Anarki og kaos i Mette Gjerskovs ministerium

I andre lande ønsker ministerierne at sikre flest mulige midler til landets borgere. I Danmark arbejdes fra Fødevareministeriets side mest på at reducere EU-midlerne til ansøgerne, skriver Vagn Lundsteen.

 Vagn maj 2012

Den 8. maj er for danske landmænd sidste mulighed for rettidig
indsendelse af ansøgning til EU arealstøtte. Hele
ansøgningsperioden, fra 1. februar, har været præget af kaos, et
langsomt og ofte ikke virkende ansøgningssystem samt en ualmindelig
bureaukratisk ansøgningsprocedure, der ligger milevidt fra den
verden, som de fleste landmænd normalt befinder sig i.

NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har Mette Gjerskov som øverste ansvarlig. Ministeren har
glimret ved sin manglende deltagelse i at få systemet til at virke.
Det virker som om, at det ikke interesserer ministeren det
mindste.

De ansvarlige i NaturErhvervstyrelsen har optrådt arrogant over
for de stakkels planteavlskonsulenter, som har kæmpet med at få
afsendt ansøgningerne til tiden. Senest har konsulenterne modtaget
en irettesættelse, fordi de aktivt går ind og hjælper landmanden
med at få Nem ID til at virke. Hvis ikke konsulenterne gjorde denne
aktive indsats, var der en lang række, især ældre landmænd, som
ville være afholdt fra at søge. Man kan få den mistanke, at det er
en bevidst handling fra ministeriets side.

Modvilje mod landbruget i
Fødevareministeriet

Mistanken er velbegrundet, da det danske ministerium på flere
måder prøver at begrænse landmændene i at ansøge om deres rettelig
tilkomne midler. Ministeriet reducerer hvert år det samlede areal,
der kan ansøges, inddrager ansøgernes betalingsrettigheder, kræver
tilbagebetaling af tidligere udbetalte midler samt via en aggressiv
håndhævelse af Krydsoverensstemmelsesreglerne at reducere de
midler, som rettelig tilkommer ansøgerne.

I andre lande ønsker ministerierne at sikre flest mulige midler
til landets borgere. I Danmark arbejdes fra Fødevareministeriets
side mest på at reducere EU-midlerne til ansøgerne. Vi mærker en
modvilje mod danske landmænd, som er ganske unik. Vi mistænker
Fødevareministerens negative holdning til erhvervet som værende
udbredt i ministeriet.

Danmark er det eneste EU-land, der bruger så mange penge på at
kontrollere egne borgere. Kontrol af danske landmænd koster årligt
ca. 20.000 kroner pr. landbrug. Disse mange midler anvendes til at
reducere i landmandens EU-støtte, som ud over at den er en vigtig
del af landbofamiliernes økonomi, også er til gavn for
lokalsamfundet, og de som lever af landbruget.

Bæredygtigt Landbrug ønsker fortsat at blive overflyttet til
Vækst og Erhvervsministeriet, hvis ikke vi kan få en minister, der
varetager erhvervets interesser i stedet for – som nu – at udlægge
forhindringer for vækst og fastholdelse af danske arbejdspladser i
provinsen.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen