Tidligere formand for danske pelsdyravlere og medlem af
Landbrugsraadet, Erik Ugilt Hansen, brugte sin taletid på
Bæredygtigt Landbrugs informationsmøder i begyndelsen af november
til at rette en bredside mod embedsværket bag dansk
miljøpolitik.
Ugilt gennemgik forløbet helt tilbage fra 80’erne og talte
dunder mod de danske myndigheder, som han mener, har svigtet og
indført EU’s direktiv illoyalt.
Kort fortalt mener Ugilt, at det er problematisk, at man i
Danmark ikke har brugt fiskevandsdirektivets 14 parametre til
klassificering af vandløb. I direktivet angives det, at
medlemsstaterne må supplere med andre parametre end de nævnte 14,
men i Danmark har man valgt udelukkende at bruge faunametoden.
Tidligere minister og viceformand i Landbrugsraadet, Henrik
Høegh (V), der ikke var til stede til møderne, men efterfølgende
har hørt Ugilts indlæg på en lydoptagelse, er enig med Ugilts
udlægning af klassificeringsproblematikken.
“Jeg er enig i Erik Ugilt Hansens beskrivelse af de danske
embedsmænd, i forbindelse med registreringer til
fiskevandsdirektivet, ikke benyttede kemiske målinger af vores
vandløb med de beskrevne faunaindeks. De fastsatte
vandløbsmålsætninger fra amterne først i 80’erne er jeg ligeledes
enig i, er fastsat de fleste steder med urimeligt høje og
uopnåelige målsætninger,” skriver Henrik Høegh i en mail til
baeredygtigtlandbrug.dk.
Uopnåelige målsætninger
Erik Ugilt Hansen påpegede på møderne, at han mente, at den
forkerte og uhensigtsmæssige klassificering har haft stor betydning
for dansk landbrug. Den anvendte metode har ifølge ham betydet, at
den store indsats, danske landmænd, dambrugere, pelsdyravlere osv.
har gjort for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor, ikke
kan ses i målingerne, og hans konklusion var derfor, at
klassificeringerne er direkte årsag til de skærpede miljøkrav,
landbruget skal leve op til i dag.
Den konklusion kan Henrik Høegh ikke helt følge.
“Jeg er ikke enig i konklusioner om, at registreringerne på
fauna i vandløbene var årsag til de meget skrappe krav, vi har til
kvælstofreduktioner fra landbrugsarealer. Den forkerte måling i
vores vandløb har givet anledning til årlig opgørelse af kvaliteten
af vores vandløb med baggrund i nogle, for mange steders
vedkommende, uopnåelige målsætninger, men ikke til konklusioner om
årsagen til for eksempel iltsvindsproblemerne i fjorde og kystnære
områder,” forklarer Henrik Høegh.
Den tidligere viceformand i Landbrugsraadet påpeger, at Ugilt
ikke har ret, når han hævder, at det er implementeringen af
fiskevandsdirektivet, der har betydet stadigt skrappere krav om
kvælstofreducering over de seneste 25 år. Derimod mener Henrik
Høegh, at fosfor har fået skylden for miljøtilstanden i vandløbene,
mens kvælstof er blevet set som den store synder i fjorde og
kystnære områder. Iltsvindsproblemer her er det, der ifølge den
tidligere minister har givet krav om reducering af
kvælstofudvaskning.
Juridisk strid
Mens Ugilt sad i Landbrugsraadets bestyrelse og Henrik Høegh var
viceformand, bestilte man et såkaldt juridisk responsum fra
juraprofessor Peter Pagh.
Responsummet, der fik den mundrette titel ‘Responsum om det
retlige grundlag for recipientmålregulering af vandløb’, havde til
formål at belyse, hvad man fra dansk side har gjort med
fiskevandsdirektivet, hvordan man har gennemført og i det omfang,
det er muligt, hvorfor det er blevet gennemført på den
måde.
Konklusionerne var klare, men meningerne om, hvad der skulle ske
med responsummet og dets konklusioner var delte i bestyrelsen. Erik
Ugilt var fortaler for at offentliggøre konklusionerne, mens Henrik
Høegh og flere andre bestyrelsesmedlemmer argumenterede for, at
responsummet skulle bruges i forhandlingerne med ministeriet og
styrelserne, frem for i pressen.
Det blev den sidste løsning, der vandt, da bestyrelsen i Dansk
Landbrug og ØP-udvalget i Landbrugsraadet traf den endelige
beslutning, hvilket Ugilt flere gange siden har luftet sin
utilfredshed med.
Læs mere om det juridiske responsum og dets konklusioner
her
Fortsat kamp
De forkerte målsætninger for danske vandløb er problematiske, er
begge herrer enige om. Og det betyder flere problemer i fremtiden,
hvis de ikke ændres.
“Målsætningerne er mere eller mindre uredigeret kommet ind i de
nye målsætninger for vandløb i gennemførelsen af
vandrammedirektivet, og derfor kæmpede vi en kamp med
miljøministeren sidste efterår, inden hun sendte planerne til EU,”
forklarer Henrik Høegh og beklager, at det ikke lykkedes at påvirke
Ida Auken (SF), men understreger, at han kæmper videre:
“Vi har et samråd med ministeren den 15. november, hvor vi skal
tale om reduceret grødeskæring af flade vandløb, der er til stor
skade for vandmiljøet.”
Hør hele Erik Ugilt Hansens indlæg her
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
