Ministeren skal dokumentere anklage mod landbruget

Udokumenterede påstande på miljøområdet er landbrugets største problem mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, og derfor anmoder han Fødevareministeren om at dokumentere, at kvælstof fra landbruget er årsag til iltsvind i danske farvande.

I landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug opfordrer man
fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at fremlægge dokumentation
for sit udsagn om, at udvaskning af kvælstof fra landbruget er det
største problem for miljøet i Danmark, ligesom man efterlyser fakta
for Fødevareministerens sammenkædning imellem iltsvind i de indre
danske farvande og udledning af kvælstof fra landbruget. Meget
tyder nemlig på, at det forholder sig lige omvendt – at kvælstof
netop sikrer, at der er tilstrækkeligt med ilt til stede i
vandmiljøet.

Fjumreåret er godt igang
 “Vi er tilsyneladende rigtig godt i gang med
fjumreåret, for der findes ikke dokumentation for
Fødevareministerens udtalelser om, at kvælstof fra landbruget er
det største

Peter Rosendal 300

miljøproblem vi har i Danmark. Derudover, så er det simpelthen
ikke fair, at Regeringen gennemtvinger en effektløs randzonelov
uden at inddrage landbruget i processen, og så derefter vil skabe
en dialog om miljøafgrøder. Landbruget vil det bedste for
landbrugserhvervet og miljøet, men de tiltag, som
Fødevareministeren er i færd med at gennemføre, skader på begge
områder”, siger Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug
i forbindelse med, at Mette Gjerskov (S) har givet landbruget frem
til 1. deceber til fremkomme med dokumenterede tiltag, der kan stå
i stedet for reglerne om efterafgrøder.

Ifølge Peter Rosendal er randzonerne og efterafgrøderne et
stort skridt i den forkerte retning, og når implementeringen af
vandplanerne træder i kraft den 22. december i år, kan danske
landmænd se frem til, at randzonerne bliver oversvømmet i
forbindelse med at vandløbsvedligeholdelsen mange steder bliver
neddroslet eller afskaffet. Ifølge Bæredygtigt Landbrug er man
altså i færd med at skabe nye onder i stedet for at fokusere på,
hvordan man reelt kan løse problemerne i vandmiljøet. I stedet for
at fremkomme med gamle udsagn omkring kvælstofindhold i vores
vandmiljø, er det de nye målinger for nitrat der skal bruges til at
fastslå om der er overskridelser. Vi skal finde frem til de
områder, hvor der er problemer i vandmiljøet, og så skal man i det
enkelte tilfælde vurdere, hvordan problemet løses bedst
muligt.

 “Det er på høje tid, at miljølovgivningen bliver baseret
på fakta, så Bæredygtigt Landbrug ser frem til, Fødevareministeren
dokumenterer sin påstand om, at kvælstof fjerner ilt fra
vandmiljøet, for ifølge Naturstyrelsens egne tal forholder det sig
lige omvendt”, siger Peter Rosendal og henviser til, at et
omfattende statistisk materiale fra Naturstyrelsen tydeligt viser,
at iltindholdet i de indre danske farvande er faldet markant i takt
med at landbruget har reduceret tildelingen af kvælstof. (Se grafen
herunder)

Graf ilt og nitrat 

Ilten forsvandt fra kvælstofindsatsområde
Vandet i Lindenborg Å ved Rebild Bakker i Nordjylland var i
bestræbelserne på at fjerne kvælstof fra å-løbet i 2005 blevet
omdannet til et indsatsområde, hvor man standsede grødeskæringen,
så vand fra åløbet kunne oversvømme de omkringliggende marker – og
operationen lykkedes til fulde. Vandet fra åen løb planmæssigt ind
over marker og enge, og umiddelbart var der tale om en succes – i
hvert fald hvis man udelukkende kiggede på Lindenborg Å´s indhold
af kvælstof, som ved tilløbet blev målt til 6 mg/l og efter
vådområdet til blot 2 mg/liter. EU´s grænseværdi for Total Nitrat i
vandløb er til sammenligning på 11,3 mg/l, så allerede før
indsatsområdet blev sat i verden, levede Lindenborg Å altså op til
kravene.

 I 2005 blev man i Nordjyllands Amtskommune opmærksomme på,
at der var et foruroligende lavt ilt-indhold i Lindenborg Å, og man
indgik derfor et samarbejde med Aalborg Universitet, så man kunne
få kortlagt, hvorfor ilten var forsvundet fra Lindenborg Å. I 2005
blev der foretaget grundige undersøgelser af, hvad der havde skabt
iltsvindet, og i 2006 var Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi
på Aalborg Universitet klar med sin konklusion i rapporten ”
ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV: Lindenborg Å´s
gennemstrømning af engarealet bevirkede et markant fald i
iltkoncentrationen i åen, hvilket skyldtes et højt iltforbrug på
engen og i grøden i vandløbet.

Hent
rapporten: “ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED
GRAVLEV”

OVERSVOEMMELSE500_200

 Undersøgelsen konkluderede, at oversvømmede engområder
fjerner al ilt fra både åvandet, og fra det vand, som tilføres via
bække og dræn. Hvor iltindholdet i vandet på strækningen før det
oversvømmede areal var på 10 mg/l, så var det ved afløbet fra det
oversvømmede areal faldet helt ned til 2 mg ilt per liter. Til
sammenligning, så flygter ørreder fra vandet når det når et niveau
på 4 mg på liter – og falder det til 2 mg, så dør ørreder og laks,
ifølge de aalborgensiske forskere, i løbet af få minutter som følge
af iltsvind.

For at finde en løsning på iltsvindet eksperimenterede man med
grødeskæringen i åen, og resultaterne viste med al tydelighed, at
når man fjernede grøden, så kom ilten hurtigt igen, da
grødeskæringen medførte lavere vandstand og en hurtigere
gennemstrømning i vandløbene.

Peter Rosendal mener, blandt andet med baggrund i undersøgelsen
fra Lindenborg Å, altså ikke, at Fødevareministeren har ret, når
hun i denne uge postulerer, at kvælstof er den væsentligste årsag
til iltsvind i de danske farvande.

 “Vi må forvente, at Fødevareministeren forholder sig til
Naturstyrelsens egne tal, og så må vi bede om, at vandplanerne
udarbejdes efter de vejledninger, der findes i EU’s
vandrammedirektiv. Reglerne skal udfærdiges med inddragelse af
tilgængelig viden på området, og ikke ved at sætte en revolver for
panden af landbruget. Det er simpelthen ikke seriøst at give
landbruget en måned til at komme med løsningen på de udokumenterede
forhindringer, som skiftende regeringer har brugt tre årtier på at
skabe for dansk landbrug”, siger Peter Rosendal.

 Af Jakob Tilma jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen