Hård EU-kritik af danske vandplaner

EU har netop evalueret de danske vandplaner, og Danmark kritiseres for udelukkende at have kigget på vandløbenes økologiske tilstand, imens man ikke har fulgt vandrammedirektivets krav om målinger for kemiske stoffer i vandløb ligesom Danmark heller ikke har taget hensyn til vandløbenes fysiske tilstand.

“Vandrammedirektivet skal sikre at varetagelsen af en bæredygtig
forsyning af vand til mennesker, virksomhederne og for naturen, og
tiltagene skal give de bedst mulige resultater til prisen, og
kommissionen gør det også klart, at der skal være en vid
udstrækning af offentlig inddragelse i udarbejdningen af
planerne.”

Sådan starter EU-kommissionen sine anbefalinger i forbindelse
med evalueringen af de danske vandplaner, som roses for at være
dækkende for hele Danmark, men som bliver kritiseret på en lang
række andre punkter. Punkter, som Bæredygtigt Landbrug har gjort
den danske regering opmærksom på inden vandplanerne blev indsendt
til EU den 22. december 2011, og punkter som alle er med i den
verserende retssag foreningen lige nu kører ved Vestre Landsret mod
den danske stat.

I evalueringen af de danske vandplaner, står der, at Danmark
ikke har gjort brug af kemiske målinger og at man ikke har taget
hensyn til vandløbets fysiske tilstand, altså om der eksempelvis er
tale om vandløb der bruges til dræning af landbrugsarealer, og det
selv om der i den nationale vejledning er krav om netop det.
Danmark har i stedet valgt at måle på den økologiske tilstand i
vandløbene, men også her er der kritik af Danmark, da EU ikke
mener, at de danske målemetoder og målinger, der næsten kun bygger
på udbredelsen af ålegræs, er tilstrækkelige til at bedømme
miljøtilstanden.

Hjeds tysk vandløb

Klik på billedet for
at se videoer om problemerne med de danske vandplaner med
vandløbsekspert Jan Hjeds.

Der er i evalueringen en lang række forhold, der skal rettes op
på frem mod næste generation vandplaner, der skal træde i kraft i
2015. Danmark har ikke fulgt vejledningen angående “Transitional
waters”, hvilket vil sige brakvandsområder, (indre fjorde også
kaldet recipienten), hvor saltvand møder ferskvand fra fastlandet,
og Danmark har ikke gjort opmærksom på, hvorfor man ikke har brugt
den kategorisering, som EU-direktivet foreskriver.

Når det gælder målbarheden af den danske implementering af
vandplanerne, mener EU også at Danmark er gået forkert i byen, og
derfor opfordres Danmark til at der gøres meget mere for at
fastsætte referencetilstande for de danske vandløb, ligesom der
skal iværksættes passende metoder til at måle på potentielle
problemfaktorer og forureningskilder i vandmiljøet. Når det gælder
QE (Quality Elements) mener EU, at Danmark udelukkende måler på
makroalger i vandløbene, klorofyl a i søerne og dybdegrænser for
ålegræs i de indre danske farvande, og det er ikke
tilstrækkeligt.

Målinger skal kunne sammenlignes
Der er fra EU’s side krav om, at medlemslandendes tiltag
i forbindelse med vandplanerne skal være målbare, så det er muligt
at se om der sker fremskridt på baggrund af tiltagene, og her mener
EU ikke at Danmark har gjort hjemmearbejdet ordentligt. Danmark
skal således forbedre identifikationen af signifikante
belastningskilder, beskrive metoderne, grænseværdierne og
redskaberne til at opnå den ønskede tilstand bedre i vandplanerne,
og så skal Danmark blive meget bedre til at rapportere mere
detaljeret om vandløbenes vandføringsevne og graden af kemisk
forurening i vandmiljøet.

“Det er vigtigt, at der gøres en ambitiøs indsats for at bekæmpe
kemisk forurening fra forureningskilder, der er specifikt
forurenende i vandmiljøet, og at passende tiltag bliver ført ud i
livet. Danmark skal fremkomme med klarere rapportering om
metoderne, man har brugt for at fastsætte EQS-værdier
(Environmental Quality Standard) for specifikke nationale
forureningskilder”, lyder kritikken blandt andet.

Data for kemisk status mangler
Danmark skal i langt højere grad fremkomme med data for den
kemiske status i vandmiljøet, og Danmark skal præcist specificere
hvilke industrielle forureningskilder, der ikke opnår den
tilsigtede status. Målsætninger for at opnå god kemisk kvalitet for
grundvand skal behandle alle aspekter i vandrammedirektivet, og
ikke blot vand til drikkevand, som tilfældet er i de danske
vandplaner.

Danmark skal gøre, hvad der kan gøres for at nedbringe antallet
af undtagelser fra direktivet i den 2. generation vandplaner,
heriblandt de dele af vandplanerne der vedrører karakteriseringen
af vandløb, overvågning af forbedringer og metoder, ligesom
antallet af ubekendte faktorer skal begrænses væsentligt.

Der forventes i Danmark kun en lille forbedring af
vandkvaliteten i 2015 og planlægningen af, hvornår målene skal være
opnået, er ifølge evalueringen ikke altid klar.

“Målene skal være klare og der skal være højere gennemsigtighed
i implementeringen, for at opnå en god status i vandmiljøet inden
for en rimelig tidsramme”, lyder det i evalueringen.

Al relevant viden angående sigtet med vandplanerne , timingen og
økonomien bag planerne skal lægges frem, så målet står klart. Alle
relevante informationer om grundlæggende og supplerende mål og
målinger skal inkluderes i Program of Measures, for at sikre
gennemsigtighed i forhold til de planlagte tiltag for at opnå det
gode miljømæssige mål, der er opstillet i vandrammedirektivet.

Et meget centralt punkt i kritikken af de danske vandplaner er
punkt 4.4, hvor EU kritiserer Danmark for ikke at indrapportere
pressures and impacts. Hvis ikke der indrapporteres for blandt
andet afvanding af landbrugsjord og dræning, så bliver det umuligt
at vurdere de økonomiske påvirkninger på landbrugsjorden. Når
Danmark altså ikke har medtaget konsekvenserne af landbrugsmæssig
dræning, så vil der ikke fremgå noget tab på værdien fra de drænede
områder når effekterne af vandplanerne bliver synlige, og derudover
vil vandløbenes klassificering også blive fejlagtig, da EU
foreskriver, at drænede vandløb har undergået fysiske ændringer,
hvilket heller ikke fremgår af den danske tolkning af
vandrammedirektivet

I rapporten fremføres det også, at tiltag ikke skal
implementeres på dele af vandmiljøet, hvis den offentlige interesse
og hvis fordelene for samfundet vægter højere end nedbrydelsen af
de forurenende elementer, og man skal se på, om der findes
alternativer til de valgte løsninger. Derudover skal
miljøforanstaltningerne først føres ud i livet, når alle mulige
vurderinger er gjort for at afbøde et dårligere vandmiljø. Danmark
har aldrig lavet en konsekvensanalyse af virkningerne af
vandplanerne, hvilket er et af de væsentlige punkter i den retssag,
som Bæredygtigt Landbrug kører mod den danske stat i forbindelse
med implementeringen af vandplanerne. Ifølge evalueringen skal
omkostningsdækningen adressere en bred vifte af vandforsyninger
herunder vandopmagasinering, spildevand og vandindvinding til
landbruget.

Omkostningsdækningen skal være mere gennemsigtig, og de
miljømæssige og ressourcemæssige omkostninger skal tydeliggøres,
med det mål for øje, at sikre et effektivt vandforbrug. Det skal
også godtgøres, hvordan “forureneren betaler” princippet er blevet
benyttet i forbindelse med implementeringen af River Basin
management Districts.

Klik her for
at læse EU-evalueringen af de danske vandplaner

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top