”Randzoneloven er helt gal”

Tidligere miljø- og fødevareminister, Hans Christian Schmidt (V), giver i interview med Bæredygtigt Landbrug sit syn på randzonerne

“Med Grøn Vækst fremlægger regeringen den mest ambitiøse
helhedsplan for dansk natur og miljø nogensinde. Vi vil have mere
natur, og vi vil have bedre natur. Det er en historisk dag i
dag.”

Sådan lød indledningen i den tale tidligere miljøminister Troels
Lund Poulsen (V) holdt i forbindelse med præsentationen af planen
om Grøn Vækst, som VK-regeringen fremlagde 30. april 2009. Men den
grønne pakke, der blandt andet bebudede randzoner på et areal
svarende til 50.000 hektar, en reduktion i kvælstof på 19.000 tons,
75.000 hektar ny natur og 246 Natura2000-områder var født langt
tidligere. 

Den har været undervejs længe. Men rygtet om den og
forskellige udmeldinger om dens bebudelser, længe inden den
endelige lovtekst udkom i juni 2011 har skabt furore og debat −
både i dansk landbrug, men også blandt politikere og eksperter på
området. Om blot en uge træder loven om randzoner i kraft. I den
kommende uge sætter Bæredygtigt Landbrug fokus på den omdiskuterede
lov og giver en række politikere − med eller uden aktier i loven −
mulighed for at komme til orde. 

En randzone fødes
Allerede i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I fra
1987 bliver randzoner nævnt første gang. Siden dukker betegnelsen
‘randzone’ op i forbindelse med Vandmiljøplanen og atter i
efterfølgende handlingsplan for pesticider.

I 2004 slår daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i
forbindelse med vandmiljøplan III og EU’s vandrammedirektiv så
fast, at der skal ske en frivillig omlægning af brakarealer og
etableres 50.000 hektarrandzoner langs vandløb og søer for at
nedbringe landbrugets udledning af kvælstof og fosfor.

“Da jeg i sin tid var med til at lave de tidligere vandplaner,
lagde vi op til, at alt det med randzoner skulle ske ad
frivillighedens vej. Vi arbejdede også med en række vigtige
forbehold; blandt andet i forhold til de arealer, der skulle indgå.
I Danmark havde vi været længe om at melde tilbage til EU om vores
mål for vandmiljøet, og pludselig skulle det gå hurtigt. Derfor
havde vi kun nogle foreløbige tal fra de tidligere amter på 50.000
hektar, men det var et skøn og tallene kunne korrigeres hen ad
vejen,” lyder det fra den tidligere miljøminister Hans Christian
Schmidt, da Bæredygtigt Landbrug ringer for at få en snak om den
omdiskuterede lov.

“For os var det var også en forudsætning, at kortene skulle være
i orden, og der skulle være en fair erstatning til landmændene. Og
så skulle der være tid til at gennemføre planerne, der på ingen
måde skulle give offentligheden adgang til randzonerne,” lyder
forklaringen fra Hans Christian Schmidt, der også mener, at
randzoner i visse situationer kan være brugbare.

“I virkeligheden kan randzoner på de rigtige konditioner være en
god idé. Men som den kommende randzonelov er fremlagt af den
nuværende regering, kan jeg slet ikke genkende ideen om randzoner
sådan, som vi i sin tid havde tænkt den,” lyder det fra
venstremanden, der mener den nuværende regering spiller uærligt
spil med de nye stramninger.

“Der er jo ikke noget galt i, man henter en god idé fra andre,
men man skal være ærlig og implementere den, som den var tænkt og
med de forudsætninger, som den var tænkt med. Man kan ikke bare
implementere loven med henvisning til, at det var de borgerliges
idé og dermed give de andre skylden.”

Tankerne bag
Selvom Hans Christian Schmidt allerede i september 2007 havde
givet sin titel som fødevareminister videre til Eva Kjer Hansen (V)
og dermed ikke sad med i regering, da tiltagene i forhold til miljø
og landbrug blev forelagt som Grøn Vækst i en samlet regeringspakke
i 2009, kender han alligevel til nogle af de oprindelige tanker
bag.

“Grøn Vækst blev født, fordi man troede på, der var grønne
arbejdspladser at hente, og fordi man ville at landbruget skulle
vokse og skabe vækst. Det var det, der oprindeligt var Anders Foghs
tanke. Og så skulle landbruget tilgodeses på lige fod med miljøet.
Pakken blev jo netop kald ‘Grøn Vækst’ − og ikke ‘Grøn
Tilbagegang’!”

Bygger på forkerte tal
Selvom intention med de grønne tiltag ikke var at skade de danske
landmænd, ærgrer det Hans Christian Schmidt, at det oprindelige
forslag med 50.000 hektarrandzone i forhold til at imødekomme EU’s
vandrammedirektiv byggede på et skøn, som i dag er blevet en
nagelfast størrelse, der ukritisk er anvendt i den kommende
randzonelov. 

“Det står lysende klart for mig, at vi fik meldt nogle usikre
tal ind til EU, fordi vi i Danmark havde hængt i bremsen og nu
hurtigt skulle melde tal ind. Vi havde som sagt kun nogle gamle tal
fra amterne, som var tænkt som et skøn. I dag har de tal har fået
al for stor betydning og med randzoneloven, som den ser ud nu, har
man i virkeligheden brugt en mellemregning som facit. Jeg mener, at
det eneste fornuftige havde været at beholde muligheden for at
vente til 2027, så havde vi haft langt bedre tid til at arbejde alt
dette grundigt igennem og få styr på det faglige grundlag. Tyskerne
har valgt at vente til 2027, den mulighed havde vi også.”

Skadelig lovsjusk
Selvom Hans Christian Schmidt erkender, at randzoneloven er
fostret i den borgerlige fløj, mener han, at den kommende
randzonelov er direkte skadelig for det danske demokrati. 

“Det er indlysende, at randzoneloven, som den nu er fremlagt, er
helt galt. For det første er forarbejdet umådelig dårligt og
dernæst er kortene, der skal bruges som rettesnor, helt utrolig
dårlige. Det er jo en skandale med de kort, og jeg mener, det er
lovsjusk, når man tvinger en lov igennem med så mange faktuelle
fejl. Det at man nu 1. september agter at føre loven igennem,
sætter hele demokratiet ud af kraft,” siger den tidligere minister
og fortsætter:

“Jeg ved godt, ministeren bare skyder tilbage med det argument,
at ideen blev fostret i den borgerlige lejr. Men det gør den jo
ikke mere rigtig at gennemføre. Det er jo den, der har muligheden
for at ændre tingenes tilstand, der har ansvaret, og jeg synes, det
er ynkeligt, at man i dag bare giver skylden videre. Jeg tror i
virkeligheden fødevareministeren har en helt anden dagsorden, der
handler om at drille landbruget,” runger kritikken fra Hans
Christian Schmidt, der mener, det er den danske befolkning, der
betaler prisen.

“Vi bliver alle ramt, fordi vi ikke vil acceptere, at vi ikke
havde viden nok. Vi vil ikke tabe ansigt. Men lige nu er det
befolkningen, der bliver ramt, og jeg synes Mette Gjerskov burde
give sig selv et fjumreår, når hun nu indfører en lov, der tager så
mange mennesker som gidsler. Politikerne skal da være til for
befolkningen,” lyder det fra Hans Christian Schmidt, inden han
fortsætter.

“Med den nye randzonelov kommer Danmark til at gå enegang, og vi
er gået langt videre end vi behøver. Jeg synes ikke, det er
ambitiøst. For hvis det udelukkende handler om, hvem der går
længst, så er det ikke ambitiøst. Tværtimod.”

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Mads Nissen/Scanpix 

Scroll to Top