Kommunerne skal kende sandheden om Vandplanerne og Randzonelovgivningen

Asger Diness Andersen fremlagde på kommunalbestyrelsesmødet i Vordingborg vedr sagen om vandplaner torsdag d 31 maj 2012 stærke argumenter for, at kommunen burde udsætte vedtagelsen af handleplaner, da grundlaget for Vandplanerne og Randzonerne er mangelfuldt. Argumentationen kan bruges som inspiration, til alle, der har mod på at fortælle sin kommunalbestyrelsen, hvad konsekvenserne bliver, hvis man

Scenarie2

Følg Asgers Diness Andersens eksempel og læg pres på din
egen kommunne – og hellere i dag end i morgen.

Asger Diness Andersen fremlagde på kommunalbestyrelsesmødet i
Vordingborg vedr sagen om vandplaner torsdag d 31 maj 2012 stærke
argumenter for, at kommunen burde udsætte vedtagelsen af
handleplaner, da grundlaget for Vandplanerne og Randzonerne er
mangelfuldt. Argumentationen kan bruges som inspiration, til alle,
der har mod på at fortælle sin kommunalbestyrelse, hvad
konsekvenserne bliver, hvis man vælger at implementere Vandplanerne
og Randzonelovgivningen. Der er meget på spil.

De begrundelser der har været fremført for nødvendigheden af
vandplanerne er tvivlsomme.
Det er påtalt af EU kommissionen i 2007 og igen i januar 2012 at
den danske tolkning af vandrammedirektivet er for snæver – dette
til trods fastholder den danske stat mod bedrevidende den snævre
fortolkning af vandplanerne. 

der er også en overimplementering i gang i Danmark i forhold til
kravene fra EU. 
Det kan f.eks. ses af at der er en enorm forskel på hvilke vandløb
der er omfattet af planerne i Slesvig Holsten i Nordtyskland og
planerne på den anden side af grænsen for hvilke vandløb der er
medtaget i Danmark.
I Danmark er næsten alle vandløb taget med og viser et meget
fintmasket net hvorimod de fleste vandløb i Tyskland er erklæret
for kunstige eller delvis modificerede.
Der har været usikkerhed om hvilke vandløb der er omfattet af
reglerne og miljøstyrelsen har villet tørre opgaven af på
kommunerne at udpege hvilke vandløb der er omfattet af bræmmer og
hvilke der ikke er.
Det er jo tankevækkende og deprimerende – at i en tid hvor man
snakker om hvad vi skal leve af og hvordan vi skaber vækst og
velfærd så laver man tiltag der reducerer indtjeningen og er
tabsgivende for erhvervslivet. 
Hvis man siger ja til vandplanerne så vil man sikre at Vordingborg
fortsat kan fastholde sin bundplacering som landets mest
erhvervsfjendske kommune og det er nok ikke et prædikat
borgmesteren eller borgerne vil bryde sig om . 
Tilsvarende kan vi konstatere at borgmester Carsten Kissmeyer fra
Ikast Brande støtter protesten mod vandplanerne. Carsten Kissmeyer
er bekymret for at vandplanerne kommer til at koste arbejdspladser
i kommunen . Det skal vel lige tilføjes at Ikast Brande kommune er
valgt som den mest erhvervsvenlige kommune 2 år i træk. 
Og han udtaler:
Der er fra mange sider rejst tvivl om hvorvidt det faglige
grundlag for den indsats vi skal i gang med at presse ned over
landbruget er i orden. Så jeg er dybt betænkelig ved at
implementere vandplanerne på det grundlag der ligger nu. Det er
vigtigt at planerne har den ønskede effekt og at den gennemføres i
takt med de lande vi skal konkurrere med, for vi har brug for den
vækst og de arbejdspladser landbruget bidrager med hvis vi ikke
skal miste velstand og og velfærd. Derfor skal grundlaget være i
orden før vi går videre.
Det er også tankevækkende at borgmester, NNF og landmænd fra Thy
går i fælles kamp mod randzonerne hvor en hel egn står sammen om at
bevare værdier og arbejdspladser.
I folketinget er både fødevareudvalget og miljøudvalget enige om
at få en fornyet høring om vandplanerne hvor man skal se på sagen
en gang til. Man er godt klar over at man har sovet i timen.
Bæredygtigt landbrug har tidligere stævnet staten for
vandplanerne.
Landbrug og Fødevarer har stævnet staten i dag – d. 31.maj 2012 og
stævningen er indleveret ved byretten i Esbjerg.
Målet med stævningen er at få erklæret vandplanerne for
ugyldige.
Retten vil tage stilling til hvorvidt sagen har opsættende
virkning.
Problemet er at vandløbene ikke er klassificeret rigtigt og at
embedsværket på egen hånd har overimplementeret
vandrammedirektivet. Jeg må erkende at både den nuværende og den
tidligere regering har sovet i timen. Er det DJØFerne der tager
magten fra politikerne – ja det er jo interessant
problemstilling. 
Foreningen af kommunale tekniske chefer KTC hvor en tidligere
teknisk direktør fra Vordingborg er formand har netop afsluttet en
natur og miljøkonference på Nyborg Strand d 22 og 23 maj. De
indbudte var medarbejdere i stat , regioner, kommuner
interesseorganisationer, private virksomheder. Politikere var ikke
indbudt. Det der er interessant er, at temaet var:
-at samle hele natur og milkjøsektoren til et brag af en
konference så medarbejderne i fællesskab kunne sætte retningen for
udviklingen af den danske natur og for miljøet.
Hvis man spørger 100 mennesker på gaden om de vil have et bedre
miljø så svarer de fleste jo ja. Problemet er bare at man mangler
Bjørn Lomborgs opgørelse af hvad man eller kan få for de penge.
Vandplanerne koster det offentlige over 1 milliard,. Derudover
forventes det at minimum 50.000 ha randzoner skal trækkes ud af
dyrkning hvilket vil medføre et tab af aktiver på 7500 millioner
kroner. Det er et tab som tørres af på landmænd, kreditforeninger
og banker. Derudover vil der være et samfundsmæssigt produktionstab
i størrelsesorden på 200-250 millioner årligt. Her har den
nuværende regering tilbudt 92 millioner i kompensation i år
1.
Jeg ved ikke hvad I ville sige til at 10% af jeres grund i den ene
ende skulle ligge hen med græs og at alle borgerne kunne vade forbi
– og så med en kompensation på 18 øre pr m2.
Randzonerne må ifølge den nuværende regering ikke dyrkes og
kompensationen er latterlig i forhold til de tab der kan forventes.
For at gnide salt i såret har fødevare ministeren meldt ud at der
skal offentlig adgang langs med vandløbene. 
Juridisk er vandplanerne tvivlsomme. 
De strider imod grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.
-og hvis der skal eksproprieres skal der gives en passende
erstatning. Det som regeringen tilbyder er langt fra en passende og
rimelig erstatning. Advokatrådets høringssvar til vandplanerne er
også interessant i denne sammenhæng. 
Hvis vi ser på konsekvenserne så kan jeg jo tage et lille eksempel
for at vise tåbeligheden med al tydelighed:
Hos landmand Nels Poulsen i Mern er der et vandløb som kaldes Ø
Egesborg vandløb. Der er tale om en strækning på 474 meter rørlagt
vandløb som kommunen har foreslået skal åbnes og det er en del af
vandplanerne. Det er sådan at der er 2 stykker jord – et på hver
side af omfartsvejen ved Øster egesborg. Da vejen i sin tid blev
lavet blev der indgået en aftale mellem den daværende kommune og
ejeren om at der blev lagt en ny omfartsvej ind over landmandens
jord og til gengæld fik han lov tkil at rørlægge vandløbet og fik
en mindre erstatning.
Nu vil man grave vandløbet op og give ham en erstatning på 142200
kr. Det lyder jo meget godt.
Det der er problemet er jo at der medfølger gratis en tvangsgave
på 2 x 10 meter bræmmer – 9480 m2 – hertil kommer selve vandløbet
1500 m2 altså en reduktion af de 2 marker på ca 30 %.
2 marker der vel udgør ca 4 hektar svarende til 35 parcelhusgrunde
bliver reduceret til 3-4 små trekanter der ikke har nogen
dyrkningsværdi med de store maskiner der er i dag. Derudover vil
mange landmænd få problemer i forhold til størrelsen af dyreholdet
med at skaffe foder , miljøkrav o.s.v.
Derfor er min opfording tiul kommunalbestyrelsen:
Der er kun en vej hvis vi igen skal have mere gang i hjulene og
det er øget konkurrencekraft.
Landbruget bidrager med 57 % af nettovalutaindtægten – og
landbruget er et af meget få erhverv der på grund af stor dygtighed
kan producere varer til en konkurrencedygtig pris i et område med
store omkostninger.
Vi vil aldrig nå i mål med at få opfyldt miljøkravene- fordi det
er blevet til en hel beskæftigelseindustri og hvis man nåede målet
ville miljøfolkene jo blive arbejdsløse. Derfor har de heller ikke
villet fastsætte hvilke mål der f.eks. skulle gælde for udledning
af kvælstof fra markerne. Man er jo allerede i dag derhenne hvor
målinger viser at der fra mange marker ikke er mere udvaskning af
kvælstof fra dyrkede marker end fra udyrkede arealer. Ja altså lige
hvis vi ser bort fra de økologiske arealer hvor der sker en
betydelig udvaskning. 
Hvis vi skal bevæge os væk fra den lidet flatterende plads som
nummer sjok i opgørelsen fra Dansk Industri over erhvervsvenlige
kommuner så gøres det ikke på en gang – eller ved at udsende
positive pressemeddelelser – det gøres ved hundredvis af
enkeltbeslutninger. Kommunalbestyrelsen har i dag muligheden for
enten 
at sige ja til vandplanerne og bevæge sig i en erhvervsfjendsk
retning – eller 
at udsætte beslutningen eller direkte sige nej til vandplanerne
som man har gjort i Slagelse kommune i tirsdagens
kommunalbestyrelsesmøde..
Eller man kan følge med lemmingestrømmen og sige ja – uden at
tænke på konsekvenserne og dermed fastholde kommunen som nummer
sjok i erhvervsvenlighed – 
Jeg er ikke i tvivl.
Jeg vil opfordre jer alle til at udsætte beslutningen eller
alternativt at sige nej til vandplanerne. 

Til sidst vil jeg nævne at Jyllands-Posten i dag har bragt
artiklen 
“Oprøret mod vandplaner breder sig”, hvor professor Peter Pagh,
Københavns Universitet, landets førende miljøretsekspert
udtaler:
“Den danske basisanalyse af vandplanernes konsekvenser er en
vittighed”. Han konkluderer, at de danske myndigheder har handlet i
strid medEU-retten, selvom direktivet ellers er lige til. Han
udtaler direkte, at “Det her er som to blinde, der sidder og
diskuterer udsigten. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne af
vandplanerne bliver, fordi vi aldrig har udført de krævede
konsekvensanalyser”.
Dette er klar og direkte tale. De danske vandplaner er EU-stridige
og dermed ulovlige.

Ovenstående var et indlæg på kommunalbestyrelsesmødet i
Vordingborg vedr sagen om vandplaner torsdag d 31 maj
2012.

Resultat: Vi fik hele kommunalbestyrelsen til at der blev
tilføjet:

Den stævning der er fremsat mod staten følges nøje, og
såfremt sagem får opsættende virlning og mljøministeren
tilbagekalder vandplanerne vil aktiviteterne blive
stoppet.”

Desværre er vi i mindretal, jeg ville ellers gerne have fulgt
Slagelses eksempel, men så langt kunne vi ikke nå.

Af Asger Diness Andersen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen