BL-direktør: Randzoner kan på ingen måde sammenlignes med brakarealer

Når fødevareminister Mette Gjerskov siger, at randzonerne gør det ud for den genopdyrkede braknatur, har det ingen gang på jord, siger direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen

Fødevareminister Mette Gjerskov siger, at en del af baggrunden
for, at Folketinget har vedtaget at udlægge 50.000 hektar
landbrugsjord som udyrkede randzoner er, at landbruget har
genopdyrket 160.000 hektar tidligere brakjord.

Men sådan kan man ikke stille det op, påpeger Bæredygtigt
Landbrugs direktør Vagn Lundsteen.

“Brakordningen var en fælles ordning for alle EU-lande. Otte
procent af landbrugsarealet skulle braklægges for at afstemme udbud
og efterspørgsel efter fødevarer i EU. Det er ikke meningen med
randzonerne, der er en national ordning, og de to ting kan på ingen
måde sidestilles,” siger direktøren.

Brakreglerne var ens for alle EU-medlemslande og det betød, at
de ikke påvirkede konkurrenceevnen landene imellem. Randzonerne er
nationale og bliver kun pålagt de danske landmænd, der dermed står
svagere i konkurrencen med nabolandenes landmænd. Et andet argument
mod Gjerskovs sammenligning er, at planen med randzonerne er, at
danskerne skal have mere adgang til naturen.

“Der har aldrig været offentlig adgang til brakarealerne, så det
kan ikke sammenlignes,” forklarer Vagn Lundsteen.

Direktøren undrer sig over, at ministeren, der tidligere har
udtalt, at randzonerne blev skabt for miljøet skyld, nu mener, at
randzonerne kan sidestilles med brakarealerne. Men hvis de skal
sidestilles, beder landmændene om én ting: Selvbestemmelse.

“Hvis vi skal lægge noget brak, hvorfor så ikke lade den enkelte
landmand selv tage hektar ud og vælge den dårligste jord, for
eksempel næringsfattig jord,” spørger direktøren.

Af Lene Skriver Bak, lsb@lfbl.dk

Scroll to Top