd er altså
eminent dygtige til at producere bæredygtige fødevarer, uden
naturen lider overlast, og danske virksomheder er blevet stadigt
dygtigere til at forædle produktionen til gavn for
valutaindtjeningen og beskæftigelsen. Hvis bare vi fik lov, kunne
dansk landbrug blive Regeringens vej ud af krisen.

I to artikler har baeredygtigtlandbrug.dk valgt at undersøge to
veje til vækst i landbruget. Ida Auken besøgte i foråret en
konventionel og en økologisk bedrift i TV2-programmet “Velkommen
til virkeligheden”, og vi har talt med de to landmænd Michael
Nielsen og Susanne Hovmand-Simonsen om de udfordringer, de hver
især står over for på deres respektive landbrug. Her kan du læse
anden del om Susanne Hovmand-Simonsen.

Økologisk mønsterlandbrug hårdt ramt af vandplanerne
Susanne Hovmand-Simonsen 

Susanne Hovmand-Simonsen er godsejer og daglige leder af
Knuthenlund Gods, der beskæftiger 18-20 ansatte, som tager sig af
godsets ænder, gæs, grise, køer, får og geder samtidig med, at
Knuthenlund også har sit eget mejeri. Ifølge Susanne
Hovmand-Simonsen arbejder Knuthenlund Gods også for øjeblikket på
højtryk for at få egen mølle, så godset kan producere sit eget
korn. Susanne Hovmand-Simonsens økologiske gods ligger på Lolland,
hvor det breder sig over 1000 hektar jord, hvoraf de 735 hektar
bliver brugt til økologisk produktion, 225 hektar er skov og resten
naturområder.

I Danmark har der i årevis været en tendens til, at
proteinindholdet i kornet har været faldende på baggrund af et lavt
næringsindhold i produktionsjorden, og det har ført til, at kornet
mange steder ikke kan benyttes til brødkorn, men det problem har
Knuthenborg Gods fundet en økologisk løsning på.

“Vi bruger kornsorter, som kan klare sig i næringsfattig jord,
men alligevel har et proteinindhold, der er så højt, at vi uden
videre kan bruge kornet til vores brødproduktion. Det korn som vi
ikke bruger selv bliver solgt i Tyskland og Danmark”, siger Susanne
Hovmand- Simonsen.

“Vores produkter er som bekendt økologisk, og derfor bruger vi
ingen næringsstoffer”, siger Susanne Hovmand-Simonsen. Hun
tilføjer, at de dog stadigvæk bruger lidt svinegylle, men at de er
godt i gang med at udfase denne form for gødning, som ikke hører
hjemme i den økologiske produktion.

Vil have mere vækst

Ost Knuthenlund

Susanne Hovmand-Simonsen oplyser, at Knuthenlund Gods producerer
årligt omkring 500 svin, som er af en særlig dansk landrace, og hun
håber at inden for rimelig kort tid, vil produktionen være oppe på
1500 svin. Men ellers så er det først og fremmest vores oste-,
yoghurt og andre lignende mælkeprodukter samt markprodukterne, som
er det bærende element i vores økonomi.

“Vi eksporterer blandt andet til Tyskland, Japan og Australien
og vores produkter kan også købes i udvalgte forretninger
herhjemme”, siger Susanne Hovmand-Simonsen.

Ifølge Susanne Hovmand- Simonsen, er der plads til meget mere
økologi herhjemme. Det hjemlige marked og ikke mindst
eksportmarkedet vokser og vokser, så det er bare med at hoppe på
vognen, siger den daglige leder af Knuthenlund Gods, som selv har
planer om at udvide den nuværende produktion.

Susanne Hovmand-Simonsen siger, at godsets samlede omsætning i
2011 lå på cirka. 25 millioner kroner. 

“Vi eksporterede for omkring 10 millioner kroner, mens resten af
vores omsætning kom fra hjemmemarkedet”, siger
Susanne-Hovmand-Simonsen.

Ifølge Susanne Hovmand- Simonsen er det relativt let at lægge om
til økologisk produktion, og hun opfordrer flere landmænd til at
hoppe med på vognen.

“Kort fortalt er nøglen til at det skal lykkes med økologien
sædskifte, sædskifte og atter sædskifte. For øjeblikket bliver der
dyrket omkring 13 forskellige afgrøder på Knuthenlund Gods”, siger
Susanne Hovmand-Simonsen.

Vandplanerne har store negative
konsekvenser

“Hvis der er nogen der går rundt og tror, at økologerne går fri af
vandplanernes store negative konsekvenser, så må de endelige tro om
igen. Det store skybrud sidste år kostede os omkring fire mio. kr.
i tabte indtægter, fordi langt den største del af vores
højværdiafgrøder kunne ikke høstes, og når vi ikke kan bruge vores
egne afgrøder i produktionen, forsvinder en stor del af det
økonomiske grundlag for økonomien på Knuthenlund”, siger Susanne
Hovmand-Simonsen.

Susanne Hovmand Simonsen tilføjer, at det har været en hård
økonomisk kamp, at få enderne at nå sammen siden monsterregnen i
juli sidste år.

“Skulle et lignende skybrud ramme Knuthenlund igen med lige
store negative konsekvenser, så ser jeg desværre ikke andre
muligheder end at lukke og slukke for produktionen her på
Knuthenlund Gods”, siger Susanne Hovmand-Simonsen.

Susanne Hovmand-Simonsen tilføjer, at når en stor del af høsten
går tabt, er det også så godt som umuligt at låne penge i bankerne,
fordi pengeinstitutterne vil have sikkerhed i produktionen.

Vil have økonomisk kompensation
“Jeg har sendt et høringssvar til Lolland Kommune, hvor jeg gør
dem opmærksomme på, at jeg kræver økonomisk kompensation for de
produktionstab, som mulige oversvømmelser medfører.  Vi dyrker
som bekendt højværdiafgrøder, og kan vi ikke høste dem, medfører
det et smerteligt økonomisk tab, som vi skal have kompenseret, hvis
vi skal mulighed for at fortsætte den økologiske produktion. Til
gengæld synes jeg ikke, at randzonerne bliver det helt store
problem for os. Med den kompensation, vi får for bræmmerne, går
regnestykket nogenlunde op”, siger Susanne Hovmand-Simonsen med
tankerne på randzoneloven, der siden den 1. september har betydet,
at 50.000 hektar landbrugsjord er udgået af
landbrugsproduktionen.

Susanne Hovmand-Simonsen synes, at landmændene, politikerne og
embedsmændene har været alt for dårlige at søge dialogen, når vi
taler om landbrugets fremtid – herunder problematikken om
randzonerne.

“Jeg føler mig mere og mere overbevist om, at slaget om miljøet
er tabt. Når både politikerne og forbrugerne er enige om, at vi
skal have et endnu bedre vandmiljø, så er det en kamp op ad bakke,
som bliver meget svær for ikke at sige umulig for landbruget at
vinde”, siger Susanne Hovmand-Simonsen.

“Personligt vil jeg gerne medvirke til at skabe et endnu bedre
miljø, men hvis stramningerne går ud over vores produktion, så skal
vi have økonomisk kompensation, fordi vi skal som bekendt hele
tiden tjene penge for at kunne betale regninger og løn til de
ansatte”, siger den økologiske godsejer.

Klik her for at læse
artiklen om den konventionelle landmand Michael Nielsen, der sikrer
mad på bordet i 22 familier.

Se en sammenligning af de to bedriftsformer
herunder.

Michael Nielsen, konventionel svineavler,
Slangerup:
 

Michael Nielsen er konventionel svine- og planteavler med en årlig
produktion af 1000 Antonius slagtesvin og 19.000 – 30 kilos
smågrise, som bliver solgt til andre svineavlere på Sjælland til
opfedning. De 19.000 smågrise bliver fedet op til Antonius grise,
og senere slagtet og forædlet på slagterierne, typisk når deres
kropsvægt er omkring 95 kilo. Michael Nielsen venter på en
tilladelse til at kunne producere yderligere 6.000 smågrise årligt,
hvilket vil betyde ansættelsen af en ny medarbejder. Michael
Nielsens konventionelle landbrug har et areal på 300 hektar og
produktionen beskæftiger på nuværende tidspunkt anslået 22 personer
på gården, i nærsamfundet og på slagteriet.  Michael Nielsens
samlede omsætning i 2011 lå på cirka 15.mio. kr, hvoraf de 11,5
millioner kroner stammer fra eksport.

 

Susanne Hovmand-Simonsen, økologisk fødevareproducent,
Lolland
 

På Lolland ligger det økologiske gods, Knuthenlund Gods, som råder
over 1000 hektar jord, hvoraf 735 hektar bliver brugt til økologisk
produktion, 225 hektar er skov og resten er udlagt som
naturområder.

Susanne Hovmand-Simonsen har 18-20 ansatte som tager sig af
godsets ænder, gæs, grise, køer, får og geder samtidig med, at
Knuthenlund også har sit eget mejeri. Susanne Hovmand-Simonsen
arbejder på højtryk for at etablere sin egen mølle, så godset kan
producere sit eget korn. På godset produceres årligt 500 svin, som
er af en særlig dansk landrace, og hun håber at inden for rimelig
kort tid, vil produktionen være oppe på 1500 svin. Men ellers så er
det først og fremmest oste, yoghurt og andre lignende
mælkeprodukter og så markprodukterne, der er det bærende element i
den økologiske produktion. Knuthenlund Gods eksporterer til
Tyskland, Japan samt til det danske marked. Knuthenlund Gods har en
årlig omsætning på cirka 25 millioner kroner, og af dem stammer
cirka 10 millioner fra eksport.

 

Af Justinus Johannesen, jujo@baredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top