Efterafgrøder på op til 34 procent af landbrugsarealet

Tidligere var reglerne lige for alle. De var til at leve med, for hvis landmanden havde sået hele sit areal til om efteråret, behøvede han ikke at så efterafgrøder.

Samlet billede

Siden Vandmiljøplan 2 har der været regler om efterafgrøder. Til
en start 6 %.  Efterafgrøderer afgrøder, der etableres i
umiddelbar forlængelse af høsten. Efterafgrøderne har til formål at
samle overskudskvælstof op, som den forrige afgrøde ikke har
udnyttet.

I forbindelse med Vandmiljøplan 3 blev kravene om efterafgrøder
yderligere hævet til 10 % for bedrifter med husdyr og anvendelse af
husdyrgødning.

Igen i forbindelse med revidering af VM 3 i 2008, blev kravet om
efterafgrøder hævet til 10 % og 14 % for bedrifter med tilførsel af
husdyrgødning svarende til 0,8 Dyrenhed DE pr. hektar.

Til trods for den tvivlsomme effekt af efterafgrøderne i et land
som Danmark, der siden 1999 har undergødet afgrøderne, var der dog
en lille smule retfærdighed i aftalen. Hvis man vel at mærke ellers
kan se fornuft i efterafgrøder.

Grøn Vækst efterafgrøde-reglerne fjerner sig fra enhver
retfærdighed.

Danmarkskort efterafgrøder

Tidligere var reglerne lige for alle.  De var til at leve
med, for hvis landmanden havde sået hele sit areal til om
efteråret, behøvede han ikke at så efterafgrøder.

Men med Grøn Vækst-planerne hører retfærdighed og logik op. Der
er nu lavet kort, der viser hvor mange procent af arealet, den
enkelte landmand skal etablere.

Den groteske situation vil nu opstå, at to naboer bliver
behandlet vidt forskelligt. Eksempel: to landmænd bor ved
Holstebro. Den ene har en ejendom i det hvide område og har ingen
husdyr. Han skal etablere 10 % efterafgrøder. Den anden bor i det
røde område og modtager husdyrgødning, svarende til 0,8 DE/Ha. Han
skal etablere 34 % efterafgrøder.

Det koster ca. 800 kroner pr. hektar at etablere, nedvisne og
nedmulde efterafgrøden. Man må imødese et afgrødetab på op mod 2000
kroner pr. hektar ved at erstatte overvintrende afgrøder med
vårafgrøder. I alt et tab på 2.800 kroner pr. hektar.

Vi forudsætter, at begge landmænd har 200 hektar. Den “røde”
landmand har et tab der er 134.400 kroner større end naboen. Selv
om ejendommene kun ligger med en afstand på 1 kilometer.

Samlet set vil de 190.000 hektar ekstra efterafgrøder koste
danske landbrug mere end 500 mio. kroner om året. Men med store
variationer fra ejendom til ejendom. Derfor har vi stævnet staten
for efterafgrøderne.

Af Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug
vtl@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen