Landmand Carsten Søborg Andersen slår opgivende ud med armene.
Ordene rækker ikke. Det er umuligt at forklare, hvor frustreret man
kan blive, når talen falder på nye miljøkrav fra staten.
“Forskerne havde beregnet, at med de mindre udledningsmængder
for kvælstof, skulle det få ålegræsset til at brede sig 80
centimeter dybere, men det er gået lige den modsatte vej, det er
gået omkring en meter tilbage, så det har overhovedet ingen effekt
haft,” forklarer Carsten Søborg Andersen.
“Vi er jo skuffede over, med den store indsats, der er blevet
gjort, at man ikke kan måle det eller se det derude.”
Armene slås ud igen.
Han fortæller lavmælt, men med sikker stemmeføring, at man kan
se på saltindholdet, at 85-90 procent af vandet i Limfjorden er
Nordsøvand.
“Og det kan vi ikke påvirke ret meget herinde fra land.”
Carsten Søborg Andersen driver 110 hektar i Jammerbugt Kommune.
Over de sidste 25 år har han, som sine naboer og kolleger, igen og
igen rettet ind og rettet til efter vandplaner og miljøkrav fra
staten.
“Vi vil da ikke stille os på bagbenene, men det har udviklet sig
så meget, at det begynder at gøre rigtig ondt, og så er det jo, vi
begynder at stille spørgsmål. Har det i det hele taget nogen effekt
med alle de tiltag, når vi ikke kan se det ude i fjorden?,” spørger
han, før han fortsætter:
“Vi vil godt indrømme, at man kunne gøre en indsats i
inderlommerne, men det er jo tåbeligt at bruge alle de penge over
hele området, i stedet for at sætte indsatsen ind der, hvor vi kan
få noget virkning af det. Det er da fuldstændigt åndssvagt.”
Det er ikke kun kvælstofindsatsen, der kan få Carsten Søborg
Andersen til at slå opgivende ud med armene og tale med
overbevisning. Når talen falder på randzoner, bliver stemmen en
smule mere fast.
“Vi landmænd kan jo se, hvordan tingene fungerer, og vi kan jo
se, at randzonerne næsten ikke kommer til at have nogen virkning.
Det er spild af penge. Havde vi så bare vidst og kunnet se, at det
var noget, der hjalp, så tror jeg ikke, at vi havde været så meget
imod det, men når vi nu ved, at det ikke hjælper, så er det jo ad
Pommern til. Landmænd hader at gøre noget, der ikke virker.”
