Engelsk læge: Hæv grænseværdien for nitrat

Selvom nitrat trækker de største overskrifter i Danmark, når det omtales i forbindelse med vandmiljø og drikkevand, så er situationen i England en anden. Her eksperimenterer flere læger nu med at behandle patienter med diagnoser som forhøjet blodtryk med netop nitrat. Lægen Nigel Benjamin er en af dem, og ifølge ham bør grænseværdien for nitrat

Umiddelbart lyder det, med baggrund i 25 års debat om
vandplaner, kvælstofudledning og nitratforurening af vandmiljø,
næsten kættersk at foreslå, at den grænseværdi for nitrat i
drikkevand, som vi i Danmark og EU indførte i 1971 på baggrund af
Verdenssundhedsorganisations anbefalinger, uden risiko kan forhøjes
til det dobbelte. Ikke desto mindre er det, hvad den engelske
professor og læge Nigel Benjamin, foreslår.

Ifølge ham er der ikke et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at
fastholde de grænseværdier for nitrat i drikkevand, der i EU og USA
er sat til henholdsvis 50 og 44 milligram per liter.

Nitrat har en gavnlig effekt
“Der er ikke noget, der tyder på, at en øget mængde nitrat er
skadelig for voksne overhovedet. Men der er derimod meget, der
tyder på, at nitrat har en gavnlig effekt. At det kan sænke
blodtrykket, at det kan styrke evnen til at bekæmpe infektioner og
at det sandsynligvis har gavnlig effekt på vores blodplader ,”
fortæller Nigel Benjamin, da Bæredygtigt Landbrug ringer for en
snak om det opsigtsvækkende synspunkt, der med afsæt i flere
videnskabelige studier udfordrer årtiers begrænsning af
kvælstofbrug i landbruget med henvisning til den offentlige
sundhed.

Nitrat og kræft  
Tidligere har nogle forskere frygtet, at der kunne være en
sammenhæng mellem nitrat og mavekræft. Men godt 50 epidemiologiske
studier siden 1973, har hidtil ikke kunnet på vise en overbevisende
sammenhæng mellem nitrat og mavekræft. Til gengæld hælder flere
foskere nu til tesen om, at nitrat gennem kosten faktisk kan være
med til at styrke kroppens eget forsvar mod en lang række
sygdomme.

Kilde: Artiklen”When Does Nitrate Become a Risk for Humans?”
 

“Når vi taler spædbørn, er det en smule mere kompliceret, men
jeg mener ikke, der er bevis for, at nitrat skulle kunne give
methæmoglobinæmi (Blå-Baby-Syndrom, red.). Der er mange
undersøgelser, der peger på, at methæmoglobinæmi ikke skyldes
nitrat i vandet, men at det skyldes forurenet drikkevand, altså
brøndvand. Men for drikkevand, der ikke har været udsat for
forurening, ser der ikke ud til at være nogen sundhedsrisiko,”
vurderer Nigel Benjamin, der i sit virke som professor på Exeter
Universitet i England har været involveret i en række forsøg med at
kortlægge nitrats gavnlige effekter på menneskers sundhed.

“Der har ikke været tilfælde af methæmoglobinæmi siden 1960 i
Vesteuropa. Der har været enkelte tilfælde i Østeuropa men
udelukkende pga. forurenet vand. Og jeg mener, det er sikkert at
hæve grænseværdien for nitrat til 100 (mg /liter, red.). Men selv
hvis vi siger 75, så ville det tage et stort pres fra landmændene,
som tvinges til omkostningstunge tiltag for at kontrollere mængden
af gødning, der kommer på deres marker og dermed begrænse
udvaskningen af nitrat. Hvis vi satte grænsen til 75 (mg N/liter,
red.) ville det gøre en enorm forskel,” lyder det fra Nigel
Benjamin, der ud over at være tilknyttet som professor til
universitet i Exeter og Plymouth til dagligt fungerer som
hospitalsdirektør på R&D Torbay Hospitalet i Sydengland.

Nigel Benjamin

 “Næsten al den nitrat, vi konsumerer, kommer ikke fra
drikkevand men derimod fra grøntsager. Nitrat fra drikkevand udgør
kun en lille del… Hvis du spiser mange grøntsager, så får du også
meget nitrat i din kost. Og nu forsøger du at fortælle mig, at
grøntsager er skidt for dig, fordi de indeholder meget nitrat? Det
tror jeg ikke. Vi må gøre os klart, hvad budskabet er; skal vi
spise grøntsager, eller skal vi ikke spise grøntsager? Grøntsager
er i dag den overvejende kilde til nitrat i vores kost. Og hvis man
spiser bladgrønne grøntsager, så får man altså store mængder
nitrat, langt mere end man får gennem drikkevand. Det er en
forskruet tankegang!,” lyder det fra professoren, der mener at
ressourcerne kunne bruges bedre.

“Vi har ikke spædbørns methæmoglobinæmi, så hvorfor bruge så
mange ressourcer på at forebygge det, når det ikke er et problem,
og man ikke mener, det skyldes nitrat i vandet? Hvad er det, vi
forsøger at forbygge ved at holde grænseværdierne for nitrat så
lave?,”  spørger Nigel Benjamin, der dog mener, det indtil
videre er godt at have grænser for nitrat i drikkevand. De kan dog
sagtens være højere.

“Hvornår var det seneste tilfælde af Methæmoglobinæmi i Danmark?
Og var det bundet til stor koncentration af nitrat i vandet? Der
har ikke været noget tilfælde i Vesteuropa siden 1960. Og det
skyldes, at vi har rent drikkevand, der ikke er forurenet.
Selvfølgelig skal vi være forsigtige, hvis vi skal hæve grænsen for
nitrat, og vi skal være helt sikre, for vi ønsker jo ikke at få
Blå-Baby-Syndromet tilbage igen. Men at hæve grænseværdierne til 75
mg per liter vil være forsvarligt og vil samtidig tage et stort
pres fra landmændene.”

Positive forsøg med nitrat
De fleste kender nitrat som et konserveringsmiddel i
levnedsmiddelindustrien, der giver længere holdbarhed til vores hot
dog-pølser og andet kødpålæg i køleskabet, mens nitrat i medierne
ofte omtales som den overvejende miljøsynder, der forurener både
vandmiljø og drikkevand. Men hvad mange ikke ved, er, at nitrat
forekommer naturligt i bladgrønt og visse grønsager som eksempelvis
rødbeder, spinat og salat. Og lige netop rødbeden er en af de
grøntsager, der indeholder mest nitrat med mellem 2000-2700 mg
nitrat per kilo.

Derfor er det også rødbedejuice, der står på recepten, når Nigel
Benjamin tester nitrats gavnlige effekter på mennesker helbred. I
flere studier har han lavet undersøgelser af nitrats effekt på unge
og ældre forsøgspersoner – forsøgspersoner både med og uden
diagnoser som eksempelvis forhøjet blodtryk.

“Når man ser på nogle af midlerne, der bruges i behandlingen mod
forhøjet blodtryk, så anbefaler man omkring 5-6 millimol nitrat per
dag. Omsætter man det til den mængde vand, man skal drikke for at
få den mængde nitrat, så er ingen i stand til at drikke så meget
vand, ” forklarer Nigel Benjamin, der ikke mener, nitrat i så store
og koncentrerede mængder kan gøre skade.

“Vi giver nogle af vores patienter 7-10 millimol nitrat, og det
er meget høje niveauer, når man sammenligner med vand. Det er meget
mere, end de nogensinde ville kunne få fra drikkevand, der betyder,
man skulle drikke omkring 10 liter vand om dagen for at få 10
millimol nitrat med en grænseværdi på 50 mg,” slutter Nigel
Benjamin.

Nigel Benjamin er i øjeblikket i gang med endnu et forsøg, hvor
50 forsøgspersoner i en periode lægger både helbred og smagsløg til
ordineret rødbedejuice i forsøget på at kortlægge endnu flere af
nitratens gavnlige effekter. Undersøgelsen er endnu ikke
offentliggjort, og Nigel Benjamin vil derfor endnu ikke løfte
sløret for de nye resultater. Men har du fået rødbedejuice på
tanden og vil læse mere, så se “When Does
Nitrate Become a Risk for Humans?”
 eller “Does the evidence about health
risks associated with nitrate ingestion warrant an increase of the
nitrate standard for drinking water?”

 

Bæredygtigt Landbrug har kontaktet Folketingets
Sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på, at nitrat fortsat står
anført som et giftstof 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside
, på trods af at der er
rundt i verden er bred enighed om at nitrat ikke er
sundhedsskadeligt.

Læs også:

Bedre præstationer med
nitrat

Bedre ben og helbred med
nitrat

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Nigel Benjamin 
Nigel Benjamin er uddannet Professor of Medicine ved
Peninsula Medical School i England og foruden sit job som
hospitalsdirektør på R&D Torbay Hospitalet tilknyttet som
professor ved universiteterne i Exeter og Plymouth. Han har i en
årrække undersøgt nitrat (i daglig tale kvælstof) og kvælstofoxids
gavnlige egenskaber for menneskers sundhed. Benjamin har udviklet
en crème med indhold af kvælstofoxid, der skal behandle typiske
bakterielle hudinfektioner i udviklingslande samt som komitemedlem
bidraget til planlægningen af den internationale konference NO2012,
en hver andet-årlig konference om kvælstofoxids biologiske, kemiske
og terapeutiske egenskaber.
Scroll to Top