Tusindvis af job i landbruget – hvis bare vi fik lov

Hvis landbruget fik lov, kunne det uden videre bidrage med 45 mia. ekstra om året til samfundsøkonomien - eller det der svarer til tre gange efterlønsbidragene samt med minimum 30. 000 nye job om året, sagde Jesper Bo Jensen på Folkemødet.

Jesper Bo Jensen

“Der ligger en milliardeksport og tusindvis af nye
arbejdspladser og venter, hvis landbruget får lov til at producere
under samme rammevilkår som i de andre EU-lande,” det var det klare
budskab fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen torsdag eftermiddag
til politikerne og alle de andre tilhørere, som havde lagt vejen
forbi Speakers Corner på Folkemødet i Allinge.

Jesper Bo Jensen understregede, at den økonomiske udvikling i
Asien og Sydamerika, hvor en voksende middelklasse råber efter
gode, friske, sunde fødevarer er en gylden mulighed for at skaffe
nye job og en voksende eksportindtægt i milliardklassen til den
slunkne danske statskasse.

EU´s bedste dyrevelfærd
“Dansk landbrug kan også bryste sig af, at den har en dyrevelfærd,
som de andre EU-lande ikke kan hamle op med på nogen som helst
måde, men alligevel fortsætter politikerne med at tæppebombe
fødevareproducenterne med nye regler og krav, som ganske enkelt kun
har det ene formål, at besværliggøre landbrugsproduktionen, for som
det hedder, at tage hånd om vores miljø.

“Sandheden er, at vi kan producere 25- 30 procent flere grise og
det samme antal kvæg, uden at det vil forværre vores miljø på nogen
som helst måde, sagde Jesper Bo Jensen.

Hvis landbruget fik lov, kunne det uden videre bidrage med 45
mia. ekstra om året til samfundsøkonomien – eller det der svarer
til tre gange efterlønsbidragene samt med minimum 30. 000 nye job
om året, sagde Jesper Bo Jensen.

Læs Jesper Bo Jensen rapport
“Hvad kan dansk landbrug producere med anden regulering af
erhvervet”

Læs
mere om Bæredygtigt Landbrugs program på Bornholm

Af Justinus Johannesen, journalist, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top