Bornholm fik vækstpakke af Bæredygtigt Landbrug

Rapporten Bornholm – øen med et stort landbrugspotentiale, som cand. oecon. Bjarne Brønserud har udarbejdet viser, at hvis landbruget på Bornholm fik samme produktions muligheder som i Tyskland, kunne der uden videre skabes en ekstra årlig indtjening på 180 mio. kr.

 Overrækkelse

Den bedst tænkelige gave til Bornholm

“Det ville lune gevaldigt, hvis vi fik de her 61 mio. ekstra i
kommunekassen. Tænk på hvor megen mere service, vi kunne diske op
med til unge som ældre på Bornholm. Det er som bekendt altid sjovt
at modtage gaver og et stort tocifret millionbeløb samt hundredevis
af nye arbejdspladser, er den bedste gave, vi kan modtage her på
solskinsøen fordi, er der noget, vi skriger efter, så er det flere
skattekroner og ikke mindst nye arbejdspladser.”  

Det var en sveddryppende viceborgmester, Steen Colberg Jensen
(V), som modtog vækstchecken samt en rapport fra Bæredygtigt
Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, som lovede at
fordoble beløbet, hvis bare landbruget på Bornholm får lov til at
producere under samme rammevilkår som i Tyskland.

Steen Colberg Jensens (V) tilføjede, at han glædede sig meget
til at studere rapporten nærmere, og lovede, at han ville tage alle
informationer, råd og vejledninger fra rapporten med i det videre
politiske arbejde for at skaffe flere skatteindtægter og nye
arbejdspladser til Bornholm. 

 

Flere indtægter

Rapporten Bornholm – øen med et stort landbrugspotentiale, som
cand. oecon. Bjarne Brønserud har udarbejdet viser, at hvis
landbruget på Bornholm fik samme produktions muligheder som i
Tyskland, kunne der uden videre skabes en ekstra årlig indtjening
på 180 mio. kr. samtidig med, at der minimum kommer 150 nye job til
de hårdt trængte øsamfund om året.

Læs Bjarne
Brønseruds rapport “Bornholm – øen med et stort
landbrugspotentiale”.

Af Justinus Johannesen, journalist – jujo@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen