Forbudsdanmark skal udfordres

Staten udarbejder stadig flere forbud, fordi politikerne i god tro vil beskytte den enkelte borger ved at lovgive ned i den mindste detalje. For at forbud skal have den ønskede effekt, så skal der være fornuft i forbuddene. Det er der ikke i en række af den senere tids forbud på landbrugsområdet, og derfor er

Der var ifølge juridisk bibliotek ca. 1000 love i Danmark ved
indgangen til 2012, og tallet er voksende. I Danmark vedtager
folketingspolitikerne hvert år en lang række love, uden tvivl i den
allerbedste mening. Men hvor mange af de vedtagne love gør en
forskel? Og bliver vort land bedre at leve i og danskerne mere
retskafne gode borgere efter implementeringen af de mange love?
Måske hvis den enkelte dansker kan se ideen i lovene. Men hvis
lovene virker meningsløse og som bureaukratiske stopklodser, så
begynder borgerne at miste respekten for lovene, og et stille oprør
tager form.

Retten til rettigheder
Hvis der for eksempel blev forbud mod at cykle uden hjelm, forbud
mod alternativ behandling, forbud mod at spise usundt, forbud mod
vinterdæk om sommeren og sommerdæk om vinteren, så ville dele af
befolkningen stritte i mod, som landets rygere har gjort i
forbindelse med rygerloven. Små lovbrud ville blive almindelige.
Der kan altid findes et argument for et forbud, og de er uden tvivl
skabt i den bedste mening, set fra, hvor politikeren sidder
placeret i Folketingssalen. Spørgsmålet er bare, hvad forskel et
forbud har af betydning for den del af befolkningen, der skal leve
med det? Er forbuddet eventuelt begrundet i nationens sikkerhed,
afgivelse af suverænitet eller en trussel mod vort demokrati og den
enkeltes frihed – også selv om det ikke var meningen med loven?

Postkort bræmmer

De fleste har forståelse for landets færdselslove. Der er
fornuft i, at vi alle kører i højre side af vejbanen og at
hastigheden er max. 50 kilometer i timen i byerne. Men hvis
motorvejshastigheden på strækninger nedsættes til 50 kilometer i
timen, uden nogen synlig og fornuftig grund, bliver en lang række
ordentlige og lovlydige mennesker pludselig lovbrydere. Der ville
blive endnu flere lovbrydere, hvis der på motorvejen stod 50 km/t
for danskere, 90 km/t for svenskere og fri hastighed for tyskere.
De danske bilister ville enten gøre oprør eller overtræde loven og
køre med samme hastighed som tyskerne.  Vi kræver nemlig som
oplyste borgere i et demokratisk samfund, at vores rettigheder ikke
er væsentligt forskellige fra de mennesker, vi færdes iblandt i
Danmark og på den internationale scene. Borgere i et demokratisk
samfund kræver ensartede spilleregler – hverken mere eller
mindre.

Virkningsløse danske forbud
Danske landmænd har i 25 år levet med et sæt spilleregler, mens
kollegerne og konkurrenterne i de øvrige EU-lande har fulgt et
andet. Der har på en lang række områder været vidt forskellige
“færdselsregler” for danske og tyske landmænd, hvilket måske kunne
forsvares, hvis de danske restriktioner havde vist sig at virke.
Men det gør de desværre ikke på landbrugsområdet. Er vandmiljøet
eller naturen mere belastet i Tyskland i forhold til i Danmark på
grund af de danske forbud i landbrugsproduktionen? Nej, tværtimod.
Nordtyske vandløb har et lavere indhold af kvælstof end de danske,
til trods for at vi i Danmark i årtier har begrænset brugen af
kvælstof i en sådan grad, at jorden viser tegn på at være
udpint.

 De danske vandmiljøplaner, hvoraf den første har 26 års
fødselsdag i år, har kostet det danske samfund og de danske
fødevareproducenter et trecifret milliardbeløb. Det var et
eksperiment, den danske regering konstruerede og førte ud i verden
i 1980’erne. De troede dengang, at man ved at begrænse kvælstof til
vandmiljøet ville forbedre tilstanden i vandmiljøet. I dag ved vi
bedre. Ingen steder er vandmiljøet blevet målbart forbedret trods
de store omkostninger, de mange forbud og restriktioner i
forbindelse med vandplanerne har medført. Det ved vi nu. Derfor vil
danske landmænd ikke finde sig i de love, der betyder lavere
“hastigheder” for danske landmænd.

 Danske landmænd er uden tvivl meget miljøbevidste, men de
er ikke naive og uoplyste. Hvis tyskerne må og det ikke skader
miljøet, hvorfor kan vi så ikke gøre det på tilsvarende måde?

 Et andet eksempel er den aktuelle randzonelovgivning. Det
er den almindelige opfattelse, at der er et tab af næringsstoffer
til vandmiljøet, når vi dyrker jorden. Hvad de færreste ved, er at
der også er et tab af næringsstoffer ved ikke at dyrke
jorden. 150-årige forsøg ved Rothamsted Forsøgsstation i England
viser, at der er forbavsende lille forskel på om jorden ligger
udyrket hen, undergødes eller gødes optimalt. Ikke bare over et
enkelt år – tendensen er statistisk sikker gennem hele
perioden.

Postkort bræmmer2

De 50.000 hektar landbrugsjord, der ligger langs de danske
vandløb, er noget af den frodigste jord vi har. Næringsrig,
veldrænet og dyrkningssikker. Ved netop at tage de højest ydende
jorde ud af dyrkning, opnås den ringeste miljøeffekt og samtidig
det største tab af udbytte. Derfor opfattes randzoneloven som
menings- og virkningsløs. Havde loven været implementeret for 10 år
siden, havde danske landmænd formentlig bare klappet hælene sammen
og passeret ordre. Men det er nye tider. Danske landmænd finder sig
ikke længere i meningsløse love, der koster penge og arbejdspladser
og som ikke har nogen miljøeffekt. Bæredygtigt Landbrug arbejder på
at få luset ud i mange af de virkningsløse – og for
landbrugserhvervet særdeles skadelige forbud – så dansk landbrug
igen kan komme til at producere på lige fod med konkurrenterne i de
øvrige EU-lande.

 Danske landmænds boykot af randzonelovgivningen er
begyndelsen på en ny æra. Danske landmænd kan ikke strejke og
nedlægge arbejdet, men de kan sige fra i ord og handling, når det
rabler for politikerne.

Fremover vil danske landmænd ikke længere affinde sig med
meningsløse love, som er i strid med EU-retten.

 Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top