Er det ekstremistisk at stille spørgsmål?

Både landbruget, Fødevareministeren og Miljøministeren skal lytte til fagkundskaben før vi handler, og derfor håber Bæredygtigt Landbrug fortsat på, at randzoneloven og vandplanerne bliver udsat, indtil vi i Danmark har sikkerhed for, at de omsiggribende tiltag reelt har en positiv effekt på naturen og vandmiljøet.

Er det ekstremistisk at stille relevante spørgsmål til
lovgiverne? Miljøministeren har i denne uge kaldt Bæredygtigt
Landbrug for ekstremister, fordi vi vil have undersøgt om
gødningsreglerne er lovlige i forhold til EU-lovgivningen.
EU-ekspert Peter Pagh har i medierne påpeget, at Bæredygtigt
Landbrug har stillet et meget relevant spørgsmål til lovligheden af
den førte politik herhjemme, og det styrker os bare i troen på, at
ministeren ikke nødvendigvis har fat i den lange ende, når det
gælder lovgivningen omkring landbruget i Danmark. Det er ikke
ekstremisme at påpege uoverensstemmelser i lovgivningen – det er at
udvise sund skepsis over for magthaverne.

Stå ved dit ansvar

Vi er i landbruget vant til at tage det fulde ansvar for vores
virksomhed, både økonomisk og jurdisk, og hvis Miljøministeren på
samme vis personligt og juridisk vil skrive under på, at de danske
regler er i overensstemmelse med Grundloven, gældende dansk lov og
EU-lovgivningen på landbrugsområdet, så skal vi i Bæredygtigt
Landbrug nok opfordre vores 4.000 medlemmer til at følge loven.
Hvis ikke, så står vi fast på at randzonerne er ulovlige i henhold
til EU-Lovgivningen. Det er dobbeltmoralsk af Miljøministeren, at
hun på en og samme dag i Effektivt Landbrug kritiserer Bæredygtigt
Landbrug for at opfordre til lovbrud, når hun på samme tid slår på
tromme for, at hun og regeringen nægter at følge EU-lovgivningen,
når det gælder udfasningen af ftalater fra det danske marked.

 I 25 år har politikerne og embedsværket i Danmark med
skyklapper for øjnene fulgt en række tvivlsomme tiltag i tre
vandplaner, randzonelovgivningen og Grøn Vækst, og nu, den 17.
september, får forskere og eksperter, der står i opposition til de
etablerede statsinstitutioner som DCE (Nationalt Center for Miljø
og Energi) og Naturstyrelsen, for første gang en reel chance for at
blive hørt, når Folketingets Fødevareudvalg og Miljøudvalg har
inviteret til Faktahøring i Landstingssalen på Christiansborg. Det
bliver et spændende arbejde, og Bæredygtigt Landbrug vil
selvfølgelig også lytte efter, hvad de etablerede forskere vil
svare på de spørgsmål, vi sammen med en række eksperter har krævet
belyst. For det har næsten været umuligt at få svar på faglige
spørgsmål, der stillede den danske forskning i et kritisk lys.

 Miljøministeren har i forbindelse med et åbent brev fra
mig i Effektivt Landbrug sagt, at hun gerne vil invitere
Bæredygtigt Landbrug til en fornuftig snak om problemerne, og hun
opfordrer i samme åndedrag Bæredygtigt Landbrug til at lytte til
fagkundskaben.

 Bæredygtigt Landbrug har takket ja til invitationen, og
selvfølgelig skal vi lytte til fagkundskaben, men det gælder altså
begge veje. Når miljøminister Ida Auken påstår, at det er kvælstof
fra landbruget, der forarmer vandmiljøet i de indre danske
farvande, så er det stik imod, hvad Flemming Møhlenberg fra Dansk
Hydraulisk Institut har målt sig frem til er virkeligheden. Ifølge
Flemming Møhlenberg stammer maksimalt fem procent af kvælstoffet i
de danske farvande fra de danske vandløb, så jeg håber oprigtigt,
at Miljøministeren vil lytte til det faglige oplæg fra Møhlenberg
til Faktahøringen den 17. september i Landstingssalen.

Vent på svarene fra eksperterne

 Det er heller ikke fordrende for debatten med landbruget,
at Miljøministeren gang på gang fremturer, at Danmark er det mest
intensivt drevne landbrugsland. Det er altså ikke rimeligt at
sammenligne et bjergland som Østrig eller et skovklædt land som
Sverige med danske forhold. Vil man lave en retvisende
sammenligning, så skal man sammenligne med forholdene lige syd for
den dansk-tyske grænse. I Slesvig Holsten er
landbrugsintensiviteten på 72 procent, imod 62 procent i Danmark.
Og her er det så værd at bemærke, at vandmiljøet ikke er ringere
stillet på den tyske side, hvor man altså hverken har randzoner,
kvælstofbegrænsninger eller nedsat vandløbsvedligeholdelse. 
Virker de danske tiltag overhovedet efter hensigten? Det håber vi,
at der kommer svar på under faktahøringen.

 Når Ida Auken siger, at vi som et af de eneste lande kan
drikke vandet fra vores undergrund, så er det værd at bemærke, at
Danmark henter så godt som alt drikkevand under landbrugsjord. Jeg
mener landbruget fortjener al mulig ros for at have passet så godt
på jorden og naturen, at den danske befolkning kan nyde godt af
verdens højeste vand- og fødevaresikkerhed. I medierne fremstiller
både Miljøministeren og Fødevareministeren landbruget som
syndebukken, men kigger man igen på fagkundskaben, så har forskere
ved Aarhus Universitet på hjemmesiden “Vandkvalitet i vandløb”,
godtgjort, at spildevand og fysiske ændringer af vandløbene er de
mest kritiske problemer for vandløbene lige nu. Ikke udledninger
fra landbruget, så også her håber Bæredygtigt Landbrug, at
Miljøministeren vil lytte til fagkundskaben.

 Hvis Ida Auken for alvor mener, at det er så vigtigt at gå
foran på miljøområdet, hvordan kan det så være, at Danmark som et
af de eneste lande skal tvinges til at udfase fosfater fra
vaskemidler fra juni 2013, når hovedparten af EU-medlemmerne for
længe siden har fjernet det fra hylderne. Bæredygtigt Landbrug
mener, at fosfaterne har en langt mere skadelig virkning på
vandmiljøet end kvælstof, og derfor håber vi også, at Ida Auken vil
lytte til udenlandske forskere, da Danmark på dette punkt lever i
sin egen lille lukkede verden.

 Det er helt essentielt for naturen og landbrugets fremtid
i Danmark, at nye love og regler først implementeres, når det
faglige grundlag er fuldstændig på plads, og derfor opfordrer vi i
Bæredygtigt Landbrug regeringen til at tage konklusionerne fra
Faktahøringen og Natur- og Landbrugskommissionen med i
overvejelserne, før man gennemtrumfer en tvivlsom lovgivning, som
kommer til at koste arbejdspladser og eksportkroner uden at det
bliver til gavn for naturen.

 Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand Bæredygtigt
Landbrug

1 kommentar til “Er det ekstremistisk at stille spørgsmål?”

  1. I’m just commenting to let you be aware of of the exceptional discovery my cousin’s child enjoyed going through your blog. She discovered a wide variety of details, most notably how it is like to have a very effective coaching heart to get many more effortlessly fully understand certain extremely tough matters. You actually did more than my desires. I appreciate you for displaying such great, healthy, educational and also cool guidance on that topic to Evelyn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen