Landmænd vil ikke være prøveklude

Århus Kommune vil beskytte grundvandet, og har derfor udpeget områder omkring Malling som ’sårbare områder’, hvor der hverken må gødes eller sprøjtes. Landmænd føler sig taget som gidsler

Får Århus Kommune sin vilje, må Hans Ole Thomsen snart ikke længere hverken gøde eller sprøjte på sin jord. Toftegaard, som han ejer og driver, ligger nemlig lige midt i et af de områder, kommunen har fokus på i planen for beskyttelse af grundvandet omkring Mårslet, Beder og Malling.

For Hans Ole vil planen, der endnu ikke er endeligt vedtaget, betyde, at han skal skære ned på sin griseproduktion og samtidig have større udgifter til den. Det kan lyde paradoksalt, men Toftegaard har både svineproduktion og planteavl. Afgrøderne bruger Hans Ole til foder, men med kommunens plan vil han ikke længere kunne være selvforsynende, men derimod nødsaget til at købe foder til sine grise, som der samtidig bliver færre af, fordi jorden ikke længere må få gylle – og reglerne for, hvor mange grise man må have laves efter, hvor meget jord, der er at køre gødning ud på. 

“Jeg skal ud med min husdyrgødning på nogle større arealer, så jeg skal ud og lave aftaler med nogen og køre det ud over et meget større areal med større omkostninger, og når jeg ikke kan dyrke de afgrøder, jeg skal, skal jeg ud og købe korn”, forklarer Hans Ole Thomsen.

Hans nabo, Herbert Ravn, der driver små 300 hektar, er også ramt af planen. Og han påpeger, at udbyttetabet ikke står alene.

“Sådan en ejendom er jo usælgelig. Jorden er jo ikke noget værd, hvis man ikke må gøde og sprøjte, og folk kan jo ikke have 50 hektar jord for at sidde og kigge ud over vandet,” siger han.

Forurening kommer ikke fra landbruget
Både Hans Ole og Herbert er frustrerede over kommunen plan. De er enige om, at det selvfølgelig er vigtigt at beskytte grundvandet, men ingen af dem kan se, at tiltagene, som planen vil bruge, gør den store gavn.

“Alle vil jo beskytte grundvandet, men det synes vi faktisk også, at vi gør. Der er jo ikke fundet kemi. Når de lukker boringer, er det fordi de har fundet BAM, og det kommer ikke fra noget landbruget har sprøjtet ud,” forklarer Hans Ole Thomsen, og Herbert Ravn supplerer:

“Der er jo lukket én eneste boring i Århus Kommune ude i det åbne land. Hvorfor ved jeg ikke. Ellers er det jo inde i byen, de har lukket boringer.”

Begge landmænd har observeret brug af ukrudtsmidlet Prefix omkring boringer og prøveboringer i området.

“Det er jo lidt svært at høre på, at vi bliver anklaget for at forurene, når det er kommunens og vandværket egne folk, der har brugt Prefix, som BAM er et restprodukt af. Det bruger vi ikke i landbruget,” påpeger Hans Ole Thomsen.

Værdiløse prøveklude
Planens grundidé med at sætte en stopper for gødning og sprøjtning er frustrerende for de to naboer, der føler sig stavnsbundet og påført tab, som de ikke bliver kompenseret for.

Århus Kommune vil betale 90.000 kroner pr. hektar jord, men det er langt fra markedsværdien, og Hans Ole Thomsen påpeger flere gange, at det er et engangsbeløb, som man skal kunne forsvare overfor sine kreditorer at have sagt ja til.

Men det er ikke kun planens dele og den økonomiske kompensation, der frustrerer naboerne. Det er også tanken om, at det helt tilfældigt er dem, der kommer til at bøde, mens andre slipper, der nager.

“Hvorfor skal vi være prøveklude for hele landet? Jeg mener jo, at der må gælde de samme regler for alle landmænd i hele landet. Man kan da ikke bare sige, at nu tager vi dem her, og så kan de andre dyrke jorde i ti år, inden det kommer til dem. Det er jo ikke fair,” siger Hans Ole Thomsen.

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen