Ida Aukens kvælstofområder kvæler fiskene

18 nye vådområder skal ifølge Miljøministeren fjerne 400 tons næringsstof, men samtidig forsvinder 1200 tons ilt, og dermed livsgrundlaget for fiskebestanden i de omkringliggende søer og vandløb.

 Ko2

Miljøminister Ida Auken præsenterede den 2. maj 18 naturområder
i Danmark, hvor man vil oversvømme marker og enge for at fjerne
kvælstof fra vandmiljøet, og meget tyder da også på, at
kvælstofniveauet falder, når vandløbene overrisler markerne. Men
desværre er kvælstof er ikke det eneste, der forsvinder fra vandet,
når vandløbsvedligeholdelsen sættes i bero. Ilten forsvinder også,
og det bevirker, at man i bestræbelsen på at begrænse
kvælstofmængden, udrydder fiskene. Vand, der løber igennem de
overrislede kvælstofzoner bliver så iltfattigt, at det tager livet
af laks og ørreder indenfor få minutter.

I foreningen Bæredygtigt Landbrug, hvis 3.800 medlemmer i mange
tilfælde skal lægge jord til de oversvømmelser, som Miljøministeren
nu har præsenteret, er man forfærdede over den manglende
naturforståelse, der tilsyneladende hersker i Naturstyrelsen.
Ifølge foreningens direktør, Vagn Lundsteen, så har man fra
embedsværkets side fuldstændig ensidigt valgt at bruge kræfterne på
at jagte kvælstof, selvom der intet videnskabligt belæg er for, at
kvælstof skulle være skadeligt for vandmiljøet.

“Vi er fuldstændig uforstående over for Naturstyrelsens
manglende viden på vandmiljøområdet, og vi undrer os over, at Ida
Auken (SF) lader sig forføre af uvidende embedsfolk. Nitrat består
af ét kvælstofatom og tre iltatomer, så hver gang man fjerner 1
kilo kvælstof, så fjerner man 3 kilo ilt fra vandmiljøet, og ilt er
altså grundlaget for alt liv – også i de danske vandløb.
Naturstyrelsen har simpelthen ikke forstået, hvordan naturen
fungerer”, slutter Vagn Lundsteen.

Ilten forsvandt fra kvælstofindsatsområde
Vandet i Lindenborg Å ved Rebild Bakker i Nordjylland var
i bestræbelserne på at fjerne kvælstof fra å-løbet i 2005 blevet
omdannet til et indsatsområde, hvor man standsede grødeskæringen,
så vand fra åløbet kunne oversvømme de omkringliggende marker – og
operationen lykkedes til fulde. Vandet fra åen løb planmæssigt ind
over marker og enge, og umiddelbart var der tale om en succes – i
hvert fald hvis man udelukkende kiggede på Lindenborg Å´s indhold
af kvælstof, som ved tilløbet blev målt til 6 mg/l og efter
vådområdet til blot 2 mg/liter. EU´s grænseværdi for Total Nitrat i
vandløb er på 11,3 mg/l, hvilket også er grænseværdien for
drikkevand i EU.

 Vådområder til naturlig bortrensning af kvælstof
forudsætter, ifølge en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser fra
1997, et iltfrit eller meget iltfattigt vandmiljø for at
denitrifikation kan finde sted. “Kvælstof fjernes ved
denitrifikation, hvor nitrat under iltfrie forhold ved en biologisk
eller kemisk proces, omdannes til frit kvælstof, der afgasser til
luften”, hedder det i rapporten “Næringsstoffer – arealanvendelse
og naturgenopretning .

Græsgåetud

 I 2005 blev man i Nordjyllands Amtskommune opmærksomme på,
at der var et foruroligende lavt ilt-indhold i Lindenborg Å, og man
indgik derfor et samarbejde med Aalborg Universitet, så man kunne
få kortlagt, hvorfor ilten var forsvundet fra Lindenborg Å. I 2005
blev der foretaget grundige undersøgelser af, hvad der havde skabt
iltsvind i åen, og i 2006 var Institut for Kemi, Miljø og
Bioteknologipå Aalborg Universitet klar med sin konklusion i
rapporten ” ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV:
Lindenborg Å´s gennemstrømning af engarealet bevirkede et markant
fald i iltkoncentrationen i åen, hvilket skyldtes et højt
iltforbrug på engen og i grøden i vandløbet.

 Undersøgelsen konkluderede, at oversvømmede engområder
fjerner al ilt fra både åvandet, og fra det vand, som tilføres via
bække og dræn. Hvor iltindholdet i vandet på strækningen før det
oversvømmede areal var på 10 mg/l, så var det ved afløbet fra det
oversvømmede areal faldet helt ned til 2 mg ilt per liter. Til
sammenligning, så flygter ørreder fra vandet når det når et niveau
på 4 mg på liter – og falder det til 2 mg, så dør ørreder og laks,
ifølge de aalborgensiske forskere, i løbet af få minutter som følge
af iltsvind.

 
Grødeskæring førte ilten tilbage i vandløb
Planternes store forbrug af ilt blev af holdet bag
rapporten set som den direkte årsag til iltsvindet i vandet, og de
konkluderede, at det udelukkende var “normale” ting som bundens og
planternes respiration, der forbrugte al ilt i vandet, hvor
ilt-niveauet om natten kunne nå helt ned på 0 mg per liter.

Den voksende mængde af grøde i vandløbet fik ifølge
undersøgelsen vandet til at sprede sig jævnt ind over de
tilstødende græsarealer, og hastigheden i vandets faldt drastisk,
så alt vand på strækningen stod stille.

For at finde en løsning på iltsvindet eksperimenterede man med
grødeskæringen i åen, og resultaterne viste med al tydelighed, at
når man fjernede grøden, så kom ilten igen, da grødeskæringen
medførte lavere vandstand og en hurtigere gennemstrømning i
vandløbene. Og en god gennemstrømningshastighed er ifølge Henrik
Carl, fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum, en
nødvendighed for at fiskearter som ørred og laks kan trives i et
vandløb.

“Når der er høj gennemstrømning i vandløb, så bliver mudder og
bundfald skyllet væk, så stenene bliver blotlagt, og sten på bunden
er nødvendige når laks og ørreder skal gyde,” siger Henrik Carl til
www.baeredygtigtlandbrug.dk.

Henrik Carl, der netop har udgivet bogen “Atlas over danske
ferskvandsfisk” mener ikke nødvendigvis fiskene helt forsvinder fra
et vandløb, når vandgennemstrømingen ændres, men det vil kun være
de mest hårdføre fiskearter, som vil kunne klare sig med lav
vandgennemstrømning, hævet vandstand og en bund bestående af blødt
sediment, hvilket typisk vil være konsekvenserne af at standse
vandløbsvedligeholdelsen i danske vandløb.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top