DMU afsporede vandplanerne i 2004

Da EU Kommissionen i 2003 udsendte en vejledning til, hvordan medlemslandene skulle klassificere sine vandløb for at imødekomme kravene i Vandrammedirektivet var rapporten på 23 sider. I 2004 tilpassede DMU rapporten til danske forhold, og så fyldte vejledningen pludselig hele 145 sider.

Og selv om Vandrammedirektivet har som målsætning at opnå en god
kemisk vandkvalitet, ja, så er langt størstedelen af de 33 stoffer,
som EU har sat som måleparameter for vandløbenes tilstand, end ikke
nævnt i DMU´s (Danmarks Miljøundersøgelser – nu DCE Nationalt
Center for Miljø og Energi) rapport. DMU skrev dog, at “den
eksisterende viden om stoffernes forekomst i vand og sediment i
danske vandløb er dog yderst begrænset” og “Den hidtidige
overvågningsindsats har ikke afsløret markante problemer med
stofferne.”

 I direktivet var der indsat mulighed for, at landene kunne
vælge at bruge andre parametre til måling af vandløbenes tilstand,
og det må man sige, at Danmark til fulde har gjort gavn af.

Kemi fravalgt i Danmark
I rapporten “Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske
vandløb”fremgår det, at DMU har valgt at bruge Dansk Vandløbs Fauna
Indeks (DVFI), i stedet for EU´s kemiske retningslinjer, og i
anbefalingen skriver DMU, at “Fysiske målinger anbefales også som
målestok fremover”.

 Altså beror en bestemmelse af danske vandløbs tilstand
hovedsaligt på, hvilke larver, insekter og planter, der lever i
grøfter og vandløb frem for en analyse af, hvilke kemiske, målbare
parametre, som findes i vandmiljøet. I rapporten beskrives blandt
andet, hvordan grødeskæring er til skade for larver og fluer, men
ikke om der er giftforekomster i vand eller sediment. 

 På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bruger kemi til at
undersøge vandløbenes tilstand, som der er lagt op til i
Vandrammedirektivet, fortalte direktør for DCE (tidligere DMU) Kurt
Nielsen den 29. november til Bæredygtigt Landbrug:

 “Jeg ved ikke, hvad du mener med kemi. Vi måler på
næringsstoffer, så hvis du kalder det kemi, så gør vi det sådan
set. Der er nogle parametre, som man kan anvende som indikatorer.
 Der er næringsstoffer nogle af dem, og ålegræs er en
biologisk indikator, ligesom andre biologiske indikatorer.”

 Ser man på Naturstyrelsens hjemmeside med fakta om
vandplanerne, så er fosfor og kvælstof også de eneste stoffer, der
tilsyneladende tages højde for i bedømmelsen af danske vandløb.

 De 33 stoffer, der ifølge Vandrammedirektivet skal måles
for, for at kunne bedømme om vandet er af en god kemisk kvalitet,
er kun nævnt i en bisætning. Men igen, som Naturstyrelsen selv
skriver: “Hvordan rammerne udfyldes, er i vid udstrækning
overladt til de enkelte medlemslande.”

Peter Pags oversete rapport
Juraprofessor Peter Pagh udarbejdede i 2005 et responsum
på bestilling fra Landbrugsrådet, for at få klarhed over, hvordan,
og om, de danske vandmiljøplaner har været funderet på
EU-lovgivning.

Peter Pagh nåede frem til, at de danske vandmiljøplaner mest af
alt har været et fantasifoster udarbejdet af en indspist gruppe af
embedsmænd i Miljøministeriet. En konklusion, som allerede for syv
år siden kunne have medvirket til at standse Danmarks enegang på
vandmiljøområdet i EU, men det skete ikke. 

I rapporten konkluderer Peter Pagh blandt andet, at:

Responsum

“Når det er lykkedes miljøministeriet at undgå traktatbrudssag
fra EU-Kommissionen, kan det bedst forklares med, at Kommissionen
har fået vildledende oplysninger og i flere tilfælde direkte usande
oplysninger. Ministeriet har således besvaret Kommissionens kritik
af den danske implementering af fiskevandsdirektivet med, at
amterne anvender og kontrollerer direktivets fysisk-kemiske
parametre for vandkvalitet. Tilsvarende har ministeriet over for
Kommissionen vedholdende hævdet, at amternes regionsplaner
indeholder frister for opfyldelse af vandkvalitetsmålene – selv om
ministeriet umuligt kan være uvidende om, at dette ikke er
tilfældet”.

Peter Pagh opfordrede i 2005 til, at “Såfremt der skal ses bort
fra de hidtidige misforståelser, må det formentlig foudsætte et
effektivt opgør med de tidligere fejl.”

Bæredygtigt Landbrug vil arbejde for, at hvert af rapportens 20
kritikpunkter til fulde bliver brugt til at rette de fejl, som
siden 1987 har gjort det til en kamp at drive landbrug i Danmark,
og fejl, som kan få endnu mere vidtrækkende konsekvenser, hvis
Vandplanerne efter den 22. december bliver indført i deres
nuværende form.

Det er især punkterne der vedrører klassificeringen af danske
vandløb og kvælstofmålene i planerne, som Bæredygtigt Landbrug
mener skal evalueres, før vi forpligtiger os til at opnå nogle mål,
som stiller Danmark endnu værre i konkurrencen med de øvrige EU
medlemslande på landbrugsområdet.

 
 DMU´s forplumrede forhold til grødeskæring og
referencevandløb
 DMU beskrev i 2004, at grødskæring foretages for at
øge afvandingen og forhindre oversvømmelse, men rapporten ser
samtidig virkningerne af grødeskæring som en væsentlig, negativ
påvirkning af vandmiljøet, da artsantallet i vandløbene falder, og
da en øget strømhastighed fører til øget sedimentation på nedstrøms
strækninger.

 Altså vidste DMU godt, at manglende grødeskæring i
afvandingskanaler og vandløb direkte fører til oversvømmelser og
vandmætning af landbrugets jorde. Og det selvom vandplanerne,
ifølge Naturstyrelsen, skal bidrage til at “afbøde virkningerne af
oversvømmelser og tørke.”

  Efter at have holdt EU´s implementeringsskrivelse op
imod den danske udlægning af implementeringskriterierne kan der dog
såes tvivl om, hvorvidt Miljøministeren har fulgt
Vandrammedirektivet, eller om hun har fulgt DMU´s stærkt
modificerede udgave af EU Kommissionens Vandrammedirektiv.

Fredag den 28.09.2012 holder Naturstyrelsen konference om
Vandplanerne i København.

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen