GEUS: Pesticider er ikke årsag til lukning af vandboringer

Når DANVA udtaler sig til pressen om, at der siden 2009 er lukket to vandboringer om ugen - eller omkring 100 om året, fordi der er fundet for høje koncentrationer af pesticider i drikkevandet, er det en lodret løgn.

Vandboring, Kattrup Gods500_200

I 2009 blev der lukket fire vandboringer på grund af at
grænseværdien for pesticider var overskredet.

Når DANVA udtaler sig til pressen om, at der siden 2009 er
lukket to vandboringer om ugen – eller omkring 100 om året, fordi
der er fundet for høje koncentrationer af pesticider i
drikkevandet, er det en lodret løgn.

Sandheden er, at DANVA får sin oplysninger om vandboringer og
vandværker, som bliver taget ud af drift fra GEUS, og de seneste
oplysninger DANVA har fået fra GEUS ligger helt tilbage til juni
2010, og drejer sig om perioden fra 1988-2008.

Det siger Walther Brüch fra GEUS som tilføjer, at GEUS ikke kan
bekræfte, at der er lukket to vandboringer om ugen sinde 2009 på
grund af pesticider, fordi GEUS mangler oplysninger fra kommunerne
om, hvor mange vandboringer er taget ud af drift for denne periode.
Det er kommunerne, som indberetter mulige lukninger af vandboringer
til GEUS, som siden lader disse oplysninger gå videre til
DANVA.

Walther Brüch siger, at GEUS heller ikke kan sige, hvorfor
boringerne er taget ud af drift. Det kan være på grund af større
eller mindre koncentrationer af pesticider, men det kan sagtens
også skyldes tekniske årsåger som at boringen falder sammen eller
fordi, man har fundet stoffer i drikkevandet, som intet som helst
har med landbruget at gøre,” siger Walther Brüsch.

Når Lars Ficher fra DANVA bliver konfronteret med disse
oplysninger og spurgt, hvor DANVA har sine informationer fra som de
bruger som baggrundsmateriale, når de udtaler, at der er i snit
lukker to vandboringer om ugen på grund af pesticider, bliver han
lidt uklar i mælet.

“Jeg er ikke klar over, hvor vi har de her oplysninger fra, men
det skal jeg prøve at undersøge nærmere. Jeg siger heller ikke at
det alene skyldes for mange pesticider i drikkevandet, at de bliver
taget ud af drift eller lukket. Mange gange har vi boringerne under
observation i et stykke tid, og efter nogle uger, bliver mange af
dem åbnet igen,” siger Lars Fischer.

I juni 2011 spurgte nuværende fødevareminister Mette Gjerskov
daværende miljøminister Karen Ellemann, hvor mange vandboringer,
der blev lukket fra 2002-2009 på grund af pesticider. Svaret fra
ministeren var at f.eks. i 2006 blev der lukket 29 vandboringer af
dem, var der kun en der skyldtes pesticider. I 2009 blev der lukket
117 vandboringer og af dem var der kun fire, der blev lukket på
grund af at grænseværdien for pesticider var overskredet.

Så de her oplysninger taler deres tydelige sprog, at DANVA´s
oplysninger om, at der lukker omkring 100 vandboringer om året, som
hovedsageligt skyldes for mange pesticider, er grebet ud af den blå
luft.

“Det er skræmmende, at oplysninger fra DANVA som er grebet ud af
den blå luft, nu skal danne baggrund for en intens hetz mod
landbruget i både trykte og elektroniske medier, siger dir. Vagn
Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug.

Af Justinus Johannesen

 

 

 

Scroll to Top