Landboforeningsformand: Sæt Gjerskov af ministerholdet

Ifølge Mogens Dall skal Fødevareministeren skiftes ud, ellers er den eneste mulighed for at landbruget skal overleve som erhverv, at fødevare- og landbrugsområdet flyttet til enten Erhvervs- og Vækstministeriet eller til Eksport- og Udviklingsministeriet.

Mark500_200GRAF

Mogens Dall, formand for Landbosyd, har fået nok af Mette
Gjerskov

Mogens Dall

“Bægeret er ved at flyde over. Kort sagt, jeg har fået nok af
Mette Gjerskov. Det er derfor mit håb, at Helle Thorning Schmidt
sætter Mette Gjerskov af ministerholdet her og nu”, det siger
formand for Landbosyd Mogens Dall.

Mogens Dall tilføjer, at hvis Statsministeren ikke har planer om
at skifte hende ud, så er den eneste mulighed for at landbruget
skal overleve som erhverv, at vi får fødevare- og landbrugsområdet
flyttet til enten Erhvervs- og Vækstministeriet eller til Eksport-
og Udviklingsministeriet.Mogens Dall understreger, at han
personligt har fået mere end rigeligt af Mette Gjerskovs
bagstræberiske behandling af landbruget. Landboforeningsformanden
siger, at det ingen hemmelighed er, at Mette Gjerskov har mere end
svært med i det daglige, at skjule sin store foragt for landbruget.
Et erhverv, som ifølge Mogens Dall bidrager med milliarder til
vores fælles husholdning, og som hun burde være pavestolt af at stå
i spidsen for.

Randzonerne koster 4.000 arbejdspladser

Mark500_200GRAF

Mogens Dall efterlyser en mere konkret udmelding fra Mette
Gjerskov om, hvor de tusindvis af arbejdspladser som forsvinder i
primærproduktionen og på slagterierne, når randzonelovgivningen er
fuldt implementeret skal komme fra. Alene randzonerne har Landbosyd
regnet sig frem til kommer til at koste 4.080 arbejdspladser.

“Vi har som flest bekendt skudsikre beregninger der viser, at
500 dyreenheder skaffer 17 arbejdspladser i primærproduktionen og i
servicefagene, som bliver flittigt brugt af landbruget, siger
Mogens Dall.

“Mette Gjerskov er ikke bare bagstræberisk, men skygger også
direkte for de fornuftige løsninger, som landbruget i høj grad
kunne medvirke til med at genskabe vækst og udvikling i det danske
samfund i form af sunde fødevarer og vedvarende energi”, siger
Mogens Dall.

Mogen Dall understreger, at sangen fra Mette Gjerskov om de
mange grønne arbejdspladser begynder at blive lidt falsk. Hvor skal
de grønne arbejdsplader komme fra, hvornår kommer de og hvem får
glæde og gavn af dem, spørger formanden for Landbosyd, der gerne
ser en ny minister for Fødevarer- og landbrug på Slotsholmen.

 Af Justinus Johannesen, Bæredygtigt Landbrug –
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen