Landmænd gør fælles front mod kommunen

Landmænd i Jammerbugt Kommune presser kommunalbestyrelsen, så den kan lægge pres på staten.

I Jammerbugt Kommune syntes landmændene, at de havde haft et
godt samarbejde med kommunen om vandplanerne – indtil kommunens
handleplan blev offentliggjort. Nu beder de om klar besked.

Kristian Østergaard byder indenfor i stuerne på sin gård i Ryaa
ved Aabybro. Der er kaffe på kanden og landmandskollegaen Carsten
Søborg Andersen er også inviteret. Men det er ikke for hyggens
skyld, at vi sidder her med musselmalede kopper og fruens
hjemmebag. Kristian Østergaard har noget på hjerte.

“I perioden fra 2006 til i dag har kommunen afgivet rigtig mange
høringssvar og bemærkninger til de statslige oplæg, og jeg har det
sådan, at dem kunne vi som landmænd ikke have skrevet bedre. Det er
råt for usødet sagt, hvad kommunen mener om det grundlag,
handleplanen bygger på”, forklarer han.

Med andre ord: Kommunen har talt landbrugets sag og især
påpeget, at statens beslutningstagen mangler faglighed. Kristian
Østergaard, Carsten Søborg Andersen og de otte andre i den
landmandsgruppe, de har lavet, har været fint tilfreds med
kommunens holdning og indsats i høringsperioden.

“Men vi var da mange, der spærrede øjnene noget op, da vi så
handlingsplanen for Jammerbugt Kommune. Vi troede faktisk ikke
rigtigt vores egne øjne. Den ligner jo ikke noget af den kritik,
kommunen selv er kommet med”, fortæller Kristian Østergaard.

Landmandsgruppen havde pludselig modvind fra allieret kant. Det
var uventet. Men det slår ikke Kristian Østergaard ud.

“Jeg vil sige det på den måde, at vi er et stort spørgsmålstegn,
men set i lyset af den holdning, der har været kommunalbestyrelsens
frem til i dag, vil jeg nu indtil det modsatte er bevist, være
optimist.”

Optimismen er dog ikke nok. Landmandgruppen har også sørget for
at samle underskrifter fra kommunens landmænd, så
kommunalbestyrelsen kan se, at det er et samlet erhverv, der er
bekymret for landbrugets fremtid i kommunen. De omkring 100
underskrifter blev afleveret til kommunaldirektør Henrik Hartmann
Jensen mandag den 25. juni 2012.

“Vi håber at få lavet en ændret handleplan, som vi og kommunen
kan leve med. Det er det, vi stiler efter, så vi kan blive ved med
at drive arealerne med højværdiafgrøder, der kan give et afkast til
samfundet”, fortæller Carsten Søborg Andersen. 

Manglende konsekvensanalyse
Landmandsgruppen, der opstod ud af en fælles interesse
for at gøre en forskel og prøve at ændre på statens planer, har
været enig med kommunen i kritikken af vandplanerne. Især den
manglende faglighed og metodefrihed, som kommunen har talt om, har
vakt genklang hos landmændene. Men at der hverken hos kommunen
eller staten er regnet på, hvad konsekvenserne bliver, vækker til
gengæld undren.

“Hvordan man kan tage en beslutning uden at vide, hvad det
koster, begriber jeg ikke. De er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet
til det, men i en politisk proces, hvor der er så meget på spil,
bør en kommunalbestyrelse af egen drift sætte nogle folk til at
lave en konsekvensvurdering, så de folkevalgte ved, hvad det er, de
træffer beslutning om”, påpeger Carsten Søborg Andersen og bliver
bakket op af Kristian Østergaard:

“Borgmesteren har jo udtalt i processen, at hvis den vandplan
bliver gennemført, sætter det en tredjedel af kommunen under vand.
Så er der en tredjedel af kommunens arealer, der forsumper. Det
står der i de papirer, han har sendt ud – det har han udtalt
offentligt. Hvis det er tilfældet, er det 22.000 hektar, ud af de
66.000 hektar, der dyrkes landbrugsmæssigt i kommunen, der
forsumper på grund af dårlig vandløbsvedligeholdelse. Og hvad er
værditabet?”

Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen