Randzoner fjerner blot 4-600 tons kvælstof

DMU gjorde i 2009 Naturstyrelsen opmærksom på, at randzonernes effekt kun vil være ca. en fjerdel af de beregninger, som blev foretaget i forbindelse med Grøn Vækst.

Bæredygtigt Landbrug beder nu Fødevareministeren og
Miljøministeren om at medtage oplysninger fra DMU (Danmarks
Miljøundersøgelser) fra 2009 under udarbejdelsen af randzoneloven,
så randzonearealet kan blive tilpasset virkeligheden i og omkring
de danske vandløb.

DMU stillede allerede i 2009 spørgsmål til Naturstyrelsens
beregninger af randzonernes kvælstofeffekt i brevet “Bemærkninger
til ændring af bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer
(flerårige afgrøder). J.nr.NST-4100-00016. I bemærkningen til
Naturstyrelsen redegjorde DMU for, at udvaskningen fra 54.400 ha
randzoner kunne reduceres med 1.300 – 3.300 tons kvælstofudvaskning
fra
rodzonen.
  I den tidligere regerings Grøn Vækst planer
er der beregnet en effekt på 2.550 tons kvælstof til recipienten
(fjorde og kystvande).

I notatet slår DMU fast, at: “DMU´s vurdering fra 2009 er lavet
i forhold til udvaskningen, hvorimod lovforslagets angivelse er
udledning til vandmiljøet – uden at det er nærmere defineret, hvor
i vandmiljøet (vandløbskant eller til kystområder eller lignende)
man har beregnet udledning til” (citat slut).

Retention ikke medregnet

Bemærkningen har stor indflydelse på effekten af randzonerne, da
der sker en betydelig reduktion af kvælstofindholdet i vandløbene
på vej mod recipienten. Fra dræn til vandløb og frem til
recipienten, foregår det der kaldes “retention”, hvilket på godt
dansk forstås som fordampningstab eller omdannelse af nitrat til
frit kvælstof. Denne retention reducerer normalt indhold af nitrat
med 3 – 6 gange afhængig af afstanden fra drænudløb til
recipienten. Det vil sige, at effekten af randzonerne ikke er 2.550
tons kvælstof, men i stedet 4-600 tons kvælstof. Dette informerede
DMU Naturstyrelsen omkring d. 10. januar 2011, men informationerne
er tilsyneladende ikke nået frem til ministrene, eftersom
Miljøministeren og Fødevareministeren fastholder den store
kvælstofbegrænsende effekt af randzonerne. En effekt som DMU altså
allerede i 2009 stillede spørgsmålstegn ved.

For folketingspolitikerne betyder beregningerne fra 2009, at det
vil være langt lettere at finde alternative virkemidler til
randzonerne, der kan virke i recipienten, så som stenrev, muslinger
samt indsatser, hvor der bevisligt er problemer med for meget
kvælstof, som ved udløb fra rensningsanlæg og sommerhusområder.

I landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug forventer man nu,
at Miljøministeren og Fødevareministeren tager de nye oplysninger
med i udarbejdelsen af randzoneloven og de kommende vandplaner, da
tallene beviser, at udledning af kvælstof til recipienten, (fjorde
og kystvande), blot er en fjerdedel af det tal, som
kvælstofreduktionerne er beregnet på baggrund af.

“Vi har længe haft en fornemmelse af, at embedsfolk i
ministerierne “glemmer” at informere ministrene om relevante
faglige informationer. Som minister er man dybt afhængig af om de
informationer ministeren modtager, er faglig korrekte og ikke kun
et udtryk for embedsfolkenes egne politiske overbevisninger. Vi
forventer nu, at implementeringskravene bliver rettet til med det
samme, så landbrugserhvervet ikke skal tvinges til at fjerne et
problem, som reelt ikke eksisterer i det omfang, som der er lagt op
til i lovgivningen”, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt
Landbrug.

Klik her for at
læse hele bemærkningen fra DMU

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen