Information om randzoner skal forbedres

Siden loven om randzoner blev endelig vedtaget i juni, har behovet for kommunikation om, hvad der skal ske, når loven træder i kraft 1. september 2012, været massivt. Det har nu fået NaturErhvervstyrelsen til at skærpe kommunikationsindsatsen i forsøg på at dæmme op for de mange spørgsmål.

Med overskriften ‘Hvad må jeg?’ offentliggjorde
NaturErhvervstyrelsen fredag første udgave af en tema-guide om
randzoner, som i den kommende tid skal give danske landmænd svar på
spørgsmål i forbindelse med de omdiskuterede zoner.

Temaguiderne er sammen med det nyligt iværksatte randzoneteam
blot et af flere tiltag, der fremover skal lette kommunikationen
mellem landmand og styrelse. Og noget tyder på, dette har været
tiltrængt. For selvom det er sommer og landmandens travleste tid,
har telefonerne hos randzoneteamet i perioder været
rødglødende.

“Vi har fået rigtig mange spørgsmål, hvoraf nogle har været
teknisk spidsfindige, men vi har også haft mange spørgsmål, som har
handlet om helt overordnede ting i forhold til randzonerne som for
eksempel definition af vandløb etc.,” fortæller chef for Center for
Kunder i NaturErhvervstyrelsen, Laura Auken, i dag til Bæredygtigt
Landbrug. 

Mere målrettet kommunikation
For at komme nogle af de mange spørgsmål fra forvirrede landmænd i
møde, er NaturErhvervstyrelsen netop ved at lægge sidste hånd på en
ny og forbedret oversigt over hyppigt stillede spørgsmål, der efter
planen kommer til at ligge på styrelsens hjemmeside i denne
uge.

“Når man laver noget så omfattende som randzoneloven, er det
ofte, at problemerne viser sig hen ad vejen. Det er jo ikke nogen
hemmelighed, at det er tolkningen af kortene, der har vist sig at
kræve den største kommunikationsindsats indtil videre”, siger Laura
Auken.

“Ni ud af ti af de henvendelser, som vi modtager, handler om
randzonekortene. Om hvordan de skal læses og hvad man stiller op,
når virkeligheden i marken ikke stemmer overens med kortet,”
fortæller Laura Auken.

“Derfor har vi nu skærpet, eller rettere suppleret indsatsen, og
vi vil fremover have mere fokus på, hvordan vores budskaber
modtages hos landmanden, fiskeren eller biavleren.”

Kommunikation i øjenhøjde
Og netop den nye kommunikationsstrategi med næsten kammeratlig
tone var til at få øje på, da kontorchef i Center for Arealtilskud
i NaturErhvervstyrelsen Vibeke Møgelvang i interview til P4
Nordjylland fredag sagde:

“Landmændene skal ikke være bange for kompensationskortet…
 NaturErhvervstyrelsen ikke vil bruge kortene til at diktere,
hvor landmændene skal lave randzoner, som flere landmænd har
frygtet… Vores kontrollører fra NaturErhvervstyrelsen vil gå ud og
se på de faktiske forhold ude på markerne. Det bliver ikke en
skrivebordsafgørelse, hvor vi sidder herinde og siger: »Her er der
ifølge vores kort en randzone, og den har landmanden ikke tegnet
ind på kompensationskortet, så nu kommer vi efter ham”.

I dag offentliggøres NaturErhvervstyrelsens andet tema i rækken
med titlen “Hvad er en randzone?”. De kommende to uger udsender
styrelsen fire-fem nyhedsbreve målrettet landmændene, og de
opfordrer derfor alle landmænd og konsulenter til at tilmelde sig
nyhedsbrevet
hjemmesiden
. Randzoneteamet kan i øvrigt kontaktes dagligt på
telefon 33 95 80 00

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Foto: Screen-dump fra NaturErhvervstyrelsens hjemmeside 

Scroll to Top