Onsdag formiddag var fødevareministeren og miljøministeren kaldt
i åbent samråd vedrørende sammenhængen mellem randzoneloven og
naturbeskyttelsesloven. Tidligere minister Lene Espersen (K) og
Erling Bonnesen (V) havde stille spørgsmål til ministrene i håb om
at få mere klarhed om offentlighedens adgang til randzonerne.
Allerede i de indledende bemærkninger indstillede formanden for
fødevareudvalget, René Christensen (DF), til, at alle, der havde
spørgsmål at stille ved samrådet, holdt sig for øje, at samrådet
havde et specifikt fokus, nemlig adgangen til randzonerne, og bad
om, at man huskede på, at det nok næppe var sidste samråd om
randzoner og derfor holdt sig til spørgsmålenes ramme.
Det viste sig hurtigt at være velvalgte åbningsord. Spørgerne
havde specifikke spørgsmål, der handlede om offentlig adgang, klar,
men det var umådelige svært for dem alle at holde sig til adgangen
alene.
 |
“Der er kommet endnu mere dokumentation, der viser, at
randzonerne virker nogle steder, men langt fra alle steder, og der
er en lang række steder, hvor andre virkemidler ville være bedre.
Og derfor vil jeg gerne spørge begge ministre, om det ikke giver
anledning for regeringen at revurdere, om det er den bedste måde at
få mest miljø for pengene,” lød det fra Lene Espersen allerede i
hendes indledende bemærkninger.
Randzoneloven kommer
 |
Folketinget er af og til blevet kaldt en børnehave, og dette
samråd forløb da heller ikke uden små stikpiller. Fødevareminister
Mette Gjerskov påpegede flere gange, at hun nu svarede på
spørgsmål, der lå uden for samrådets spørgsmål, før hun svarede,
mens tidligere minister Birthe Rønn Hornbech fik sluppet en
sidebemærkning om, at man ‘ikke behøvede at besvære sig, fordi man
blev kaldt i samråd’ med slet skjult adresse til
fødevareministeren.
Ministeren tog sig dog ikke af drillerier, men brugte noget af
sin taletid på at svare på den kritik, loven møder.
“Nu er der kommet så mange anklager i forhold til den
oprindelige lov, og jeg må bare sige: I vedtog den jo. I vedtog den
med det her udgangspunkt. I vedtog den, fordi den var den bedste og
mest omkostningseffektive mulighed, der var. Og der er ikke sket
revolutioner siden, sagde hun, inden hun trak vejret dybt og slog
fast:
“Randzoneloven træder i kraft på lørdag. Den kommer til at træde
i kraft, og jeg vil opfordre til, at alle prøver at få så meget
saglig information ud som muligt.”
Ikke noget nyt
Samrådet, der varede en time, bød på flere spørgere fra de
borgerlige oppositionspartier. Ikke alle havde spørgsmål om den
offentlige adgang, og Leif Mikkelsen (LA) valgte at udnytte, at det
‘var et samråd og ikke en spørgetime’ og påpegede sin og partiets
holdning til hele lovkomplekset.
“Jeg vil gerne bemærke, at jeg synes, det er dybt beklageligt,
at vi sidder her og diskuterer adgangsforhold for noget, som slet
aldrig skulle have været indført,” fastslog han.
Ingen spørgere kunne bagefter sige, at de ikke fik et svar fra
en eller begge af ministrene, men der var langt fra tilfredshed med
svarene.
Tidligere minister Henrik Høegh gav ikke meget for, at
fødevareministeren insisterer på, at loven skal implementeres på
lørdag.
 |
“Jeg synes, det er utroligt stædigt af hende. Vi ved nu, at der
er nye måder at gøre det her på, som er samfundsmæssigt billigere,
som er mere intelligente. Dem havde vi ikke, dengang vi snakkede
randzonelov. Det er der nu, og vi har en juraprofessor, der siger,
at man bliver erstatningsansvarlig, hvis man ikke bruger de
samfundsøkonomisk bedste og billigste løsninger,” sagde Henrik
Høegh til www.baeredygtigtlandbrug.dk .
Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn Lundsteen mente ikke, at
der var kommet noget nyt ud af samrådet. Direkte adspurgt, hvad han
fik ud af samrådet, lød svaret:
“Ikke ret meget. Det var yderst begrænset, hvad der
kom frem af nye ting. Det er sådan, at offentligheden formentlig
først har adgang til de udyrkede arealer efter et sted imellem fem
og tyve år, og så giver det en masse tvivlsspørgsmål, både for
landmanden, men så sandelig også for de mennesker, som nu tror, at
på lørdag kan de bevæge sig ud på de her randzoner.”
Fem forvirrende år
Også forhenværende minister Benedikte Kiær (K) havde svært ved at
finde hoved og hale i adgangsreglerne efter mødet.
 |
“Jeg blev mere forvirret, må jeg nok sige. De talte meget om, at
man havde adgangskrav til udyrkede arealer, som blev defineret som
arealer, der ikke havde været dyrket i fem år, men så tænker jeg;
Hvorfor er der så mulighed for, at befolkningen kan få adgang til
randzonerne her fra 1. september? De har jo ikke ligget udyrket hen
i fem år. Derfor synes jeg faktisk, at forvirringen er større nu,
end den var for lidt over en time siden, da vi gik ind til
samrådet,” forklarede Benedikte Kiær.
For Henrik Høegh betyder ministrenes udtalelser, at der ikke er
så meget at være i tvivl om.
“Vi fik klart præciseret, at adgang til randzonerne bestemmes af
naturbeskyttelsloven, og i naturbeskyttelsesloven står der, at der
skal gå minimum, eller sædvanligvis, fem år før det kan betragtes
som et udyrket areal. Jeg kan ikke se andet, end at det betyder, at
der går fem år, inden der er offentlig adgang på randzonerne.”
Klik her for
at læse mere om randzoneloven
Klik for at
læse artiklen: “Randzone eller ej – hvad siger din
ordfører”
Foto: Miljøminister Ida Auken og direktør for Bæredygtigt
Landbrug taler sammen inden samrådet onsdag formiddag.
Af Lene Skriver Bak lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
