Miljøministeren siger, jeg bryder loven

Når jeg som formand for en stor landbrugsorganisation i forbindelse med implementeringen af randzonerne fortalte danskerne, at jeg havde til hensigt at bryde en meningsløs lov, var det i desperation over igen at skulle underkaste mig politikernes grønne luner. Danske landmænd kører ikke gylle på vejene, smadrer ruder, strejker eller sætter bydele i brand –

Den 16. oktober skrev Miljøminister Ida Auken i
Information, at jeg – med pressen som vidne – havde pløjet mine
randzoner op efter randzoneloven trådte i kraft. Det er ikke
korrekt, hvilket et medietjek hurtigt vil kunne afsløre. Der var
altså ikke sket et lovbrud da Miljøministeren ekskluderede
Bæredygtigt Landbrug fra Vandtopmødet, og jeg må derfor anmode om,
at Miljøministeren får styr på fakta, og så ser Bæredygtigt
Landbrug frem til at modtage en invitation til et møde med
ministeren inden for de kommende uger, så alle de florerende
misforståelser kan blive ryddet af bordet. En dialog imellem
Bæredygtigt Landbrug og Miljøministeren vil nemlig være til gavn
for både miljøet, landbruget og beskæftigelsen i
Danmark. 

Verden efterspørger fødevarer
Danmark er et kulturland. Kultiveringen har medført en natur
bestående af store vidder med opdyrkede marker og åbne ådale. Hele
Danmark er formet af arbejdsomme mennesker igennem hundredvis af år
for at skabe et udkomme til familien. Landbruget har i generationer
været rygraden i den danske økonomi, der er kommet stærkt igennem
verdenskrige og kriser, fordi der alle tider har været
efterspørgsel efter fødevarer af en høj kvalitet. Fødevarer, som
danske landmænd har været eminent dygtige til at producere, og som
danske virksomheder har forarbejdet og solgt i vid udstrækning til
eksport. Fødevarer, som i endnu højere grad vil blive efterspurgt i
fremtiden.

 FN forudsiger i rapporten ‘
Resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing
‘,
at verden i 2030 har brug for 50 procent flere fødevarer, 45
procent mere energi og 30 procent mere rent vand, end i 2012, og
Danmark, der allerede mætter mere end 15 millioner munde, har
muligheden for at brødføde endnu flere.

 I 1960’erne skabte dansk landbrug fundamentet for
industrisamfundet, og landbruget står i dag for 60 procent af den
danske valutaindtjening, men der er store sten i vejen for
udviklingen af et økonomisk bæredygtigt landbrug i Danmark. Sten,
som truer med at få den stolte danske landbrugsmaskine til at bryde
sammen. Siden 1980’erne har der været stemmer i at sætte
begrænsninger på landbrugsproduktionen, og nu har vi nået et
niveau, der bevirker, at den danske landbrugsjord er blevet udpint
i sådan en grad, at fødevarekvaliteten daler mærkbart. 

Både Danmark og Tyskland producerer inden for regler udstukket
af EU, men hvor tyskernes implementering har ført til en
udbyttefremgang i hvede på næsten 30 procent, oplever Danmark en
nedgang på fem procent, og mens tyskernes hvede har et
proteinindhold på 13 procent, har det danske sølle otte-ni procent.
Den restriktive danske lovgivning er den direkte årsag til
problemerne. Den danske muld skriger på næring. Når man år efter år
fjerner afgrøder uden at give jorden noget tilbage at leve af, så
bliver den på et tidspunkt tømt for energi. Det punkt har vi nået,
og derfor er det på høje tid at få gjort op med opfattelsen af
kvælstof som problemet, når det faktisk er løsningen, hvis
kvaliteten af danske fødevarer skal bevares. Regeringen har fremsat
lovforslag om, at kvælstofniveauet skal sænkes yderligere. Det vil
Bæredygtigt Landbrug arbejde hårdt imod, for jorden har brug for
kvælstof, hvis vi fortsat skal kunne hente mad og arbejdspladser i
den danske muld. Det er på høje tid, at lovgivningen baseres på
fakta i stedet for på følelser.  

Landbruget er grundstenen i dansk
økonomi 

De grønne tiltag blev født i en tid, hvor det hele gik ufattelig
godt. Men nu har vi ikke længere råd til usagligt at bremse
udviklingen i Danmark. Kineserne vil have danske svin på menuen,
danskerne fortjener dansk mel i deres brød og vilkårene for danske
landmænd skal være så gode, at der igen bliver skabt grobund for
udvikling af nye og eksisterende arbejdspladser på landet. Krisen
rammer særdeles hårdt i de landlige regioner, og vi oplever lige
nu, at hele landsdele bliver teknisk insolvente. Det skal være slut
med grønne tiltag uden faglig begrundelse, og det er nødvendigt, at
regeringen lytter til det erhverv, der er grundstenen i dansk
økonomi. Det erhverv, som har løsningen på vækst- og jobproblemet
og sikrer kvalitetsfødevarer til mere end 15 millioner
mennesker.

 I stedet for at se dansk landbrug som et problem, er det
på tide, at regeringen ser landbruget som løsningen. Dansk landbrug
har evnen til at udvide produktionen væsentligt, uden at det går ud
over miljø og drikkevand. Vi skal følge Natur- og
Landbrugskommissionen og implementere målrettede løsninger. Ikke
flere randzoner eller vandplaner, der truer med at fjerne
levegrundlaget for hele samfund på landet og oversvømme store dele
af Sønderjylland, Nordjylland, Lolland og Falster. Der skal
indføres nye, intelligente løsninger, som målrettet kan gøre en
positiv forskel. Det har været en hård kamp at få ørenlyd til nye
synspunkter i landbrugs- og miljødebatten, og alt for ofte bliver
alternative løsninger fejet af banen med henvisning til forældede
undersøgelser. Dansk landbrug er i fuld gang med forsøg, hvor
lugten fjernes fra gyllen, hvor staldenes udluftningssystemer måler
præcis hvor meget ammoniak, der forsvinder ud i atmosfæren, og ved
drænudløbene udvikles måleinstrumenter, så reguleringer af
erhvervet kan indrettes efter faktiske udledninger af
næringsstoffer i stedet for efter skrivebordsudregninger med flere
ukendte end kendte faktorer.

 Vi har krav på dokumentation for, at miljøtiltag til
milliarder af kroner virker, før de bliver implementeret. Det er et
krav fra EU, at konsekvensberegningerne skal foreligge, før
planerne føres ud i livet. Det har man hidtil ikke gjort i Danmark,
og det er en af grundene til, at Bæredygtigt Landbrug har følt sig
nødsaget til at stævne staten for en række forhold, der væsentligt
forringer Danmarks konkurrenceevne. Dansk landbrug har nået en
skillevej, hvor en vej fører til landbrugets undergang, og en anden
fører til et opgør med den måde, landbrugspolitikken forvaltes i
Danmark. Bæredygtigt Landbrug har valgt den sidste.

Vækstmotor risikerer at gå i stå 
Dansk landbrug har nøglen til at skabe vækst og fremgang, og det
eneste, vi har brug for, er at blive behandlet på lige vilkår med
vores EU-kolleger. I forhold til FN’s forudsigelser om fremtidens
mangel på fødevarer, er vi i Danmark forpligtet til at holde
fødevareproduktionsapparatet i høje omdrejninger, men det kræver en
kursændring fra regeringen, hvis vækstmotoren i landbruget ikke
skal gå i stå.

 Derfor står jeg på, at det er til landets bedste, at
randzonerne ikke implementeres i den form, lovgivningen fordrer. De
intelligente løsninger skal tages i brug her og nu. De siger, at
jeg bryder loven. At jeg sætter mig uden for demokratiet. Jeg
mener, at mine udtalelser om at gøre som hidtil i forhold til
randzoneloven var et nødvendigt råb for at trænge igennem med mine
synspunkter. Vi skal ændre kurs. Nu.

 Bæredygtigt Landbrug har løsningsforslag til en række af
regeringens udfordringer, når det gælder skabelsen af nye job,
miljøregulering og sikring af en stabil og sikker
fødevareproduktion, og derfor skal vi tages med på råd, når
fremtidens politik på området skal udformes. I Danmark kan vi gå på
drikkevandet, og mere end 90 procent af det vand, vi drikker fra
hanen, hentes op under landbrugets marker. Danske landmænd er altså
eminent dygtige til at producere bæredygtige fødevarer, uden
naturen lider overlast. Danske virksomheder er blevet stadigt
dygtigere til at forædle produktionen til gavn for
valutaindtjeningen og beskæftigelsen. Hvis bare vi fik lov, kunne
dansk landbrug blive regeringens vej ud af krisen. Kickstarten kan
komme fra os, blot vi får de samme betingelser, som man har i
landene omkring os.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen