Bæredygtigt Landbrug bag stormøder 1. og 2. november

Anders Samuelsen, politisk leder for Liberal Alliance, fortæller 2. november om dansk landbrugs ulige konkurrencevilkår på et stormøde på Sjælland, hvor Bæredygtigt Landbrug også vil løfte sløret for, hvordan dansk landbrug er havnet i den nuværende situation. Det sker når Erik Ugilt Hansen, tidligere bestyrelsesmedlem i Landbrugsraadet løfter sløret for, hvordan dansk landbrug er blevet

Deltag i stormøde med Bæredygtigt Landbrug i Sønderjylland den
1. november eller på Sjælland den 2. november, og bliv på få timer
meget klogere på, hvor foreningens to omfattende retssager mod
staten står for øjeblikket. Samtidig får du et indblik i det store
magtmisbrug og den omfattende magtmanipulation, som i en lang
årrække har fundet sted i Landbrugsraadet og blandt embedsmænd og
ministre i Danmark. Et magtmisbrug, der har kostet landbruget
milliarder af kroner uden at være til gavn for miljøet.

 

Anders Samuelsen Foto: Liberal Alliance

Stormøder i Sønderjylland og på Sjælland
I starten af november sætter Bæredygtigt Landbrug to stormøder op
på henholdsvis Agerskov Kro torsdag den 1. nov. kl. 10. 30 og på
Sonnerupgaard Gods ved Hvalsø den 2. nov. Kl. 13.00, hvor advokat
Hans Sønderby Christensen, Randers, som kører begge retssagerne for
Bæredygtigt Landbrug, vil give en status over, hvor de to
stævninger står for øjeblikket. Også partileder for Liberal
Alliance, Anders Samuelsen deltager på Sonnerupgaard Gods, hvor han
vil tale om dansk landbrugs ulige konkurrencevilkår.

“Er du i tvivl om, hvor stærk vores retssager mod staten er, så
er det en god anledning at møde op og blive orienteret og opdateret
af Sønderby, som har det princip, at han kun orienterer mundtligt,
fordi han ikke vil konfronteres i retten med skriftlige
udmeldinger”, siger dir. i Bæredygtigt Landbrug, Vagn
Lundsteen.

Omfattende magtmisbrug
Når Hans Sønderby er færdig med at redegøre for den nuværende
status omkring de to stævninger, kommer Erik Ugilt Hansen på
scenen, hvor han vil løfte sløret for sit store kendskab til det
store magtmisbrug og ikke mindst manipulation i dansk landbrug.
Oplysninger, han har i fra sit mangeårige arbejde som
bestyrelsesmedlem i Landbrugsraadet – det nuværende Landbrug &
Fødevarer.

“Afsløringer, som i værste fald kan komme til at koste
embedsmænd deres stillinger, og samtidig give nogle ministre
alvorlige ridser i lakken”, siger Vagn Lundsteen.

Bl logo2

På Agerskov Kro vil formanden for landboforening LHN, Jørgen
Popp Petersen desuden komme med sit syn på, hvordan han kunne tænke
sig, at strukturen i landbrugets organisationer kan justeres, så
den bliver troværdig og kontant. Helge Lorentzen planteavlschef i
Landbo Syd, kommer også med en forklaring på, de store økonomiske
konsekvenser, som de danske kvælstofnormer, har for dansk landbrug.
Og det bliver formand for Bæredygtigt landbrug, Flemming Fuglede
Jørgensen, som runder stormødet af i Agerskov.

Det er ikke nødvendigt med tilmelding til stormøderne, men til
gengæld er der entre på 150 kr. ved indgangen ved begge
arrangementer.

Klik her
for at hente invitation til stormødet i Agerskov, Sønderjylland 1.
november

Klik her for at
hente invitation til stormødet på Sonnerupgaard Gods, Sjælland 2.
november

Af Justinus Johannesen, jujo@bareredygtigtlandbrug.dk 

Foto: Liberal Alliance

Scroll to Top