Vandplanerne – det endelige opgør

De betydelige og uoprettelige skader, som vandplanernes konsekvenser i form af ingen eller nedsat vandløbsvedligeholdelse vil medføre for landbrugserhvervet, bør medføre en suspension af vandplanerne.

BOG

Bæredygtigt Landbrug kræver i sin stævning af staten, at
de danske regler for kvælstofnormer, bræmmer og
vandløbsvedligeholdelse tages af bordet med tilbagevirkende
kraft.

 Bæredygtigt Landbrug har anmodet retten om, at den
stævning af staten, som foreningen afleverede til Retten i Hjørring
den 27. april, får opsættende virkning. Får foreningen medhold i
det forhold, så vil det betyde, at alle de begrænsninger dansk
landbrug har fået trukket ned over hovedet i forbindelse med tre
vandplaner vil træde ud af kraft, indtil retten har bestemt, om
Danmark har handlet i strid med de gældende EU-regler i forbindelse
med implementeringen af Vandmiljøplan 1, 2 og 3.

 Allerede i juni måned 2012 kommer Naturstyrelsen og
Miljøministeriets advokat, Kammeradvokaten, med et svar på, hvordan
staten stiller sig i forhold til stævningen, og inden for de næste
to til tre år forventer Bæredygtigt Landbrug, at retten afsiger sin
dom, som endeligt vil belyse, om Danmark har forbrudt sig imod
EU-Kommissionens regler i forbindelse med de mange tvivlsomme
begrænsninger på landbrugsproduktion og vandløbsvedligeholdelse i
Danmark. Tiltag, som Bæredygtigt Landbrug anslår har kostet Danmark
og dansk landbrug mere end 100 mia. kroner at implementere.
 Tiltag, som vel at mærke ikke har haft nogen målbar positiv
effekt på miljøtilstanden i Danmark.

Betingelser for opsættende virkning (anerkendt af
Højesteret)

OVERSVOEMMELSE500_200

Skadelidte (samfund og landbrug) påføres en skade, som er
alvorlig og muligvis uoprettelig.

Samfundets samlede interesser vejer tungere, end de fastsatte
indgreb.

På baggrund af denne regel mener Bæredygtigt Landbrug, at man
står med en meget stærk sag på hånden, da den skade Vandplanerne
kommer til at forsage, kommer til at amputere et helt erhverv,
samtidig med at de økonomiske konsekvenser for samfundet bliver
uoverskuelige.

 I en højesteretsdom fra 2000 hedder det,” Den skade,
skadelidte kan blive påført, må antages at være alvorlig og
muligvis uoprettelig. Risikoen for en skadevirkning, tillægges
større vægt end det offentliges interesse”.Denne vurdering bygger
på EU-Domstolens tekst, der hedder (oversat fra engelsk):”Dette
betyder at, hvor det er nødvendigt, kan den nationale domstol
udlede direkte fra EU-Domstolen, magten til at suspendere en
bestemmelse i national lovgivningi sager om foreløbige
forholdsregler.”

 Der bliver kendt opsættende virkning fordi skaden er
alvorlig og uoprettelig, væsentlige samfundsinteresser vægter
tungest og der er et rimeligt grundlag for at indlede sagen.

 Ifølge juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet,
har Bæredygtigt Landbrug en god mulighed for at få opsættende
virkning. Således sagde han den 31. maj i Jyllands-Posten: “Den
danske basisanalyse af vandplanernes konsekvenser er en vittighed“.

Han konkluderer, at de danske myndigheder har handlet i strid
med EU-retten, selvom direktivet ellers er lige til. Han udtalte
videre, at: “Det her er som to blinde, der sidder og diskuterer
udsigten. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne af vandplanerne bliver,
fordi vi aldrig har udført de krævede konsekvensanalyser”.

 

 Uoprettelige konsekvenser for
erhvervet.

Afvandingskanal Nordfyn

De betydelige og uoprettelige skader, som vandplanernes
konsekvenser i form af ingen eller nedsat vandløbsvedligeholdelse
vil medføre for landbrugserhvervet, bør medføre en suspension af
vandplanerne. Det er Bæredygtigt Landbrugs klare mål, efter
foreningen i samarbejde med eksperter og foreningens advokat
Hansen/Sønderby har fundet frem til, at der er voldsomme
uoverensstemmelser imellem EU-Lovgivningen på området og de danske
oversættelser af lovteksterne og den implementering, som har fundet
sted i Danmark igennem de seneste tre årtier.

  Den nedsatte vandløbsvedligeholdelse vil allerede nu
kunne mærkes, hvis ikke kommunerne fastholdes i
vandløbsvedligeholdelsen. Vandløbsvedligeholdelsen består blandt
andet i grødeskæring i vandløbene og fjernelse af véd og sediment,
som kan forhindre vandets fri passage, så byer og landbrug i
forbindelse med vandløbene ikke kan få afledt vandet. Når først
vandet i vandløbene stiger, vil drænrørene lukke til, og der vil
ifølge eksperter fra Dansk Hydraulisk Institut og flere agronomer
opstå uoprettelig skade på det danske landbrugsland.

 Ca. 60 % af det danske landbrugsland er drænet med ca. 1
mio. kilometer drænrør. Det er ikke for sjov skyld, at datidens
hårdtarbejdende mennesker har gravet drænrørene ned med en
håndskovl i 1-2 meters dybde. Det har været et enormt arbejde, som
vi kan takke vore forfædre for. Rent faktisk var det tilbage i
30’erne et krav, at landbruget drænede jorden, hvis bønderne ville
opnå støtte fra staten, da målet var at skabe mere landbrugsjord og
dermed flere fødevarer. Hvis ikke de tidligere generationer havde
drænet jorden, havde Danmark i dag været et sumpområde, hvor
landbruget kun få steder kunne dyrkes optimalt. Den veldrænede
landbrugsjord er i dag en selvfølge, men sådan har det ikke altid
været. Hvis ikke vi får stoppet vandplanerne, vil Danmark igen
blive en sump, som det var tilfældet for 150 år siden.

 Det er ikke kun de drænede arealer, der vil blive ramt.
Også de arealer, primært i Vest – og Midtjylland, der ikke er
drænet med rør i jorden, men med kanaler, vil blive forsumpede.
Vandstanden i vandløbet afspejler vandstanden i jorden. Når jorden
er våd, vil rødderne ikke udvikle sig. Det medfører at planterne er
meget følsomme over for tørke og jorden bliver sur. Selv en lille
stigning i vandstanden vil føre til en markant nedgang i udbyttet
på markerne.

 Bæredygtigt Landbrug vurderer, at forsumpningen af jorden
vil gøre den altovervejende del af Danmarks landbrugsjord urentabel
at dyrke allerede efter første år med nedsat eller ingen
vandløbsvedligeholdelse.

 Konsekvenserne for dansk landbrug vil være uoverskuelige.
Hos Bæredygtigt Landbrug vurderer man et samlet årligt tab på mere
end 7 mia. kroner. Hertil skal lægges omkostningerne for samfundet,
på minimum det dobbelte, som fremkommer i forbindelse med en stærkt
faldende produktion på markerne, med en faldende fødevareproduktion
til følge. Et fald, som giver færre skattekroner til stat og
kommuner, og et fald, som vil føre til, at i tusindevis af folk i
landbruget og følgeerhvervene vil miste deres arbejde. Hertil vil
der være et samlet værditab på jorden i størrelsen 188 mia. kroner.
Det vil medføre at stort set hele det danske landbrug vil blive
insolvent inden for få år.

 

Naturstyrelsen og Miljøministeriet skal forholde sig til
konsekvenserne

Karing på Falster

Det er en ordentlig moppedreng af en stævning landets 98
kommuner modtager i disse uger fra medlemmer af Bæredygtigt
Landbrug. Små 1.600 sider fylder sagen, men læserne kan trøste sig
med, at det kun er de første 45 sider, der er selve stævningen.
Derefter følger så de udførlige beviser for Bæredygtigt Landbrugs
påstande. Med afleveringen af stævningen til Retten i Hjørring
startede et langt sejt træk, hvor det nu bliver op til
Naturstyrelsen og Miljøministeriet at modbevise den solide
dokumentation, som advokaterne Hansen-Sønderby har stykket sammen
på vegne af Bæredygtigt Landbrug. Ved at aflevere stævningen til
alle landets kommuner vil Bæredygtigt Landbrug åbne øjnene for
borgmestrene, så de med egne øjne kan se, hvor store konsekvenser
implementeringen af Vandplanerne og Randzonelovgivningen kommer til
at få i deres lokalområde.

 Hos Kommunernes Landsforening tager man sagen meget
seriøst. Den 30. maj skrev Miljøministeriet og Naturstyrelsens
advokat, Kammeradvokaten, i et svar til Kommunernes Landsforening,
at landets 98 kommuner fortsat er “forpligtet til at udarbejde en
handleplan for, hvordan kommunen vil realisere vandplanen og
indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område”, men
samtidig pointeres det, at domstolene skal tage stilling til
Bæredygtigt Landbrugs begæring om opsættende virkning, og allerede
i juni vil Kammeradvokaten afgive svarskrift i retssagen, hvor
spørgsmålet om opsættende virkning vil blive adresseret.

Kommunerne skal inden den 22. juni have en handleplan klar for
implementeringen af Vandplanerne. De Vandplaner, som Regeringen
indsendte til EU den 22. deceber 2011. Slagelse har som den første
kommune valgt ikke at have en handleplan klar til skæringsdatoen,
da et flertal i byrådet ikke mener, at man på grundlag af
Vandplanerne i den nuværende form har tilstrækkelig dokumentation
for, at tiltagene i planerne vil have en positiv effekt for
miljøet, og at konsekvenserne af tiltagene simpelthen kan vise sig
at blive katastrofale for kommunens økonomi.

I Slagelse mener et flertal i byrådet ikke, det vil være seriøst
at påbegynde implementeringen, når ikke engang Folketingets
Fødevareudvalg og Miljøudvalg kan finde hoved og hale i grundlaget
for Vandplanerne. Begge udvalg besluttede enstemmigt den 23. og 24.
maj at nedsætte et fakta-udvalg med uvildige eksperter, så Danmarks
Vandplaner efter tre årtier omsider kan blive evalueret, så det en
gang for alle kan blive konstateret, om bræmmer, kvælstofnormer og
reduceret vandløbsvedligeholdelse har haft en effekt, eller om man
simpelthen har spildt i omegnen af 100 mia kroner.

Bæredygtigt Landbrug frygter, at det sidste er tilfældet.

Klik her
for at læse om Bæredygtigt Landbrugs stævning af den danske
stat

Klik her
for at gå til Bæredygtigt Landbrugs facebookside

Af Jakob Tilma og Vagn Lundsteen , Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen