Kunstig iltning uskadeliggør fosforbombe

Selvom iltsvind, sivende fosfor fra bundsediment og algevækst er en ond cirkel, der kan være mere end svært at bryde, så er det muligt. Flere forsøg med kunstig iltning af dybe vandmasser har vist sig at have en gavnlig effekt. Senest har et svensk-finsk forskningsprojekt med dansk deltagelse vist, at det ved hjælp af iltning

Udledningen af næringsstoffer fra land og dermed landbruget er
reduceret markant, siden EU’s Vandrammedirektiv, i Danmark omsat
til Vandmiljøplanen og introduceret i 1989, satte restriktioner for
udledningen. Det betyder, at vi i dag – knapt et kvart århundrede
og to vandplaner senere – med glæde og med Natur- og
Landbrugskommissionens dugfriske tal kan konstatere, at mængden af
næringsstoffer hos modtageren (i dette tilfælde fjorde, kyster og
indre farvande) er faldet.

Stor reduktion i udledning af næringsstoffer
Dermed er mængden af kvælstof samlet faldet med 50
procent i de danske fjorde og kystnære områder samt med 20 procent
i de åbne indre farvande. Tilsvarende er mængden af fosfor faldet
med 50 procent i fjordene og de kystnære områder samt med 25
procent i de åbne indre farvande.
(Se nedenstående tabel eller Natur- og Landbrugskommissionens
statusrapport af 29. juni 2012).

Statistik Tina Proppen

Det er altså gået den rigtige vej med reduktion af udledningen
fra land. Til gengæld går det knapt så godt med at reducere de
næringssalte, der i dag figurerer i kredsløbet, og som netop
stammer fra  kredsløbet. Det gælder især fosfor, hvor en
betydelig del af den fosfor, som man måler i vandmiljøet og hos
recipienten faktisk ikke er udledt fra land, men derimod fra
systemet selv.

En bombe af sivende fosfor

Nordisk samarbejde
 

PROPPEN er et nordisk forskningsprojekt, der har som formål at
undersøge kunstig iltning som en effektiv metode til at kontrollere
og forebygge algevækst/eutrofiering, også i store målestok og i
åbne farvande. PROPPEN koordineres af den finske miljøstyrelse
SYKE. Projektet er finansieret af den svenske miljøstyrelse,
Naturvårdsverket, og har inddraget flere nordiske partnere i
samarbejdet. Herunder VitusLab, der er etableret og drevet af
Jørgen Bendtsen. 
For mere info, se www.vituslab.dk 
og  www.environment.fi

Årtiers udledt fosfor ligger med andre ord ophobet på bunden af
vores kyster og farvande og lækker, som en sivende bombe, fosfor
til resten af vores vandmiljø med både iltsvind og farlige
algevækst til følge.

Og netop det, at systemet i kraft af den interne lækage bidrager
med så væsentlig en del af den samlede mængde fosfor i omløb, har
de seneste år fået flere forskere, især fra udlandet, til at
fokusere på reduktion af den interne fosforlækage.

Projekt PROPPEN
Forskerne ønsker med andre ord at sætte en prop i denne
fosforsivning, og som bæredygtigtlandbrug.dk tidligere har
beskrevet, har en række studier og forsøg med dette fokus vist gode
resultater.

Det gælder også for projekt PROPPEN, et svensk-finsk projekt,
hvor man i perioden 2009 til 2011 gjorde forsøg med iltning af
kyst- og havbund ved henholdsvis Lännerstasundet i Sverige og
Sandöfjärden i Finland.

Ved at oxidere eller ilte bund og sediment i to forskellige
vandmiljøer, som er forudsætningen for at forfor kan binde sig til
materialer som eksempelvis kalk, sten eller metaller, fik man under
forsøgene delvist succes med at binde fosfor. Resultaterne var især
gode i den svenske skærgård, hvor området var præget af permanent
iltsvind i bundvandet, og hvor de fysiske vandforhold var relativt
afgrænsede. Allerede efter blot tre ugers iltning, var de fleste af
problemerne med iltsvind og algevækst,eutrofiering, forsvundet, og
i dag er området stadig præget de positive effekter fra iltningen.
Vandmiljøet er således beboet af både fisk og bunddyr, som ellers
var helt fortrængte i perioden, hvor iltsvindet var værst.

“Med forsøget kan vi konkludere, at iltning af bundsediment kan
være et godt supplement til de tiltag med reducerede udledninger,
der føres på land. Det er især gældende i de kystnære områder alt
afhængig af de lokale forhold,” fortæller Jørgen
Bendtsen, oceanograf og dansk bidragsyder til
projektet.

“Det er med oxydering og med forholdsvis beskedne midler muligt
at reducere fosfor i et lille område, sådan som vi har set det i
Skærgården,” lyder det fra den danske forsker, der gerne ser,
forsøgene fra projektet følges op af yderligere forsøg i Østersøen
eller i Finskebugten.

“I Østersøen er fosfor en vigtig del af næringsstofkredsløbet,
ikke mindst på grund af de interne kilder (intern udsivning, red.)
af fosfor fra sedimentet. Metoden med at ilte bundsedimentet har et
stort potentiale. Selvfølgelig kan vi på nuværende tidspunkt ikke
sige endeligt god for metoden, før den er undersøgt yderligere og i
større skala. Men PROPPEN har været et vigtigt  første skridt,
og vi håber at kunne fortsætte,” siger den danske bidragsyder, der
sammen med de andre partnere fra projektet afsøger muligheden for
nye forsøg.

Den endelige rapport fra projekt PROPPEN er netop afleveret til
den svenske miljøstyrelse,Naturvårdsverket, og offentliggørelsen
ventes i løbet af kort tid.

Fik du ikke læst vores andre artikler i serien om indsatsen mod
fosfor, kan du finde dem ved at følge links herunder:

Svensk
professor: Østersøen mangler kvælstof

Fosfor eller
kvælstof: Hvad gør man i Sverige?


International ekspert til danske forskere: Begræns fosfor frem for
kvælstof

Svenske
pilotprojekter skal binde fosfor i Østersøen

Danmark
tvinges til at fjerne fosfor fra vaskemidler 
Kunstig iltning
uskadeliggør fosforbombe

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Fredrik Broman/imagebank.sweden.se /
Image Bank Sweden
 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen