Bedre ben og helbred med nitrat?

Man skal høre meget, før ørerne falder af. Og selvom de måske ikke faldt helt af, så fik sommerens stejle udfordringer under verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, ikke desto mindre os her på redaktionen til at spidse ører. For på skærmen foran os – på live tv og i døgnets bedste sendetid – sad

Selvom vi i Bæredygtigt Landbrug anerkender EU’s Nitratdirektiv,
der foreskriver, at grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg
NO3/L, så er det alligevel tankevækkende, at udenlandske forskere i
en række rapporter fastslår, at uorganisk nitrat i de rette
mængder, ser ud til at have en direkte gavnlig effekt på menneskers
sundhed og ydeevne.

Det er ellers ikke opfattelsen af nitrat som værende gavnligt,
hverken for miljø, natur eller mennesker, der har præget
diskussionen i Danmark, hvis man har fulgt de seneste årtiers
dogmatiske debat om landbrugets rolle i forhold til nitrat – eller
i daglig tale kvælstof. 

Heller ikke når man ser på Fødevareministeriets eller
Sundhedsstyrelsens hjemmesider er teorien om nitrats gavnlige
effekter, som en række studier har påvist, til at få øje på.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside
står der:

“… en øget indtagelse af nitrat der videre omdannes til nitrit i
kroppen, kan fremme dannelsen af methæmoglobin fra blodets eget
hæmoglobin. Methæmoglobin kan ikke binde ilt og processen
resulterer i en nedsat ilttilførsel til organismens væv, hvilket
kan give huden et blåligt skær. Spædbørn er specielt følsomme, og
spædbørn under 6 mdr. der ikke ammes fuldt ud, bør ikke gives
nitratholdig kost… Nitrat kan muligvis medvirke til udviklingen af
mavekræft hos mennesker.”

Grænseværdi for nitrat
I mange lande er der i dag grænser for hvor meget nitrat, der må
være i drikkevand. I EU er grænsen 50 mg nitrat per liter, mens den
i USA er 44 (svarende til 11.3 og 10 mg nitrat-N per liter).

Grænseværdierne blev første gang introduceret i 1970 i
overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationen WHO’s
anbefalinger. Siden 1997 har der i EU været grænseværdier for
nitrat i visse grøntsager som frisk salt, spinat, rucola og
babymad, hvor nitratindholdet varierer alt efter sæson, lysforhold
under vækst og tilberedning. European Food and Safety Authority
evaluerer grænseværdien for nitrat i fødevarer hvert fjerde år. I
2008 påpeger EFSA i sin rapport ‘Nitrate in Vegetables’
nitratsformodede gavnlige effekter, men vælger at fastholde
grænseværdierne for fødevarer.

Flere forskere, herunder den britiske professor Nigel Benjamin,
mener dog sagtens man kan hæve grænseværdien for nitrat i
drikkevand til 100 mg /liter uden at man af den grund går på
kompromis med drikkevandssikkerheden.

Og følger man anvisningerne i
artiklen om naturlige giftstoffer på Fødevareministeriets
hjemmeside
fremgår det, at nitrat eksisterer naturligt eller
tilsat i vores fødevarer, og indtagelsen af fødevarer med højt
indhold af nitrat, som eksempelvis rødbeder, rucola, spinat,
fennikel og selleri m.m. bør begrænses og helt udelukkes i ganske
små børns kost. Derudover kan nitrat være kræftfremkaldende.

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i
fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en
langt højere giftighed. Nitrit kan medvirke til dannelse af
kræftfremkaldende nitrosaminer.”

Nitrat i kost
Men når nitrat ifølge danske myndigheders anbefalinger skal
begrænses, både i vores kost og – med stadig flere miljøtiltag – i
vores drikkevand, og samtidig er under mistanke for at have direkte
skadelige, og måske i sidste ende dødelig effekt på vores helbred,
hvordan kan det så være, at flere forskere nu hylder nitrat som en
genvej og katalysator til bedre udholdenhed og et stærkere
helbred?

For at få svar på dette, kan det være interessant at kaste et
blik på Karolinska Instituttet, Stockholm. Her opdagede forskerne
Eddie Weitzberg og Jon Lundberg m.fl. i midten af halvfemserne, at
det vigtige molekylekvælstofoxidmed den kemiske betegnelse NO ikke
blot dannes i kroppen, men også øges markant, når kroppen tilføres
nitrat via kosten. Det sker ved en kompleks proces, hvor nitrat ved
hjælp af bakterier i mundhulen omdannes til nitrit og siden NO. Jo
mere nitratholdig kost, jo mere NO. Og netop mere kvælstofoxid
eller NO er en god ting, da disse gasagtige molekyler er af vital
betydning for mennesket og bl.a. involveret i regulering af
blodgennemstrømning, blodtryk, nervetransmission, immunforsvaret,
mitokondriefunktioner og stofskifte.

At man kan øge kroppens indhold af NO ved hjælp af nitrat i kost
er altså en forholdsvis ny viden, og siden opdagelsen har Weitzberg
og Lundberg forsøgt at give deres bud på, hvorfor noget frugt og
grønt har udpræget gavnlig effekt på menneskers helbred. I
undersøgelsen 
‘Cardioprotective effects of vegetables: Is nitrate the
answer?’
 fra 2006 lyder konklusionen, at visse grøntsager
– specielt bladgrønt – øger kroppens indhold af NO, sænker
blodtrykket og yder en speciel beskyttende effekt på det
kardiovaskulære system pga. af grøntsagernes høje indhold af
nitrat.

Bedre helbred med nitrat
Man kan med andre ord sænke sin risiko for hjertekarsygdomme ved
et større indtag af nitrat gennem kosten. Men de gavnlige effekter
stopper ikke her. Undersøgelser fra både Karolinska Instituttet og
andre forskningsinstitutioner indikerer, at nitrat har positiv
effekt på blodtryk, giver mere effektive mitokondrier, har
anti-inflammatoriske effekter samt muligvis en forebyggende effekt
på ischemia, en lidelse der betyder at væv eller et organ pga.
dårlig blodtilførsel ikke får ilt nok og i sidste ende kan betyde
amputation.  Endelig har et forsøg med mus vist, at
muskelstyrken øges efter indtagelsen af nitrat.

Nitrit og nitrat i fødevarer 
Nitrit og nitrat er tilladt at bruge som teknologiske
tilsætningsstoffer i visse fødevarer, da stofferne hæmmer udvikling
af bakterien, Clostridium botulinum, som kan give
pølseforgiftning (botulisme).

Samtidig er der dog den sideeffekt ved stofferne, at de
kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødprodukter. For
nitrat er der fastlagt et acceptabelt dagligt indtag på 5 mg/kg
legemsvægt. Værdien er udtrykt som natriumnitrat, hvilket omregnet
giver en værdi på 3,7 mg nitrat/kg legemsvægt, hvilket svarer til
en værdi på 257 mg/dag for en person, som vejer 70 kg.

Kilde: Fødevarestyrelsen

“Det vores undersøgelser indikerer, er at nitrat ikke kun er
dårligt. Det er faktisk også godt. Uorganisk nitrat og nitrit er
vigtige dele af naturens kvælstofkredsløb. Men trods deres vitale
roller i kredsløbet er de bedst kendt som potentielt skadelige
stoffer i både mad og drikkevand. Flere undersøgelser stiller nu
spørgsmålstegn ved denne opfattelse, og det bliver langsomt
accepteret, at kvælstof og nitrit med omsætningen til kvælstofoxid
bidrager til vigtige funktioner i kroppen,” fortæller Eddie
Weitzberg, professor ved Karolinska Instituttet, da Bæredygtigt
Landbrug ringer til en snak om de opsigtsvækkende resultater.

Men selvom undersøgelserne med de imponerende, om end
paradoksale resultater set i forhold til årtiers kvælstofdebat, så
skulle man tro at undersøgelserne har vakt stor opsigt. Det har dog
ikke været tilfældet i Sverige, hvor det især er de sportslige
resultater af øget nitratindtag, der har tiltrukket den største
opmærksomhed. 

“Folk forstår det ikke. Det er bare ikke så god en historie, som
det for eksempel er i sportsverdenen, hvor nitraten kan være med
til at forbedrede ydeevnen. Men lad os nu sige, man kunne sænke
blodtrykket med 4 mm kviksølv (man måler blodtryk i mm kviksølv,
mmHg, red.). Det lyder ikke af meget. Men i Webb-studiet (engelsk
studie, der også har undersøgt nitrats gavnlige effekter på
helbredet, red.) har man sænket blodtrykket med 10 ml kviksølv. Og
det er meget. Det er næsten mere end, hvad en blodtryksmedicin kan
udrette. Det betyder, at hvis en hel befolkning spiste flere
nitratholdige grøntsager, så ville blodtrykket generelt falde i
befolkningen, og vi ville se tusindevis færre slagtilfælde, ”
fortæller Eddie Weitzberg, der glæder sig over, at mange forskere i
dag mener, at nitrat kan bruges konstruktivt i fremtidens
lægevidenskab.

Både i den naturlige form som ved indtagelse af rødbedejuice
samt muligvis ved indtagelse af medicin med aktive ingredienser som
nitrat og nitrit, forklarer Eddie Weitzberg, der selv ser frem til
resultaterne af en række kliniske forsøg med at omsætte nitrat og
nitrit til pille form. Forsøg, der ifølge ham, nemt kan ende med,
at vi inden længe ser en nitratpille på markedet, der blandt andet
skal kunne hjælpe på visse hjerte-karsygdomme.

Bakterier som kickstartere
Selvom nitrats gavnlige effekter har været kendt af Eddie
Weitzberg og forskerne på Karolinska Instituttet gennem længere
tid, så var der alligevel flere effekter, der kom bag på
forskerteamet.

“Det var overraskende, at man kan generere kvælstofoxid på en
anden måde, end vi hidtil har troet, og at den rette kost kan øge
produktionen af kvælstofoxid,” fortæller Eddie Weitzberg der har
studeret nitrats effekter på menneskers sundhed i en årrække.

“At man kan minimere iltforbrug under træning ved øget indtag af
nitrat, var også en stor overraskelse,” fortæller Weitzberg, der
samtidig understreger, at det er vigtigt ikke at fjerne mundens
baktier, da disse indgår i processen, hvor nitrat omdannes til
kvælstofoxid. 

Kilder til nitrat

Grøntsager som spinat, salat, rødbede, rucola, blomkål og selleri
samt frugt som jordbær og vindruer har et højt naturligt indhold af
nitrat. Men også broccoli, kål og andre grøntsager indeholder
nitrat. Vegetarer kan dermed konsumere op til ti gange mere nitrat
end de, der også spiser kød i deres diæt.

“Vi har studier nu, der viser, at effekten ophører, hvis man
bruger mundskyld, som i stigende grad finder vej fra USA. Men vi
har brug for bakterierne og ved at fjerne disse hæmmer man også
produktionen af kvælstofoxid.”

Ingen sammenhæng mellem nitrat og kræft
I Weitzberg og Lundbergs rapport fra 2006 fremgår det også, at man
hidtil ikke har kunnet påpege nogen sammenhæng mellem indtag af
nitrat via kost eller drikkevand og cancer, ligesom risikoen for
Blå-Børn-Syndromet, hvor iltoptagelsen hæmmes, synes uden betydning
da mere end 80 procent af den nitrat, vi som mennesker optager i
kroppen, kommer via kosten og dermed nitratholdige grøntsager.
 

“Når der er meget kvælstof i vand, stammer det ofte fra
landbrugets brug af gødning, der jo indeholder en stor mængde
nitrat. Det betyder, at det pågældende områdes grøntsagerne også
har et højt indhold af kvælstof. Og hvis vi har ret i vores teser
om, at nitrat er en god ting, så indeholder økologiske grøntsager
dermed mindre kvælstof. Så der vil i fremtiden være en del
paradigmer, der skal gentænkes, hvis vi har ret. Så det er meget
interessant,” lyder det fra Weitzberg, der uden skelen til bestemte
interesser efterlyser større debat på området.

“Med baggrund i vores undersøgelser og flere andre gruppers
undersøgelser, mener jeg, det er på tide at begynde at diskutere
nitrat i forhold til vores mad og drikkevand. Men der skal mere
viden til,” lyder det fra professoren, der dog mener, der skal
flere undersøgelser til før, man evt. kan begynde at ændre på
eksempelvis EU’s grænseværdier for nitrat i drikkevand.  

Nitrat og Blå Baby Syndrom

Methæmoglobinæmi hos småbørn er kendt som ‘Blå Baby Syndrom’.
Selvom nitrat i drikkevand tidligere ansås for at være en
bidragende faktor, så er der nu betydelig videnskabelig tvivl om
hvorvidt, der er en sammenhæng. Blå Baby Syndrom anses nu for at
være resultatet af en række faktorer lige fra maveonde som diarré,
protein intolerance, forgiftning med tungmetaller osv., hvor nitrat
spille en mindre rolle…

Kilde: Wikipedia

Undersøgelsen ‘Cardioprotective effects of vegetables: Is
nitrate the answer?’ er bl.a. støttet økonomisk af EU, Den Svenske
Hjerte- og Lungeforening og Det Svenske Forskningsråd. Siden 2006
er tesen om nitrats gavnlige effekter på helbredet fulgt op af en
række internationale undersøgelser, der bl.a. har undersøgt
nitratholdige grøntsagers forebyggende virkning på diagnoser som
diabetes og forhøjet blodtryk samt effekt påimmunforsvar, frie
radikaler, kolesterol m.m.

 

Læs
rapporten ‘Acute Blood Pressure Lowering, Vasoprotective, and
Antiplatelet Properties of Dietary Nitrate via Bioconversion
to Nitrite’ her

Læs
rapporten ‘Inorganic Nitrate Supplementation Lowers Blood Pressure
in Humans : Role for Nitrite-Derived NO’ her

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen