Kommunerne bestemmer hvor der skal ske ændret vandløbsvedligeholdese

Det var lidt af en bombe der sprang den 15. november under et åbent samråd om grødeskæring i Folketinget, da miljøminister Ida Auken (SF) oplyste, at det er kommunerne og ikke Naturstyrelsen som skal tage de endelige beslutninger omkring reduceret vandløbsvedligeholdelse i de danske vandløb.

Ifølge udmeldingen fra Miljøministeren får kommunerne det sidste
ord i forbindelse med implementeringen af reglerne om ændret eller
reduceret vandløbsvedligeholdelse i de danske vandløb, og
den udmelding er faldet i god jord hos Henrik Høegh (V).

“Kommunerne kan, hvis de synes at konsekvenserne af nedsat
vandløbsvedligeholdelse bliver for kostbar og den økologiske effekt
i vandløbene minimal, sige nej til grødeskæring, sådan som
vandplanerne kræver det”. Det var beskeden fra miljøminister, Ida
Auken (SF) i et åbent samråd i Folketinget, hvor Miljøministeren
skulle svare på om regeringens krav om grødeskæring, er den bedste
løsning til at skabe god økologisk tilstand i vandløbene. 

Kommunerne har kompetencerne
Ida Auken understregede, at hun er helt tryg ved, at det er
kommunerne, som har den nødvendige kompetence og råderum, til at
træffe de helt rigtige beslutninger, når det gælder nedsat
vandløbsvedligeholdelse.

“Det er kommunerne som er vandløbsmyndighed, og derfor er det
også dem, der skal stå for den konkrete indsats for hvert enkelt
vandløb”, sagde Miljøministeren.

Landmænd kan gå til kommunen
Henrik Høegh glædede sig meget over Ida Aukens udmelding.

Henrik Høegh

“Nu kan danske landmænd gå til deres kommune med deres
bekymringer, fordi det ifølge Ida Auken er kommunen, som har
kompetencen til at træffe de endelige beslutninger. Før i tiden har
kommunen sagt, at “vi venter på en direkte ordre fra
Naturstyrelsen, så jeres problemer kan vi desværre ikke tages os
af”, men sådan spiller klaveret ikke længere”, siger Henrik Høegh
(V) til baeredygtiglandbrug.dk.

“Nu er det kommunen, som skal beslutte, hvordan de skal nå
målet. Når kommune har besluttet, hvor omfattende indsatsen skal
være, er det op til landmændene at beregne, hvor store arealer der
vil forsumpe, og i denne her proces synes jeg, det er fornuftigt at
ålaugene bliver involveret”, siger Henrik Høegh.

Henrik Høegh tilføjer, at udmeldingen fra Ida Auken er en god
nyhed for landmændene, fordi at de nu har de fået en tættere og
langt bedre kontakt til dem, der har indflydelse og har mulighed
for at ændre afgørelser, som er direkte tåbelige elle forkerte.

Fuld kompensation til lodsejerne
Erling Bonnesen (V) siger efter det åbne samråd, at han er meget
godt tilfreds med, at Ida Auken under samrådet også meldte ud, at
der skal være fuld kompensation til de lodsejere, som bliver ramt
økonomisk af den nedsatte vandløbsvedligeholdelse.

“Derfor skal landmændene være meget præcise og omhyggelige, når
de skal regne sig frem til, hvor stor deres økonomiske kompensation
skal være”, siger Erling Bonnes, men han påpeger, at det nok bliver
en kamp at få udbetalt kompensationen.

“De økonomiske kompensationer kommer som bekendt fra en statslig
pulje på omkring 50 millioner kroner, som skal bruges til at
kompensere de lodsejere, som lider økonomiske tab på grund af
nedsat vandløbsvedligeholdelse. Men sådan som jeg har forstået det,
bliver der ingen penge udbetalt til lodsejerne før Naturstyrelsen
har godkendt hvert enkelt projekt”, siger Erling Bonnesen, og
fortsætter:

“Derfor synes jeg, at ministerens udmelding om, at det er
kommunerne og ikke Naturstyrelsen som har det sidste ord at skulle
have sagt, lyder lidt flydende, siger Erling Bonnesen.

Erling Bonnesen tilføjer, at det nemt kan ske, at Naturstyrelsen
vender tommelen nedad, fordi de synes, indgrebet er alt for dyrt
samtidig med, at den biologiske gevinst er alt for lille.

“Har jeg forstået ministeren ret, så bliver disse vandløb
fritaget for kravet om nedsat vandløbsvedligeholdelse”, siger
Erling Bonnesen.


Kommunerne mangler et “Hyrdebrev”

Hans Chr. Schmidt (V) siger til baeredygtigtlandbrug.dk, at han
gerne ser, at Ida Auken udsender et såkaldt “Hyrdebrev” til
samtlige kommuner, hvor de får alle nødvendige oplysninger og
informationer om, hvad deres råderum er, når det gælder
grødeskæring.

“Personligt kender jeg et par eksempler, hvor kommunerne føler
sig alt for dårligt klædt på, når det gælder konkrete oplysninger
og svar omkring grødeskæring. De førnævnte kommuner føler heller
ikke, at de har det nødvendige råderum, når det gælder
grødeskæring”, lød det fra Hans Chr. Schmidt under det åbne
samråd.

“Derfor synes jeg, at det ville være på sin plads med et såkaldt
“Hyrdebrev” med klare og rene linjer for, hvordan kommunerne skal
forholde sig, når det gælder spørgsmål om mulige problemer i
forbindelser grødeskæring”, siger Hans Chr. Smidt, men det mente
Miljøministeren ikke ville være nødvendigt.

“Jeg synes ikke, kommunerne har brug for noget “Hyrdebrev”.
Kommunerne har fået de redskaber og råderum, de skal bruge, og
derfor kan jeg ikke se, hvad et “Hyrdebrev” skal gøre godt for,
sagde Ida Auken i afslutningen af det to timer lange åbne
samråd.

Klik
her for at se samrådet i miljøudvalget fra torsdag den 15. november
på FT.TV i fuld længde

Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen