Flemming Møhlenberg (DHI): Dansk kvælstofudledning har kun ringe betydning

Selvom der de seneste 30 år mellem eksperter har været udpræget enighed i, at udledning af kvælstof er det største problem for vandmiljøet i Danmark, så mener flere fremtrædende eksperter nu, at det danske bidrag til udledningen i virkeligheden ikke har så stor betydning for store dele af det danske vandmiljø som tidligere antaget. På

LÆS
OGSÅ Flemming Møhlenbergs rapport om kvælstof i de indre
farvande.

“Den nuværende danske kvælstofudledning har meget begrænset
indflydelse på De Indre Danske Farvande, og for mange fjorde, har
vi en urealistisk forventning om at kunne reducere kvælstof ved
hjælp af den danske indsats,” så klar var meldingen fra dagens
syvende taler fra podiet i Landstingssalen, Flemming Møhlenberg,
der i sit indlæg skulle indvie salens tilhørere i, hvor
kvælstofbelastningen i det danske vandmiljø stammer fra.

Blot 6 procent skyldes danske udledninger

Gik du glip af faktahøringen?Faktahøring panel2
Klik på billedet for at gå til faktahøringens hjemmeside, hvor du
kan se alle 13 indlæg. 

Ifølge Flemming Møhlenberg udleder Danmark årligt ca. 40.000
tons kvælstof (inklusiv atmosfærisk kvælstof) til De Indre
Farvande, og når det tal omsættes til procenter, er det kun omkring
6 procent af kvælstoffet i De Åbne Indre Farvande, der med rette
skyldes det danske tab af kvælstof. Resten kommer hovedsageligt fra
Østersøen og Skagerrak, der samlet bidrager med 80 procent af
kvælstofs-udledningen.

“Jeg tror ikke, vi når meget længere med de Åbne Indre
Farvande…. Den danske indflydelse i Kattegat og Bælthavet er
meget, meget lille og næsten teoretisk. Så der hvor man skal lægge
indsatsen er i de lukkede fjorde som Mariager Fjord, Præstø Fjord
og de sydlige bredninger i Limfjorden. Men det er relativt
begrænsede arealer, som er rigtig påvirkede.”

Realistiske forventninger til reduktion
Ser man derimod på de danske åer og vandløb, så er indholdet af
kvælstof ifølge Flemming Møhlenberg faldet betragteligt siden 1985,
hvor man introducerede den første vandmiljøplan. Dengang lå mængden
af kvælstof i åer og vandløb i gennemsnit på 11 mg N/liter (EU’s
nuværende grænseværdi), mens den i 2011 var faldet til 4,6 mg
N/liter. En værdi, som Flemming Møhlenberg forventer, vil falde
yderligere i 2015, når den tredje udgave af Vandhandleplanen er
fuldt ud implementeret efter sin introduktion i december 2012.

Nitratgraf med EU-grænseværdilinje

Men med en naturtilstand på ca. 2,1 mg kvælstof per liter, mener
Flemming Møhlenberg, det kun er muligt at reducere med en vis
mængde. Det er med andre ord noget nær utopisk at tro, man kan
fortsætte reduktionen i uendelighed i forventning om, at mængden af
kvælstof i danske farvande så vil fortsætte sit fald. Simpelthen
fordi vandmiljøet i Danmark er en del af et sammenhængende
økosystem, og vi i Danmark ikke kan styre, hvor meget kvælstof og
andre næringssalte, der tilføres med vandet udefra.  

“Der er en nedre grænse, som bliver sat af vandet udefra, og de
måske 2,1 mg N/liter, som vi kan komme ned på i danske åer… Og
spurgt lige her; så tror jeg tilførslen ville være større, hvis vi
omlagde alt landbrug til økologisk landbrug,” lød det fra Flemming
Møhlenberg i sit indlæg på høringen, hvor han endnu en gang slog på
tromme for den koncentrerede indsats.  

“Der er brug for stadig opdatering af grundlaget for de her
reduktioner. Den her “one-size-fits-all” er jo ikke hensigtsmæssig.
Det nytter stort set ikke noget at reducere udledningen derude, med
mindre udledningen sker direkte til Kattegat.”

“Man skal koncentrere indsatsen i de her lukkede områder, hvor
næringsstofferne – især kvælstof – stadig er for højt. Men det skal
stadig være realistisk, så vi ikke tror, vi kan løse alt med lokale
reduktioner – for selv lukkede fjorde modtager også betragtelige
bidrag af kvælstof udefra,” lød det fra Møhlenberg, inden han gav
ordet videre.

Flemming Møhlenbergs indlæg til faktahøringen kan ses på
www.ft.dk/vandplaner.
Ovenstående citater er fra faktahøringen samt efterfølgende
interview med Bæredygtigt Landbrug.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen