Randzonedebatten raser

Bæredygtigt Landbrug har ikke opfordret sine medlemmer til at bryde loven, men foreningen har anbefalet sine medlemmer at vælge imellem at gøre som hidtil, og respektere de eksisterende to meter randzoner, eller at afgive yderligere otte meter af marker med vandløb og søer til randzonerne.

Formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, blev
onsdag morgen anklaget for at have pløjet ud til den eksisterende
randzone på sine jorde i Nordjylland, der går to meter fra
vandløbene, og derved forlød det, at han havde valgt ikke at
acceptere de nye regler, som dikterer, at der ikke må pløjes indtil
10 meter før vandløb og søer med en størrelse på over 100 m2.
Flemming Fuglede Jørgensen havde på det tidspunkt ikke pløjet i
randzonerne efter den 1. september. Tusindvis af landmænd har siden
randzoneloven trådte i kraft den 1. september valgt ikke at følge
randzoneloven.

 Bæredygtigt Landbrug har ikke fået forelagt beviser for,
at randzonerne vil have en positiv effekt på miljøet i vandløbene,
som randzoneloven har til formål at forbedre tilstanden i.
Tværtimod er foreningen overbevist om, at randzoneloven er skadelig
for naturen, af årsager, som forekommer som sund fornuft for danske
landmænd over hele landet. Derudover forekommer det besynderligt,
at Danmark som det eneste EU-land mener, at randzoner har en
effekt. Ingen af de andre EU-medlemmer har anlagt randzoner.

 

Fakta taler imod randzoner

Bæredygtigt Landbrug tager skarpt afstand fra skrækhistorier om
sprøjtemidler, der kan nå vandløbene, når 10-meter randzonerne ikke
etableres. Vi vil gerne slå helt fast, at der ifølge DMU (Danmarks
Miljøundersøgelser – nu DCE Nationalt Center for Miljø og Energi)
på hjemmesiden “Vandkvalitet i vandløb” ikke er fundet pesticider i
danske vandløb over grænseværdierne. Altså har der ikke været
tilfælde af vandløb, som har været forurenet med pesticider. Der
har i en lang række år været etableret to-meter randzoner omkring
højt målsatte vandløb, og når der ikke findes pesticider i
vandløbene, tyder alt på, at de eksisterende randzoner virker efter
planen. Der er med andre ord ikke et problem at forbedre, så at
tilføje yderligere randzone, ud over de to meter, vil ikke være til
gavn for miljøet.

Gennemsnitsmåling alle vandløb

 DMU skriver endvidere på sin hjemmeside, at spildevand og
fysiske ændringer af vandløb er den største udfordring i
vandløbene. Med andre ord, så kan randzonerne i bedste fald bruges
til at beskytte landbrugsjorden mod forurening fra byerne og gamle
lossepladser. Der står ikke et ord på siden om, at kvælstof er et
stort problem for vandmiljøet i vandløbene. Faktisk viser tal fra
Naturstyrelsen, at gennemsnintsindholdet af kvælstof i danske
vandløb ligger på ca. 4,5 mg/l, hvor Nitratdirektivet foreskriver
en grænseværdi på 11 mg/l. Kvælstofniveauet i danske vandløb er
altså under det halve af lovkravet fra EU.

Læs og se video om kvælstofproblematikken
ved at klikke her

 

Fødevareministeren taler usandt

 Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har ved flere
lejligheder sagt, at landbruget med pesticider og
kvælstofudvaskning udgør en stor trussel mod vore vandløb og
farvande. Hun er endda gået så vidt, som til at sige, at kvælstof
fra landbruget forsager iltsvind og fiskedød.

 Mette Gjerskov har ikke kunnet følge sin hårde retorik op
med fakta, der underbygger hendes påstande, og senest har
Fødevareministeren på dagen for randzonelovens ikrafttræden (1.
september) på DR1 påstået, at randzonerne skal forhindre 2.500 tons
kvælstof i at nå fjordene og de indre danske farvande. I selvsamme
indslag blev Fødevareministeren af journalist Klaus Bundgaard
konfronteret med en betænkning fra DMU fra 10. januar 2011, hvor
forskere gør Fødevareministeriet opmærksom på, at man ikke har
medregnet retention i fastlæggelsen af kvælstofmålet i forbindelse
med randzonerne. Ministeren svarede, at det havde man.

Det mener Bæredygtigt Landbrug at kunne modbevise, og foreningen
er overbevist om, at randzonearealet medregnet retention blot
skulle fjerne 670,5 tons kvælstof i stedet for de 2.500 tons, som
Fødevareministeren mener at randzonerne skulle fjerne, hvis
retentionen medregnes.

Bæredygtigt Landbrug mener at randzoneloven er i strid med
EU-lovgivningen, at den er til skade for naturen og for
landbrugserhvervet, og derfor ser vi frem til at lovligheden af
loven bliver behandler i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs
stævning af den danske stat.

 Af Jakob Tilma, mediechef Bæredygtigt Landbrug,
jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen